Brombær er ikke en busk, men en kratdanner, hvilket enhver der har set vildtvoksende brombær i hegn, krat og skove, kan skrive under på. Det samme gør sig gældende for familiens andre rankende medlemmer, så som boysenbær, vinbrombær, taybær og loganbær.
Brombær vil ikke, som f.eks. ribs, stikkelsbær og solbær, danne en fin busk som for evigt bliver stående på stedet, hvor den blev stillet og for hvert år bære flere og flere bær. I stedet vandrer den med korte udløbere, som hvert år danner nye, meget lange og overhængende grene, mens de ældre grene dør.
Af denne årsag er især de kraftigt rankende brombær ikke egnede under små forhold. De lange skud bliver i løbet af sæsonen noget overhængende på grund af bærrenes vægt, hvorfor man oftest espalierer brombær mod en væg eller et hegn, hvor en velvoksen plante sagtens kan fylde 2-3 meter i bredden.
Alternativt kan enkeltplanter opbindes til en trefod af kraftige stokke eller pæle. I så fald anbefales at undgå de mest rankende typer, og i stedet plante sorter med opret vækst, som f.eks. 'Natchez', 'Navaho' og 'Black Satin'.
Alle brombær er selvbestøvende, så du kan sagtens blive selvforsynende, selv med een enkelt busk.
Du kan se alle vore brombær her - også vinbrombær, boysenbær, taybær og loganbær finder du i deres respektive links.
Brombærsorterne opdeles i oprette og rankende, tornfri og tornede. Her ser vi det paradoks, at sorten 'Thornless Evergreen' undertiden danner endog ganske tornede skud.
Hvis ret skal være ret, har den færre torne end de vilde brombær og de gammeldags sorter som 'Armenisk', men tornfri kan man ikke sige, at den er.
Det er dog stadig en populær sort, både på grund af sine velsmagende, tidligt modne bær, men også på grund af sine dekorative fligede blade, som ofte står grønnet og fine også om vinteren.
Helt tornfri sorter findes der imidlertid mange af, og de afviger primært fra hinanden i forhold til tidspunktet for bærrenes modning. Det er altid oplyst i sorternes beskrivelse, om de er tornfrie (thornfree), eller tornfattige (thornless).
Brombær sidder i store klaser, hvor det yderste/midterste bær i klasen altid modner først - senere kommer de øvrige så i spredt fægtning, hvorfor man kan plukke og plukke over en længere perioden indtil slutningen af september. Et gammelt sag siger frem til Mikkelsdag, hvor fanden kommer og sværter sin hov i de resterende bær og de derefter mister enhver spisekvalitet, med mindre man er en meget sulten fugl.
Når det er sagt, så er der også forskel fra sort til sort, hvornår det første og det sidste bær egentlig modner. Hvis du vælger flere sorter og arter, kan du strække sæsonen med adskillige uger.
Pottegroede brombær kan plantes i alle frostfrie perioder, under forudsætning af passende vanding og gødning. Dog anbefales det at undgå de varmeste sommerperioder, da brombær kan sættes meget tilbage i væksten, hvis de får det for tørt. Undgå også at plante i perioder med dagsfrost eller hvor der er frostskorpe på jorden.
Unge planter kan have behov for en let gødskning i april-maj, hvor de nye skud dannes. Brug gerne en organisk gødning. De organiske gødninger frigiver deres indhold af næringsstoffer over en længere periode og gavner samtidig mikrolivet i havejorden.
Ældre, veletablerede buske klarer sig i reglen glimrende uden tilført gødning, men blot med et lille lag kompost med nogle års mellemrum.
Grundet brombærplanternes overfladiske rod, kan også ældre planter i tørre perioder og/eller på meget let jord, have glæde af en grundvanding. Under ideelle forhold klarer etablerede planter sig selv mht. vanding, mens nye planter eller planter i kummer og krukker, kræver regelmæssig, men ikke voldsom vanding.
Årlig beskæring og eventuelt udtynding af brombærplanter er nødvendigt, hvis ikke bedet skal ende som et uigennemtrængeligt morads af levende og døde grene mellem hinanden. Høje og lave sorter beskæres ens.
Brombær bærer deres bær på de grene, der voksede frem sidste år.
Efter endt sæson dør disse grene.
I foråret vil dine brombærplanter derfor bestå af unge, levende grene, som voksede frem sidste år og som vil bære bær nu i sommer - og af gamle, døde grene, som du høstede bær på sidste år.
Alle de døde grene afskæres ved jordoverflade.
Er der mange nye skud, kan de med fordel tyndes ud, så du kun beholder de kraftigste og bedst placerede.
Brombærplantens blomster er højt elsket af alle insekter, som lever af pollen og nektar, både bier og sommerfugle flokkes om deres blomster. Flere sorter har meget dekorative blomster, f.eks. har 'Navaho’ store, rosa blomster, som næsten ligner en lille vild rose.
Fuglene vil også være glade for brombær i haven - de skal hurtigt spise de overmodne bær, som du ikke selv vil have. Flere typer af aften- og natsværmere bruger også brombærplantens blade som foder til deres larver.
Har du spørgsmål til brombær i haven - eller til dens søde slægtninge?
Husk, at du altid kan spørge Plantetorvets gartnere - det er helt gratis og du skal blot skrive til os via linket her.