?️ Vindrække – Lav og tæt række til at bryde vinden nær jorden
Formål: Skabe læ ved jordniveau og fungere som første barriere mod vinden. Her vælges tætte, hurtigtvoksende og vildtvoksende arter, der tåler vind og beskæring.
Planter:
(a) Aks-Bærmispel (Amelanchier spicata)
Tæt, opret busk med hvide blomster i foråret og små, spiselige bær.
Meget attraktiv for bier og fugle.
(b) Skovæble (Malus sylvestris)
Vild dansk æbleart, som blomstrer rigt og tiltrækker insekter.
Danner små sure æbler, som er populære hos fugle og smådyr.
(c) Mirabelle (Prunus cerasifera)
Hurtigtvoksende og blomstrer tidligt. Spiselige frugter til mennesker og dyr.
God til at skabe en uigennemtrængelig struktur i hegnet.
? Fordel: Disse arter skaber en lav, tæt front mod vinden, som reducerer turbulens og danner en vigtig del af hegnets læfunktion.
? Højderække – Træer med højde og volumen
Formål: Den højeste række i læhegnet, der giver overordnet struktur og bryder vinden i højden. Træerne vælges med henblik på variation i kroneform, blomstring og værdi for dyreliv.
Planter:
(d) Rødel (Alnus glutinosa)
Hurtigtvoksende, kvælstoffikserende træ, der trives i fugtig jord.
God værdi for biodiversitet med rakler til insekter og frø til fugle.
(e) Sargentsæble (Malus sargentii)
Lavt træ eller stor busk med rig blomstring og små røde frugter.
Giver både føde og skjul til fugle og insekter.
(f) Vintereg (Quercus petraea)
Langsomtvoksende, men robust træ med høj biodiversitetsværdi.
Vært for over 500 insektarter og mange fuglearter.
? Fordel: Disse træer giver læ i højden og fremmer artsrigdom i og omkring hegnet.
? Karakterrække – Farver, blomster og føde
Formål: Skabe variation, farve og øget biodiversitet med bær, blomster og struktur. Karakterrækken placeres oftest foran hegnet (mod syd/sydøst), hvor planterne får mest sol.
Planter:
(g) Blærespiræa (Physocarpus opulifolius)
Dekorativ med mørkt løv og blomsterskærme. Giver struktur og farve.
Tåler hård beskæring og vind.
(h) Surbær (Aronia melanocarpa)
Tæt busk med hvide blomster, mørke bær og ildrødt efterårsløv.
Giver nektar til insekter og føde til fugle om efteråret.
(i) Fjeldribs (Ribes alpinum)
Tæt, lille busk velegnet som bunddække i hegnet.
Giver små blomster og bær, især nyttig for bier tidligt på året.
? Fordel: Skaber et levende og farverigt udtryk med blomstring fra tidligt forår til sensommer, og frugt/bær til efteråret. Velegnet til både natur- og haveanvendelse.
Placering: Rækkefølgen fra nordvest mod sydøst (mod vinden) bør være:
Vindrække (tættest mod vinden)
Højderække (midt)
Karakterrække (mod sydøst, solrig side)
? Etablering og pleje
Planterne leveres i højden 30–80 cm, hvilket sikrer god etablering.
Plant med 1-1,5 meter mellemrum, afhængigt af art og ønsket tæthed.
Vand godt første år
Bladfarve
Grøn
Blomsterfarve
Hvid, Gul, Orange
Efterårsfarve
Bronze
Blomstring
Maj, Jun, Sep, Okt
Giftighed
Ja
Bladtype
Ovale, Stedsegrøn
Lysforhold
Fuld sol, Halvskygge, Skygge
Vindforhold
Ja
Vækst
Normal
Salt
Nej
Bivenlig
Ja
Højde
1.5-2.5 m.
Bredde
1.5-2.5 m.
Duft
Nej
Anvendelse
Haver, Hække, Krukker, Køkkenhaver
Modning
Sep, Okt, Sep
Hæktype
Klippet hæk, Uklippet hæk
Kategori
Top 10
Frugt/bær
Ja
Placering
Sol
Hjemmmehørende art
Ja
Økologisk
Ja
Form
Granuleret
Vægt
18x30 kg
Kapacitet
50 m2 eller 20 m. løbende hæk
Afhentningsvare
Ja
Farve
Sort, Antracitegrå
Jordbund
Middel
Liter
18x300 l.
