Regnvandsbedet - smukt og nyttigt!

Et regnvandsbed kaldes også for et LAR-bed.
LAR betyder Lokal Afledning af Regnvand og beskriver bedets funktion: Det leder regnvand væk fra jordoverfladen og ned gennem jorden til grundvandet, så du på samme tid får et dejligt, frodigt område i haven - og gør miljøet en tjeneste.
Regnvandsbede tilplantes med planter, som tåler stærkt varierende vandstand i rodzonen og bidrager til områdets biodiversitet.

Oversvømmede kloakker, kældre og huse er efterhånden et tilbagevendende problem i Danmark. Derfor må vi hver især ruste os mod kraftig regn og skybrud - og her bliver regnvandsbedet en effektiv løsning. 

Et regnvandsbed placeres på et lavtliggende område i haven, som naturligt kan modtage, opsamle og filtrere regnvandet.  Her optages en stor del af vandet af planternes rødder, mens resten langsomt siver ned i jorden til de vandførende lag.
På den måde bliver det rene og nyttige regnvand udnyttet til fulde samtidig med, at det giver haven liv og øger biodiversiteten.

Må vi godt det?

Når du laver et regnvandsbed, er der en række krav fra myndighederne, der skal overholdes. I nogle kommuner kræves der en såkaldt nedsivningstilladelse, før du starter arbejdet, ligesom bedet skal være placeret minimum 5 meter fra huse med kældre og 2-3 meter fra naboskel.

Endelig skal terrænet skal skråne ned mod bedet og væk fra bygninger, for at vandet kan løbe den rette vej.

Spørg hos din egen kommune, da reglerne kan være forskellige fra kommune til kommune, ligesom der kan være helt lokale forhold på din grund, som gør det ulovligt eller bare uhensigtsmæssigt at etablere et LAR-bed, f.eks. hvis der er naturligt højt grundvandsspejl.

Kan vi godt det?

En anden ting, som kan spænde ben for ideen om et regnvandsbed er, hvis et vandstandsende lag i jorden forhindrer nedsivningen. Test derfor jordens nedsivningsevne, inden du kaster dig ud i projektet.

En hurtig nedsivningsprøve laves ved at grave et godt stort hul (30*30*40 cm) der hvor du planlægger at bedets laveste punkt skal være, fylde det op med vand - og løbende hælde på, så vandstanden holdes konstant i mindst en halv time.
Nu må du holde en pause og vente på at vandet er sivet ned - for derefter skal det fyldes igen - og du skal vente igen! Denne gang helt til dagen efter.

Efter 24 timer, skal vandet være faldet med mindst 15 cm. Står det højere end det, er din jord ikke umiddelbart egnet til et regnvandsbed.

Hvor stort skal bedet være?

Som tommelfingerregel, skal du regne med at dit bed skal være mindst 2 m2 for hver 100 m2 det skal afvande. Skal det f.eks. kunne afvande et tag på 150 m2 og et område med belægningssten på 50 m2, skal du altså have et bed på ikke under 4 m2 og måske lidt mere, hvis din jord er leret og holder godt på vandet.

Formen, derimod, bestemmer du selv. Husk blot på, at regnvandsbedets kanter ikke må være for stejle: det gør det svært for planterne at få rodfæste og du risikerer “mini jordskred” som er en reel risiko ved meget stejle kanter.
Den maximale hældning bør være 1:3.

Nu skal der graves...

Fjern jorden, hvor det er nødvendigt for at få den rette hældning ned til bedet. Lav gerne flere niveauer i bedet, men husk at hvert niveau skal være vandret: det giver den bedste virkning.

Grav bedområdet. Der skal løsnes i dybden, da bedets øverste 40 cm skal bestå af en let, vandgennemtrængelig blanding af grus og jord.
Eksempel: Skal bedet være 40 centimeter dybt, skal jorden derfor løsnes helt ned i 90 centimeters dybde, før du kan fylde grus på og grave området igennem til grus og jord er blandet godt.
Hvor meget grus der skal bruges, afhænger af jordtypen. Hvis din jord er leret, skal der blandes mellem 30 og 50 % grus eller sand i jorden - en let og sandet jord, kan måske bruges fuldstændig som den er.

...og plantes eller sås!

Men hvad skal vi plante? Vi skal have planter, der tåler stærkt varierende vandstand, planter der tåler de lysforhold, der nu engang er på stedet - og planter med forskellig blomstringstid, så du har glæde af bedet i rigtig lang tid hvert eneste år. Alternativt kan du også vælge at så en LARblanding i stedet for at plante.

Husk, at træer eller buske med gode høstfarver, kan være med til at forlænge interessesæsonen i dit bed: Husk, at havens evne til at optage og omsætte CO2 stiger væsentligt, når du også har træer i bedene.
Gartnerens bedste til LAR-bedet, kan du se herunder:

Stauder til regnvandsbedet

Dagpragtstjerne
Alm. mjødurt
Hjortetrøst
Kattehale
Daglilje
Stjerneskærm
Eng storkenæb 
Hulkravet kodriver
Eng-Forglemmigej
Bronzeblad
Blodrød Storkenæb

Græsser til regnvandsbedet

Blåtop
Blågrøn star
Fladaks
Elefantgræs
Kæmpestar
Morgenstjernestar
Mosebunke
Palmebladsstar
Staudehirse
Rørhvene

Buske til regnvandsbedet

Canadisk bærmispel
Hyld
Surbær
Kornel
Solbær
Storfrugtet blåbær
Liljekonvalbusk
Kvalkved
Mosepors
Almindelig benved

Træer til regnvandsbedet

Almindelig røn
Ahorn
Sortbirk
Pil
Poppel
Skovfyr
Vandgran
Naur

Blev du fristet? Husk, at der er mange andre muligheder for beplantning af LAR-bedet - du er altid velkommen til at spørge Plantetorvets gartnere. Vi er fulde af gode, grønne ideer til en mere klimavenlig haveløsning.