Uden mad og drikke...

...Ja, så duer helten ikke. Men hvad med haven? Hvad skal den leve af?
Efter flere år med tørre forår og somre, hvor tørkeindekset allerede toppede i slutningen af april/starten af maj, og vi først hen i juli fik vand fra oven i en grad, der overhovedet kunne mærkes, så er de færreste haveejere i tvivl om, at haven også kræver noget at drikke. Vi kan mindske behovet for vanding ved at plante tørketålende planter - og ved at vande med plan!
Men gødning? Skal der gødning til? Og i så fald hvornår og hvilken slags - og hvor meget?

Skal der gødning til?

Som tommelfingerregel kan vi gå ud fra, at planter og haveområder, hvorfra vi hvert år fjerner materiale i form af frugter, blade og stilke, blomster, grene og strå, kan have brug for “kompensation” i form af kompost og/eller gødning, ligesom nye planter i haven naturligvis må hjælpes på vej ikke blot med vanding, men også med gødskning  - og lugning!
Det nytter nemlig ikke at vande og “fodre” en ny plante, som samtidig står i græs eller etableret ukrudt, for der er i så fald nogen der tager først hver eneste gang, både af vand og næring - og det er IKKE din nye, dyrt indkøbte plante.

Har du lagt træflis ud under hækken, for at undgå ukrudt? Så husk, at flis bruger af det tilgængelige kvælstof i forbindelse med nedbrydningsprocessen - herefter frigives det igen.
En ung hæk med flis under, kan derfor få brug for lidt ekstra kvælstof i de første par år.

Kompost er også næring

En god kompost - hjemmelavet eller indkøbt i form af f.eks. Champost jordforbedring - tilfører både næringsstoffer og muldstoffer (døde, delvist omsatte plantedele) til din havejord og dermed til mikroorganismer, nyttedyr  - og i sidste ende: til dine planter.

Normalt vil et årligt lag på 2-3 cm. af et godt kompostmateriale sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning til planter, som vi ikke forventer noget helt exceptionelt af - f.eks. særligt store blomster, mange og store frugter - eller en særligt lang blomstring.
Fordelen ved de købte kompostmaterialer er, at de er ens fra gang til gang i modsætning til ens egen eller lossepladsens, der kan svinge utroligt meget i næringsstofindhold og -sammensætning fra gang til gang. Derudover er jordforbedringen også varmebehandlet og derfor uden spiredygtige ukrudtsfrø eller rodstykker/ammerødder, som ellers nemt kan overleve i en ikke helt omsat kompost.

Mere næring?

Rosenbedet, der skal blomstre i månedsvis, de storblomstrende rhododendron, der glæder os med hundreder af blomster i foråret, hortensiaerne, der gerne skal få blomsterhoveder så store som blomkål, hækken, køkkenhaven og de højt ydende frugttræer har ofte stor glæde af et ekstra næringstilskud. En lidt sulten plæne, der er "tyndhåret" vil også kvittere for et "mellemmåltid".

Når der er brug for vedligeholdsgødskning i etablerede bede, ud over hvad du kan give i form af kompost og de plantedele, som falder til jorden og omsættes af havens små hjælpere, er det en god ide at bruge organisk gødning, som kan være plantebaseret eller bygge primært på omsat husdyrgødning eller insektgødning. Disse gødningstyper medvirker til opbygning og vedligeholdelse af muldlaget og nærer alle de hjælpsomme og gavnlige mikro- og makroorganismer, som lever i en god muld.
Når der er fugtighed til stede i jorden og den tillige er dejligt varm, så arbejder mikroorganismerne hurtigt, og du får synlig gavn af gødningen allerede indenfor kort tid.

Hurtig udrykning

Undertiden kan man dog have brug for en hurtigere assistance, end den der gives af en organisk blandingsgødning, fra hvilken næringsstofferne frigives over tid, ved hjælp af blandt andet bakterier i jorden.
Når der er brug for hurtig hjælp til en træt plante med gule blade, små blade og kun ganske lidt og kort nyvækst, bruger vi blodmel. Blodmel er nemlig en ren kvælstofgødning: en lynkur til en lidt "træt" plante.

Kunstgødning?

Kunstgødning er en dejligt billig måde at gøde på - både til plænen og til resten af haven, hvor der ikke er tale om planter, der kræver særlige hensyn.
Der er masser af gødningsværdi for pengene og næringsstofferne optages lynhurtigt, fordi kunstgødning er rene næringssalte og som alt andet salt, opløses det så snart der er den mindste fugtighed til stede.

Som man har opdaget med saltbøssen i campingvognen, vil saltet endda trække vand ud af luften, hvis ikke der er vand til stede i andre former.
Ved planterne ER der vand til stede i andre former, nemlig i bladene og i rodspidserne, og dette vand kan trækkes ud af planterne ved en proces der kendes som osmose: vandet vandrer ud af plantens celler, når indholdet af salte er større udenfor cellen end indeni den. Dette er dog ikke det vi ønsker, for det kan planten ikke tåle, og skaden viser sig hurtigt.
Kunstgødning kan derfor “svide” f.eks. en græsplæne eller en ny lille urteagtig plante, hvis ikke der er vand nok til stede i omgivelserne, hvilket enhver der har spredt kunstgødning lidt ujævnt på plænen må sande, når plænen kort tid derefter er ujævnt stribet eller plettet med skiftevis brune afsvedne områder og påfaldende langhåret og mørkegrønt græs.Kunstgødning skal derfor fordeles jævnt over arealerne, aldrig i små bunker ved de enkelte planter - og kun på områder, der absolut ikke mangler vand. Brug en gødningsspreder, hvis du vil gøde din plæne og vil sikre dig en jævn fordeling.
Kan du komme afsted med at gøde, når vejrudsigten lover regn senere på dagen, så er det helt optimalt: Gødningen opløses med det samme og kommer ned til rødderne - OG der bæres vand nok med ned, til at vi undgår svidningsskader.

