Forårsfornemmelser om efteråret?

Nok er september en dejlig måned  og som der skrives i sangen "septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide" - men forårsfornemmelser, alligevel?  
Forårsfornemmelser i september - eller i oktober? Ja, det er ikke et øjeblik for tidligt!
Det er nemlig nu du kan købe og lægge løg (og knolde) af alle de klassiske forårsbebudere, som vi hver eneste vinter venter utålmodigt på. Foråret i haven starter pr. definition, når den første vintergæk springer ud midt i februar - og det slutter ikke før den sidste liljeblomstrende tulipan sammen med prydløgene har takket af  i juni.
Læs herunder om de fem måneder med forårsløgblomster.

Februar og marts

I engelsktalende lande går vintergækker under kælenavnet “the fair maids of february” og de er da også de yndigste små “jomfruer”, som de står der med yndefuldt bøjet hoved,  undertiden i sne til knæene og gerne omgivet af deres mere frimodige ledsagere: de botaniske krokus, der åbner farvestrålende tragte af blomst, så snart solen er fremme.
De følges af snepryd og af de sibiriske skilla, der heller ikke er bange for en smule frost og sne - de har nemlig “indbygget frostvæske” i knolde og stilke.

Herefter går det slag i slag. Storblomstrende krokus følger efter de botaniske krokus, perlehyacinter og porcelænshyancinter stikker deres hoveder op i solen mellem de græslignende blade og erantis skinner som små sole i ankelhøjde.

April og maj

Det gamle ord siger at “april, hun er ikke til at stole på - og hvert øjeblik tager hun en anden kjole på”.
En, der også tager kjole på i april er vintergækkens “storesøster” dorthealiljen - hun vågner op i april, og snart lufter hun sine hvide strutskørter med den grønne bort blandt de smalle mørkegrønne blade.

De tunge hyacinters hoveder dukker op og spreder deres lige så tunge, søde og parfumerede duft langt omkring, så snart der er den mindste varme i luften og under dem vågner anemonerne - både de hjemmehørende små skovanemoner, men også de større og mere farvestrålende balkananemoner.

Både balkananemoner og dorthealiljer kan brede sig med frø, hvor de får fred til det - og derfor ser man af og til kæmpestore driver af dem især i ældre landbohaver. Pas på med hakkejernet, hvis du ønsker de samme blomstertæpper i din egen have. Eller saml de små frø ind, når de er modne og så dem et sted, hvor du husker hvad det er, når de spirer.

Snart er der store, fine “kræmmerhuse” af blade fra tulipanerne og lange remformede fra påske- og pinseliljerne. Botaniske tulipaner, vibeæg og vår-iris kigger frem - overraskende farver mellem små, smalle blade. Det er starten på det kommende blomsterorgie af de storblomstrende og mere forædlede former.

Mellem disse små, skyder nu overraskende kraftige "duske" af bladskud frem: Kejserkronerne.
De er en gruppe helt for sig - familiemæssigt relateret til vibeæg, men uden megen lighed for det overfladiske blik.
Kejserkronerne er store, kraftige og uden den spinkle ynde fra vibeæg - og de har så travlt, at man bliver helt overrasket. Især de høje former vokser nærmest mens man står og ser på dem: fra 0-90 cm. på ganske få uger i april.
Herefter folder de deres store klokkeformede blomster ud i en kort, men intens blomstring.
Prøv engang at daske forsigtigt til stilken af en blomstrende kejserkrone: Det "regner" fra dem. Regner med sukkervand. Blomsterne er så rige på nektar at det vitterligt kan dryppe fra blomsterne. Blåmejser og musvitter kan af og til ses  i de tidlige morgentimer i blomsterne, hvor de drikker de søde dråber.

Maj, juni og juli

SÅ er det tulipantid! Vi elsker tulipaner! De mange, mange fantastisk farvede og ofte duftende forædlede typer springer ud sammen med narcissernes trompeter, der trutter foråret ind for alvor - i fin harmoni med de små klokker på engelsk og spansk skilla.

Mange prydløg har også travlt: først de store blade og så - fra een dag til den næste klapper bladene sammen og gulner. Mellem de sørgelige rester af blade, dukker en kraftig blomsterknop op, båret frem af en stærk og næsten træagtig stilk.
Fjern roligt de gule blade, for de har gjort deres. Næsten mens du stadig står med saksen fremme, folder knopperne sig ud til kæmpestore blomsterkugler, der hænger som balloner over havens bede.
De senere prydløg har små og smalle blade, som mere diskret lister sig frem - dem bemærker vi dårligt, før der pludselig er rødlilla “æg” eller hvide og rosa kugler og halvkugler mellem roserne og stauderne.
Det er ikke løgn, det er LØG - læs mere her!

Skærehaven

I skærehaven er der gang i de franske anemoner, hollandske iris og japanske ranunkel. De forskellige nationer mødes i buketterne sammen med duftende fresia, mens liljerne stadig arbejder på sagen.
Liljerne vokser næsten så det knirker, for de skal ofte helt op i en meters højde og lave blomster i underkopstørrelse.
Læs her om de fremmede gæster i skærehaven

Hvad er nu det?

Mellem alle de kendte og elskede, stikker der undertiden fremmede hoveder frem - prærieliljer, og lærkesporer, fuglemælk og alpevioler. I stenbedet på den lune plads bliver der blåt af
trillinglilje og vår-efion.
Dybt i skyggen vokser hundetand og arum - og hvad er nu det for nogle underlige, store blade?
Det er bladene fra de nøgne jomfruer, du lagde knolde af i september. De sætter nu blade og samler næring til løget: Kræfter til efteråret, hvor de overraskende blomster pludselig dukker op af den bare jord - helt uden blade.
Også den lille alpeviol starter med bladene. Blomsterne må du vente på til efteråret - men indtil da, kan du jo tilbyde en middag til den havegæst, der kan finde to helt ens alpeviolblade.
Du kommer ikke til at stå i køkkenet, for hvert enkelt blad er som håndmalet i de fineste mønstre af grønt og sølv: hvert blad helt individuelt og forskelligt fra de andre.

Alt dette kan du få…hvis du blot husker at lægge løg og knolde i efteråret  - så kom bare i gang! Det er aldrig for tidligt at glæde sig til forår!
Ved du slet ikke, hvor du skal starte? Så spørg endelig gartnerne - vi er fulde af forårsfornemmelser og af gode ideer til plantesammensætninger.