Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Plantning og pasning af kirsebærlaurbær

Har du kirsebærlaurbær i haven? Eller har du planer om at få det? Så læs med her. Vi har samlet alt, du skal vide om kirsebærlaurbær i én samlet artikel. 

Kirsebærlaurbær, også kaldet laurbærkirsebær, er en flot, grøn plante, der ofte anvendes som hæk i haven. Den kendes på sine grønne og blanke blade, der bliver siddende hele vinteren. I foråret får den de smukkeste hvide blomster, der pryder enhver have. 

Kirsebærlaurbær er særlig anvendt som hæk, da det er en hårdfør plante, der hurtigt vokser til. Den tåler både skygge, tørke og vind, og så egner den sig både som klippet og uklippet hæk. 

Alt i alt er det en hæk med mange fordele. I denne artikel kan du læse, alt du skal vide om kirsebærlaurbær. 

  • Placering af kirsebærlaurbær
  • Hvilken sort skal du vælge?
  • Kirsebærlaurbær med klump eller i potte
  • Tidspunkt for plantning af kirsebærlaurbær
  • Plantning af kirsebærlaurbær - trin for trin
  • Pasning af kirsebærlaurbær 

Du kan se hele udvalget af hækplanter her.

Derfor skal du vælge kirsebærlaurbær i haven

Der findes mange grunde til at kirsebærlaurbær i haven. Vi har samlet de 5 vigtigste grunde til at vælge denne type hæk: 

  • Kirsebærlaurbær er stedsegrønne og bevarer den afskærmende effekt hele året
  • De kræver minimal pasning og skal kun klippes 1 gang årligt. 
  • Den kan også gå som uklippet hæk. Der findes mange sorter og det er let at finde en, som passer til dine krav og betingelser
  • Kirsebærlaurbær tåler kraftig beskæring og kan sagtens klippes tilbage, hvis de bliver for store eller brede, modsat eksempelvis thuja der ikke tåler kraftig tilbagebeskæring.
  • Kirsebærlaurbær tåler en relativt tør jord.

Placering af kirsebærlaurbær 

Kirsebærlaurbær trives langt de fleste steder. En placering i halvskygge eller vandrende skygge er perfekt, men en placering i fuld sol er også passende.

Kirsebærlaurbær tåler du ikke en placering i strid vestenvind, da det kan give skader på de flotte blade om vinteren. Skulle din kirsebærlaurbær få bladskader, er det dog ikke ikke farligt. Bladene vil blot falde af, for senere at vokse frem igen til foråret. Sunde planter vil sjældent tage kraftig skade. 

Hvilken sort af kirsebærlaurbær skal du vælge?

Der findes mange forskellige sorter af kirsebærlaurbær. Hvilken sort der er bedst for dig, afhænger af dine krav og forholdene på plantestedet. Nedenfor har vi gennemgået 6 populære  typer af kirsebærlaurbær. 

1. Kirsebærlaurbær 'Etna'

  • Kompakt vækst med brede, mørkegrønne blade. 
  • Kan bruges som både klippet og uklippet hæk. Uden beskæring vil hækken blive op til 6 meter høj. 
  • De nye skudspidser er rødlige og lyser flot op

2. Kirsebærlaurbær 'Caucasica'

  • Hurtig voksende kirsebærlaurbær. 
  • Tåler en del vind
  • Bladene er elliptiske og mørkegrønne
  • Kan blive op til 3 meter høj og er derfor god, hvis der ønskes en høj hæk

3. Kirsebærlaurbær 'Otto Luyken'

  • Meget tæt og kompakt vækst
  • Smalle, mørkegrønne blade. Det er den sort, hvis blade minder mest om ægte laurbær.
  • Kan bruges til lav klippet hæk eller uklippet hæk.
  • Tåler en del vind

4. Kirsebærlaurbær 'Genolia'

  • Meget smal og opret vækst, hvilket giver en smal hæk. Kan derfor med fordel anvendes på områder med begrænset plads.
  • Skal kun klippes minimalt i siderne.
  • Kan blive op til 3 meter høj, men er god til både høje og lave hække
  • Frisk grønt løv og lysegrønne bladskud.

5. Kirsebærlaurbær 'Herbergii'

  • Kraftigt voksende med busket vækst
  • Yderst hårdfør for eksempelvis frost
  • Kan blive op til 3 meter høj og kan derfor bruges som både høj og lav hæk.
  • Bladene er mørkegrønne, men de nye skud er frisk lysegrønne.

6. Kirsebærlaurbær 'Novita'

  • Kompakt vækst med blanke grønne blade
  • Egner sig både som klippet og uklippet hæk
  • Bliver op til 3 meter høj 

Kirsebærlaurbær med klump eller i potte

Kirsebærlaurbær fås i forskellige størrelser og udformninger. De to mest normale produktvarianter for kirsebærlaurbærhæk er klumpplanter og pottegroede planter. Her kan du læse en kort forklaring om, hvad forskellen på de enkelte er, og hvilke fordele de hver især har. 

