Vi har sammensæt 6 lækre jordbær til haven, så du kan høste bær med forskellige smage hele sommeren.
Der er ikke noget som jordbær, der minder os om sol og sommer. Der findes mange forskellige sorter af jordbær, og hvis du sammensætter dit bed rigtigt, kan du have bær fra juni til helt ind i oktober.
I de seneste år er der kommet mange spændende bær med smagsnuancer, der går fra dyb og sød gammeldags jordbærsmag til tyggegummi, ananas og hindbær. Her har vi sammensat 6 forskellige sorter som giver dig både den klassiske 'gammeldags' jordbærsmag og nogle nye sjove oplevelser.
Se hele udvalget af jordbær og andre frugtbuske her
'Honeoye' er en af de tidligste sorter. Planten giver et godt afkast af store søde mørkerøde bær, der kan plukkes allerede i juni. Bærrene er faste og helt perfekte til f.eks. at blive serveret dyppet i mørk chokolade.
'Korona' har en kraftig vækst og giver store, røde bær med en dejlig sød smag. Bærrene modner midt i juni og i begyndelsen af juli.
'Senga Sengana' har en virkelig god og meget intens jordbærsmag. Bærrene, der modner i slutningen af juni og i begyndelsen af juli, er middelstore og mørke og udbyttet pr. plante er pænt uden at være prangende.
'Hindbærjordbær' får mørkerøde mellemstore bær med en tydelig smag af hindbær. For at blomsterne udvikler sig til bær, er det nødvendigt med bestøvning fra andre mere 'almindelige' sorter. Bærrene modner i juni-juli.
'White Dream' giver mellemstore cremehvide bær med mørkerøde prikker og med en sød smag af ananas. Bærrene moder i juni-juli. Det kan være lidt svært at se, hvornår de er modne, så her må du mærke forsigtigt på dem når du plukker. De er modne, når de føles bløde. Sorten skal plantes sammen med andre mere almindelige sorter, da den ikke kan bestøve sig selv.
'Florence' er en robust sort, der giver en sen og rigelig høst af store flotte gennem farvede bær med en frisk og aromatisk smag. Bærrene modner som et af de sidste klassiske bær midt juli.
100% nedbrydeligt naturprodukt fremstillet af plantefibre. Brug den til at holde ukrudtet ude af dit jordbærbed, og undgå at der kommer jord på bærrene. Mat mørkebrun naturfiber. Bredde 2 meter.
Har du brug for råd til haven? Spørg gartneren