Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Sådan gør du: Plantning og pasning af røllike

Har du røllike i haven? Eller overvejer du at få det? Så læs med her og få tips til plantning, pasning og meget andet. 

Røllike er en smuk og farverig staude, der med sine fine blomsterskærme tilføre unik skønhed til haven.  Udover de smukke blomster, spreder rølliken en skøn duft i haven.

Rølliken findes i mange haver, da den ikke kræver meget opmærksomhed for at kunne trives. I denne artikel gennemgår vi den smukke staude, og ser nærmere på sorter og de mange egenskaber, rølliken besidder. 

Tag et kig på hele udvalget af røllike og andre stauder

Sorter af røllike 

Der findes mange sorter af den almindelige røllike, Achillia millifolium. Nedenfor finder 3 populære varianter i forskellige farver og med forskellige blomstringstider. 

Røllike ‘Red Velvet’

Røllike 'Red Velvet'  får klart røde blomster, med et farveskift i over til mørk pink i løbet af sommeren. Den bliver ca. 60 cm høj og blomstrer mellem juni og september. 

Røllike ‘Desert Eve Red’

‘Desert Eve Red’ blomstrer i perioden maj-august. Den får smukke mørkerøde blomster med gul midte og bliver ca. 30 cm. høj. 

Røllike ‘Wonderful Wampee’

 ‘Wonderful Wampee’ får smukke rosa farvede blomster fra maj-oktober. Den bliver ca. 60 cm. høj. 

Placering af røllike

Røllike trives langt de fleste steder i haven. Den foretrækker dog fuld sol eller let skygge. Jorden skal gerne være mager på næringsstoffer. Desuden må jorden gerne være tør. 

Tidspunkt for plantning af røllike

Du kan plante dine røllike hele året rundt, så længe jorden ikke er frossen. Det mest optimale plantetidspunkt vil dog være i foråret eller efteråret. 

Guide til plantning af røllike - trin for trin 

  • Når du skal i gang med plantningen af din røllike, bør du helst vælge en dag, hvor det er overskyet og fugtigt i vejret. 
  • Først og fremmest skal du grave et plantehul til din røllike. Husk at løsne jorden godt i hullet. 
  • Når du har gravet et plantehul, skal det herefter fyldes med vand. Vent med at placere rølliken i plantehullet, til vandet er forsvundet i jorden. 
  • Tag potten af rølliken og tjek rødderne. Er rodnettet meget tæt, kan du med fordel tage en kniv og skære et par lodrette snit. På den måde kan rodnettet bedre brede sig i jorden. 
  • Sæt rølliken i hullet og kom jord omkring rodklumpen. Planten skal placeres i samme dybde som i potten.
  • Vand og træd forsigtigt jorden til, så rødderne får god jordkontakt. 
  • Vand efter behov i etableringsfasen.  

Vanding og gødning af røllike 

En nyplantet røllike skal gerne vandes i rigelige mængder. Når planten efterfølgende har etableret sig, vil den være meget tørketålende. Den behøver derfor ikke særlig meget vand efterfølgende. 

Rølliken er nem at holde og får oftest nok næring fra jorden. Derfor vil det ikke være nødvendigt med gødning. 

Blomstringstidspunkt for røllike

Blomstringsperioden for røllike er forskellig afhængig af sorten. Røllike blomstrer længe og langt de fleste røllike blomstrer ofte langt ind i efteråret. Blomstringstidspunktet spænder fra maj-oktober. 

Vinterbeskyttelse af røllike

Det er ikke nødvendigt at vinterbeskytte din røllike. I vinterperioden vil den visne ned. De visne blomsterstande står hele vinteren over og pynter i haven. 

Det vil være en god ide at klippe din røllike ned til jordoverfladen sidst i marts måned. 

Er røllike insektvenlig? 

De smukke blomster og den skønne duft tiltrækker et væld af sommerfugle, bier og andre insekter. Vil du øge biodiversiteten i haven, så er rølliken dermed en god plante at vælge.  

Hvad kan du bruge røllike til?

Rølliken er eftertragtet som snitblomst. Uanset om du vælge den røde, gule, hvide, eller lyserøde variant kan du tørre planten uden at den mister sin smukke farve. Du kan derfor nemt anvende rølliken i friske eller tørrede buketter. 

Rølliken er desuden særligt flot i selskab med prydgræsser.