Kirsebærlaurbær med klump

Vælger du at købe kirsebærlaurbær med klump, vil planten blive leveret med en stor klump jord omkring rødderne. Kirsebærlaurbær med klump er en sæsonvare, der sælges i perioden fra omkring oktober til juni. 

Når kirsebærlaurbær graves op med klump, skal det ske, når planten ikke er i vækst. Derfor kan kirsebærlaurbær med klump først graves op omkring oktober-november. 

Når du køber kirsebærlaurbær med klump , vil de typisk være omkring 100-300 cm i højden. Klumpplanter er en kraftig hæktype, og kirsebærlaurbærplanten vil ofte være velforgrenede og tætte allerede ved udplantning. 

Kirsebærlaurbær med klump er også ideelle til plantekasser med hjul, og fungerer godt som grønne vægge, der kan flyttes rundt efter behov. 

Kirsebærlaurbær i potte

Vælger du at købe kirsebærlaurbær i potte, er den helt store fordel, at du kan plante når som helst i modsætningen til barrodsplanter og klumpplanter, der er sæsonvarer. 

Kirsebærlaurbær i potte sælges i et bredt udvalg af størrelser, og de måler typisk et sted mellem 40 og 200 cm. Det et er især en fordel at vælge kirsebærlaurbær i potte, hvis du ønsker at plante en hæk, der er høj allerede fra start. I en potte vil roden allerede have udviklet sig, og din kirsebærlaurbær vil være i fuld vækst, når den plantes. 

Kirsebærlaurbær i potte kræver mere arbejde for producenten, og de vil derfor være dyrere end eksempelvis barrodsplanter. 

Når pottegroede planter er leveret, er de nemme at opbevare og kræver ikke at komme i jorden med det samme, modsat klumpplanter. I potten er roden nemlig altid beskyttet mod udtørring - selvfølgelig forudsat at der vandes jævnligt. 

Tidspunkt for plantning af kirsebærlaurbær

Kirsebærlaurbær kan plantes de fleste af årets måneder, så længe jorden ikke er frossen eller så længe at der ikke er hedebølge og kraftig tørke. Dog, så kan det være en fordel ikke at plante i februar og marts, da sen frost kan skade planterne.

Kirsebærlaurbær med klump er en sæsonvare, der kan leveres mellem oktober og juni. Kirsebærlaurbær i potte kan købes og plantes året rundt. 

Forberedelse af jorden inden plantning

Kirsebærlaurbær er generelt ikke krævene, hvad angår jorden. Det kan dog godt betale sig, at forbedre jorden, det sted du skal plante din kirsebærlaurbærhæk. 

Jorden må gerne være lidt sandet eller lidt leret, men bliver det for meget af det ene eller andet, skal der blandes en god løs muld i. Det vil typisk være nok at blande en portion jordforbedring i (1/3 jordforbedring til 2/3 jord). 

Er din jord ekstra sandet eller leret vil det være en  god ide at skifte din jord ud med hækjord, der er en god løs muld med god næring. På den måde sikrer du den mest optimale start for planterne i din have.

Plantning af kirsebærlaurbær - trin for trin 

  • Grav en rende til dine kirsebærlaurbær. Renden skal være mindst 40 cm bred og 40 cm dyb. Husk, at hullet skal være minimum samme dybde som røddernes længde, da rødderne ikke må bøje opad ved plantning. 
  • Kirsebærlaurbær med klump skal plantes med 2-4 planter pr. meter. Kirsebærlaurbær i potte skal plantes med 3-4planter pr. meter. 
  • Fyld jord på kirsebærlaurbærplanterne. Tryk jorden let med foden på hver side af planten, så kirsebærlaurbærrene står helt lodret og lige i rækken. 
  • Vand kirsebærlaurbærhækken grundigt efter plantning. På den måde vil jorden falde godt til omkring rødderne. Planter du i foråret, er det ekstra vigtigt at vande i rigelige mængder. 
  • Fyld mere jord på, hvis jorden synker for meget sammen, når du vander. 

Pasning af kirsebærlaurbær

En nyplantet kirsebærlaurbær er sårbar det første stykke tid. Derfor gælder det om at give planterne de den rette mængde vand. Særligt i tørre perioder er det vigtigt, at planterne får rigelige mængder. Det er altid bedre at vande igennem få gange end at sjatvande lidt hver dag. Det kan være en fordel at lægge en siveslange ud, så det er nemmere at styre.

Jo ældre din kirsebærlaurbær er, jo mindre opmærksomhed skal den have. Dog vil det altid være en god idé at give din kirsebærlaurbær lidt gødning. Der er flere måder du kan gøde kirsebærlaurbær på. Du kan vælge at topdresse med kompost og jordforbedring, eller du kan gøde med almindelig organisk gødning eller en stedsegrøn gødning. 