Men hvad med krukkerne - og drivhuset?

Ja - hvad med dem? Og hvad med altankasserne og de smalle højbede?
Der kan vi jo dårligt sprede “3 kilo pr. 100m2, jævnt fordelt” eller hvilken dosering der nu er foreslået på posen, og gør vi det alligevel, er risikoen for rodsvidning meget stor på grund af det lille jordvolumen: Der er ikke ret meget vand i en lille rodklump, at opløse gødningen i - men gødning må der til!

Planter, som vokser i beholdere - i kummer, kapillærkasser, højbede og krukker - får nemlig meget hurtigt brugt al den tilgængelige næring i den smule jord de råder over og så begynder væksten at gå for langsomt, bladene bliver blegere og der bliver færre og mindre blomster. Og værre endnu: planternes overlevelseschancer forringes, når de i længere tid har levet på kanten af mistrivsel.

Men hvordan gøder vi dem så?

Jævn og rolig tilførsel er det bedste, hvorfor det ideelle er at bruge flydende gødning i hver eneste vanding gennem hele vækstperioden: nøjagtigt som man gør på produktionsplanteskolerne. Har man mange krukker og vander med haveslange, bliver dét projekt dog hurtigt skudt til hjørne - og hvad gør vi så?

Med forsigtighed og en sikker hånd, kan man nemt uddele små portioner af en granuleret, organisk gødning, der er specielt egnet til planter i krukker.
Mål af og giv ikke mere end den anbefalede dosis, for at undgå svidningsskader - og husk, at den lille portion hurtigt er "spist", så du må gentage behandlingen på månedlig basis.

Ved du allerede nu, at dét husker du ikke, kan du i stedet give planterne en lille “madpakke” i form af depotgødning: små perler eller tabletter, som gradvist og i takt med stigende jordtemperatur og den deraf følgende vækst, frigiver gødningen til planterne.

Måske har du lagt mærke til de små runde kugler i jorden på din nyligt indkøbte haveplante? Undertiden forveksles de små gødningsperler med snegleæg - runde og væskefyldte som de er - men frygt ikke: Det er netop depotgødning - planternes “feltration” som de kan tære på, fra de har forladt produktionsplanteskolen og til de er plantet ud i haven eller i krukken hjemme hos dig.

Hvornår begynder vi - hvornår er det for sent?

Højtydende planter, der skal holdes i jævn og god vækst, kan sagtens tage fra flere gange om året.
Normalt vil man starte med at gøde i april, når jordtemperaturen når op omkring de otte grader, og derefter gives efter behov løbende hen over sommeren.
Man begynder ofte så småt at trappe ned efter sankthans, men i år med tørre forsomre, hvor væksten dårligt er begyndt før i juli, kan man roligt gøde så sent som medio juli, når både væde og varme er til stede.

Er vi først kommet ind i august, anbefales det ikke længere at give kvælstofrige gødninger til flerårige planter. De skal ikke lave væsentligt mere længdevækst i år. Dét de skal nu, er at afmodne den nyvækst de har lavet gennem sommermånedernes varme.
Planter der ikke naturligt standser længdevæksten, når dagene bliver kortere, og/eller som ikke er hjemmehørende her i landet, kan have brug for en hjælpende hånd på området: En efterårsgødning.

Efterårsgødning er uden kvælstof eller med et meget lavt indhold heraf, for ikke at opfordre til yderligere længdevækst. Til gengæld har den et højere indhold af kalium, der både styrker cellevæggene i planten og medvirker til at øge sukkerindholdet i cellens saft, så den bedre modstår frost og svampesygdomme.
Et forøget sukkeringhold i cellens saft fungerer som "antifrostvæske" i din bils sprinklere og er med til at hjælpe planten sikkert gennem vinteren.

Forebyggende arbejde

Endelig er der de planter, som ikke engang begynder at gro før næste forår: De løg- og knoldplanter, hvis rodknolde og løg vi lægger i efteråret. Skal de gødes allerede nu?
Kun hvis vi vil forkæle dem: Reelt rummer løg og knolde oplagsnæring nok til at kunne begynde at spire og at danne de første 3-4 veludviklede blade og en lille kort rod.
Herefter producerer bladene ved fotosyntesen de sukkerstoffer, der skal til, for at rødderne kan udvikle sig yderligere og trække både vand og næring op til plantens top - så den kan udvikle flere blade - og blomstre - og til slut putte ny oplagsnæring ned i løget.
Men derfor kan vi jo godt hjælpe dem lidt på vej: Vi kan sikre, at der reelt ER tilgængelig næring, når de begynder at gro i foråret. Og hvordan gør vi så det?
Jo - i september og oktober, når vi lægger de mange nye løg og knolde i jorden, kan vi samtidig sørge for en "madpakke" til dem i form af en lille portion benmel i plantehullet. De løgplanter, der allerede er etableret i dine bede eller i din plæne, de må pænt vente på foråret, hvor de har glæde af et lille drys gødning, lige når blomsten falder. Brug en organisk havegødning eller en decideret løggødning.

Husk at du kan altid spørge gartnerne, hvis du er i tvivl! Det er helt gratis og vi elsker at hjælpe dig - uanset, om du har en lille bitte byhave eller den helt store park!