Sådan får du succes med skov- & landskabsplanter
Løvtræsarter skal plantes fra midt i oktober. Plantningen kan fortsætte gennem hele vinteren, hvis jorden ikke er frossen, og frem til start juni. Nåletræsarter kan plantes fra midt i september til sidst i maj, dog afhængigt af vejrforhold og afbrudt af vinterperioden, hvor jorden er frossen.
Plantekvalitet
Kvaliteten af dine nyindkøbte planter er vigtig for at få succes med dine skov- og landskabsplanter. Hos Plantetorvet.dk fokuserer vi på plantens fysiske kvalitet, plantens genetiske kvalitet og plantens anvendelighed til det formål den er tiltænkt.
Plantens fysiske udformning
Plantens fysiske udformning sikres gennem produktionsmetoder og sortering af planterne. Vores leverandører følger De Danske Plantestandarder.
I tabellen nedenfor er de vigtigste kriterier listet:
Dansk standard for skov og landskabsplanter
Plantens genetiske kvalitet
Afhænger af hvor frøet er høstet eller stiklingerne klippet. Populært sagt, så ligner børn for det meste deres forældre og det gælder også for planter. Det er ofte svært at se den genetiske kvalitet af planten, men den genetiske kvalitet er af stor betydning for hvordan planten vil udvikle sig på længere sigt.
Helt konkret er det plantens genetiske kvalitet der f.eks. bestemmer hvor tidligt planten springer ud, afmodner og hvor hurtigt den vokser. For arter som er følsomme overfor forårsfrost i forbindelse med udspring, f.eks. nordmansgran, er den genetiske kvalitet derfor af meget stor betydning.
Hvorfor læhegn ?
Der er mange gode grunde til at plante læhegn. Landbrugsbedrifterne bliver større, og store ensartede monokulturer er ikke atraktive for den vilde flora og fauna.
Læhegn giver landskabet karakter og forbedre miljøet for både dyr og mennesker.
Undersøgelser viser da også, at vildtet følger læhegnene som ledeveje fra et sted til et andet. Planter man læhegn øger man værdien af ejendommen, og får dertil et meget rigere dyre- og planteliv.
Med ganske få midler kan man virkelig forbedre sin jagt på ejendommen. Her er et forslag til et vildtremise efter alle kunstens regler. Selv mindre beplantninger som kan klares på en enkelt dag, kan gøre meget for vildtet på din ejendom - f.eks ved hjælp af nedenstående vildtpakker.
Planter der levres med nøgne rødder. Det vil sige at alt jorden er rystet af og planterne er typisk bundlet i bundter med enten 10 eller 25 stk.
Omplantning
Betegner at planten flyttes fra et sted til et nyt voksested som et led i produktionsforløbet.
Proveniens
En anden betegnelse for herkomst. For en art eller underart er proveeniensregionene et område hvor der findes tilstrækkelige ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber
Rodhals
Rodhalsen er den del der er mellem basis af de overjordiske dele af planten og det øverste af rodsystemet.
Rodskåret
Plante hvor rødderne er blevet beskåret horizontalt under dyrkning. - Betegnes med +
Sommerprikling
Omplantning af ungplanter i vækstsæsonerne i modsætning til ordinær omplantning før vækstsæsonen og efterårsomplantning. Betegnes som eks. 2/1s
Generativ formering
Plante der er fremkommet som frøplante.
Vegetativ formering
Betegnelse for formeringsmetoder der i modsætning til generativ formering ikke tager udgangspunkt i frø. Eks. 0/1/1
Tekniske størrelses betegnelser
0/1 = Vegetativ formeret Se vegetativ formering.
1/0 = Generativ formeret Se generativ formering Etårig frøformeret plante
1/0+ = Etårig frøformeret plante samt rodskåret
/ = Omplantning Se omplantning
0/1 = Etårig stikling
0/2 = Toårig stikling
0/1/1 = Toårig stiklingformeret plante omplantet efter der første år.
1/2 = Treårig frøformeret plante som er omplanter efter det første år.
Forspiring
Såning
Blomstring/høstVildtremiser
 (41).jpg)
 (23).jpg)
 (7).jpg)