Beskæring af kirsebærlaurbær 

Kirsebærlaurbær er en hæktype, der egner sig både som klippet og uklippet hæk. Den tåler det meste - også en hård beskæring. Det er dog vigtigt, at du ikke klipper din nyplantede kirsebærlaurbær, før den har nået den ønskede højde. 

Er bærrene på en kirsebærlaurbær giftig? 

Mennesker bør ikke spise bærrene på en kirsebærlaurbær. Bærrene har en bitter smag og er giftige for mennesker at spise i større mængder. Derimod nyder fuglene godt af bærrene. 

Frostskader i kirsebærlaurbær

Når vinteren er særlig hård, kan der indimellem opstå frostskader hos de stedsegrønne planter. Men bare rolig! Her kommer forklaringen på, hvorfor du ikke skal være bekymret. 

Stedsegrønne planter er meget hårdføre og kan tåle kraftig vind og endda havgus uden at tage skade. Men når den meget hårde vinter en sjældent gang kommer til Danmark, så kommer de stedsegrønne planter en smule under pres. 

Langt de fleste stedsegrønne planter hører oprindeligt ikke til den danske natur. Men fordi vi i Danmark i lang tid har har milde vintre, så har de stedsegrønne planter vundet indpas i det danske klima. 

Ingen grund til bekymring 

Hvis vi pludselig får en meget hård vinter med temperaturer på omkring de minus 15 grader, så vil de stedsegrønne plantet sandsynligvis få frostskader.  

Men selvom planterne får frostskader, kan de sagtens vokse sig store og smukke. De stedsegrønne planter er nemlig så smarte, at de beskytter sig selv mod frost og udtørring, så snart de mærker, at der fare på færde. 

Sådan beskytter kirsebærlaurbær sig selv mod frosten 

Stedsegrønne planter kan klare sig i meget kolde klimaer, så længe der er sne. Det lyder måske mærkeligt, men sneen beskytter mod de to faktorer, der er rent faktisk er skadende for stedsegrønne planter i frostvejr: Sol og vind. 

De stedsegrønne planter er nemlig, modsat løvfældende planter, ikke i dvale på helt samme måde. Bladene optager stadig sol, og der fordamper ligeledes også vand fra bladene, når solen skinner, eller når det blæser.

Er jorden frossen, så kan planten ikke optage vand fra jorden, og det resulterer i en udtørring af bladene, der til sidst falder af, da det vand, der fordamper, ikke erstattes. Det resulterer i bladskader og de skadede blade vil ofte falde af. 

Når bladene falder af, beskytter planten således sig selv, da den forhindrer en yderligere udtørring. I langt de fleste tilfælde erstattes de tabte blade af nye blade i foråret, når væksten går igang. 

Kun kosmetiske skader 

Kirsebærlaurbær er en af de planter, der har været ramt af frostskader på deres blade. 

Både den almindelige haveejer, producenter og leverandører kommer med melder om bladskader i kirsebærlaurbær primært i sorterne ‘Genolia’ og ‘Novita’. 

Skaderne er rent kosmetiske og påvirker kun planternes udseende i en kort periode frem til, at planterne sætter nye blade her i foråret. 

Derfor har vi også valgt at sælge planterne, på trods af, at der kan være brune bladkanter og blade på planterne, fordi planternes ellers ender på komposten. Det synes vi, er spild!

Det er derfor ikke muligt at tegne et bestemt mønster. Det gælder bare om at give planterne de bedst mulige betingelser for at kunne overleve vinteren.

Frostskader i nye kirsebærlaurbærhække

Ofte vil nyetablerede planter blive hårdere ramt end ældre og mere veletablerede planter. Det kan eksempelvis være en relativt ny hæk af kirsebærlaurbær eller liguster, der oftere smider bladene.

Igen, er der ingen grund til bekymring. Ofte er skaden ikke værre, end at der kommer nye blade igen i løbet af april og maj, når væksten igen er i gang.

Skulle der være opstået visne grenspidser, så klip dem af i april og lad hækken sætte nye skud. Giv planterne ekstra gode forhold med vanding og gødning,  og så vil de nye skud hurtigt vokse op. Så er der ingen der kan se, at planten før har været skadet. 

Hvilke andre kirsebærlaurbærsorter kan også blive ramt?

Det kan være svært at finde et mønster i, hvilke arter og sorter, der bliver ramt. Ofte kan en haveejer opleve, at der ingen frostskader har været, men haveejeren ved siden af, kan have haft en helt anden oplevelser.

Eksempler på planter, der kan rammes af frostskader er kirsebærlaurbær, liguster, taks, buksbom, thuja og cypress.

Det er derfor ikke muligt at tegne et bestemt mønster. Det gælder bare om at give planterne de bedst mulige betingelser for at kunne overleve vinteren.