Blomsterløg i haven - masser af muligheder, masser af blomst!

Blomsterløg og -knolde ser umiddelbart ikke ud af meget, når man står med de små tørre tingester i en lille pose, men de er ren magi, der bare venter på at få lov at folde sig ud!
Giv dem endelig lov - blomsterløg i haven er en tilbagevendende glæde år efter år.

Forårsblomstrende og efterårsblomstrende løg og knolde

Blomsterløg og knolde kan inddeles i to grupper: Forårsblomstrende og efterårsblomstrende.
De efterårsblomstrende løg og knolde er eksempelvis dahlia, freesia, gladiolus, liljer, iris m.m.
Alle disse blomsterløg skal lægges i jorden i foråret for at kunne blomstre om sommeren og efteråret. 

De forårsblomstrende er eksempelvis tulipaner, krokus,  erantis, vintergækker, påskeliljer, porcelænshyacint, snepryd m.m.
Alle disse skal lægges i efteråret, så de kan spire og blomstre i det tidlige forår. 

Lægning af blomsterløg 

Løg lægges, mens de er i hvile. Der er ingen rødder, der skal bredes ud, og ingen sprøde skud, der knækker, men blot en lille, fast knop, der tåler håndtering - eller slet ingen tegn på liv...endnu.
Løg og knolde kan derfor nemt lægges og puttes ned , selv i tætte etablerede bede mellem ældre planter eller i større staudegrupper kan du finde plads.
Brug en smal planteske, eller en lille løglægger, så går det nemt.

Større partier af løg, der skal i jorden, hvor der endnu er god plads, plantes nemt med en spade: Stik spaden i jorden og vip den, så du åbner en spalte i den korrekte læggedybde. Læg knoldene i bunden af spalten, træk spaden op - og glat jorden efter med en håndkultivator, så løgene er fint dækket med jord og sporene efter dit arbejde er skjult!

Vil du gerne lægge mange små blomsterløg i græsplænen uden at skulle skrælle græstørven af, kan du benytte en greb, en lille løglægger, en kraftig plantepind - eller den smalle planteske. 

Læggedybde for blomsterløg

Den korrekte læggedybde er af nogen betydning, men ikke altafgørende.
Lægges løg og knolde for overfladisk kan de tørre ud eller få frostskader. Kommer de for langt ned, kan de bruge uforholdsmæssigt meget af deres oplagsnæring for at nå op i lyset. Dette kan forsinke blomstringen og kræve lidt ekstra pleje fra din side, for at de grønne blade efterfølgende kan nå at indhente tabet, inden næste hvileperiode sætter ind. Et lille drys organisk gødning, benmel eller blodmel hjælper på sagen.

Som tommelfingerregel skal løgene lægges så dybt, at de kan dækkes af et lag jord, der er dobbelt så tykt som løget er højt. Er du i tvivl, er der oftest oplysninger på poserne med løg og knolde - ellers må du spørge gartneren!

Biodiversitet og forårsblomstrende blomsterløg

Bier, svirrefluer og humlebier vågner når temperaturen er omkring 6 grader og overvintrende sommerfugle er som regel på vingerne i løbet af marts og de begynder alle straks jagten på pollen og nektar. 

Nektar er en sukkerholdig væske som planter udskiller for at lokke insekterne til og pollen er det proteinrige, gule støv der sidder på støvdragerne og som med insekternes hjælp, bestøver blomsterne. Af hensyn til de sultne insekter er det vigtigt at lægge forårsløg som blomstrer tidligt, som f.eks. erantis, krokus, vintergækker, vårefion og snepryd. Disse afløses af perlehyacinter, skilla, påske- og pinseliljer. Senere lukker tulipanerne sammen med de smukke prydløg forårets blomsterfest.

Placering af blomsterløg og blomsterknolde

De tidligt blomstrende forårsløg kan lægges mellem senere blomstrende stauder, som f.eks. hosta, høstanemone, hjortetrøst eller purpursolhat, hvor der ellers ville være en tom plet til sidst i maj. De kan også myldre op blandt bregner og andre skovbundstauder i skyggehaven - eller lægges i håndfuldevis i rosenbedet mellem de enkelte roser, så du får blomster på arealet skønt roserne endnu står som bladløse, tornede pinde.

Sent blomstrende blomsterløg kan fylde arealer mellem lavere buske, eller hvor stauder med hvileperiode om sommeren (f.eks. løjtnantshjerte, kæmpevalmue eller gudeblomst) ellers vil efterlade et “hul” efter endt blomstring.

Har du køkkenhave er der også mulighed for at lave en “skærehave” med dahlia, gladiolus og fresia, der lægges når du har høstet de tidligste afgrøder.
I drivhuset kan sartere sentblomstrende blomsterløg give farve og duft helt hen i november, ligesom du kan “tyvstarte” foråret i drivhus og havestue med tazetter, ranunkel og hyacint allerede i januar-februar.

Sådan forlænger du blomstringsperioden i haven

Vælger du de rigtige blomsterløg, kan du få en blomstrende have nærmest året rundt -  fra foråret og helt frem til efteråret.
I februar starter blomstringen med de fine hvide vintergækker, som i engelsktalende lande poetisk kaldes “The Fair Maids of February” over snepryd i pastelfarver til de farverige og kække krokus - først de botaniske, siden de storblomstrende.
Senere på foråret titter duftende hyacinter, skilla og perlehyacinter frem sammen med elegante vibeæg og smukke dorthealiljer.
Siden følger tulipanernes knopper og påskeliljers og pinseliljers trompeter.
Endelig ser vi prærieliljernes stjerneformede blomster i høje “lys” og de kuglerunde hoveder af prydløg, som efterfølgende bliver smukke frøstande.
Når prydløg og prærieliljer har frøstande, begynder efterårets løg og knolde at overtage scenen - liljer, begonia, fresia og gladiolus med de slanke spir kappes nærmest om at vise mest mulig blomst.
Se bliver ved til den bitre ende, når nattefrosten endelig i november lukker og slukker for dahliaernes kulørte blomsterhoveder og montbretias gule og orange flammer.
Montbretia giver dog et lille “ekstranummer” med dekorative frøstande, som kan tørres til vinterens dekorationer.

Der er med andre ord, slet ingen grund til ikke at lægge flere blomsterløg i haven - du har flere pladser til dem, end du aner.