Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Guide: Sådan planter du slyngplanter i krukker

Slyngplanter kan plantes mange steder - selv i små rum. Har du begrænset plads i haven eller på altanen, så kan slyngplanter måske være noget for dig.

Slyngplanter kan være med til at give din have højde og især på steder, hvor pladsen er trang, kan det være en fordel af plante højere planter og nytte den vertikale plads lige såvel som den horisontale.

Mange slyngplanter kan trives fint, selvom de plantes i krukker. På altaner og terrasser, så er det en klar fordel. Dels, så behøver du ikke at have rigtige ‘jordbede’ for at plante slyngplanter og dels, så kan slyngplanter være med til at afskærme for indkig til din altan eller terrasse.

Mangler du slyngplanter til krukken? Så tag et kig på vores store udvalg.

Værd at vide, når du skal plante slyngplanter i krukker

Det er en god ide at plante slyngplanter i store krukker eller relativt store krukker, da slyngplanter ofte har en kraftig vækst og kan blive store planter. Plantes der i en lidt større krukke, så er det lettere at styre eksempelvis vandingen, da jorden i en større krukke, ikke tørrer nært så hurtigt ud, som jorden i mindre krukker.

Brug gerne en rigtig god jord til krukker

Det er nemlig vigtigt, at jorden er luftig og ikke falder sammen i krukken. Det kan nemlig gå ud over planters trivsel, hvis jorden i en krukke er meget tung og iltfattig. Brug planteskolejord, der holder godt på fugten. 

Sørg også for, at krukken har min 5 cm dræn i bunden, så vand har lettere ved at dræne fra.

Her er det kaprifolie der slynger sig langs en pergola på en terrasse.

Sørg for, at dine slyngplanter ikke tørrer for kraftigt ud

Jorden i krukkerne må selvfølgelig ikke stå og være drivende våd, men faktisk må jorden heller ikke tørre ud for tit eller for kraftigt. Kraftige udtørringer af jorden, vil stoppe slyngplantens vækst og kan resultere i, at planterne mistrives og vokser dårligt.

Hvad er god støtte til slyngplanter?

Sørg for at give slyngplanter en form for støtte det sted, de skal vokse. Det kan være alt lige fra en plantesøjle til et væg-espalier eller bare et rækværk.

Det vigtigste er, at den støtte som slyngplanterne får, ikke kun er lodret men at det også har vandrette punkter, som slyngplanten kan kravle op af. Brug eksempelvis en slyngplanteholder til formålet.

Slyngplanter kan nemlig ikke klatre op af lodret støtte, som f.eks. en stålwire, da de er afhængige af at deres slyng arme kan vikle sig ind i og kravle rundt om det, de klatrer op af.

5 gode anvendelsesmuligheder til slyngplanter i krukker

  • Fritstående espalier

  • Plante-søjler

  • Langs rionet hegn og stakitter

  • I pergolaer

  • Op af vægge på eks. væghængte espalier

Gode typer af slyngplanter, du kan plante i krukker:

På billedet ses det tydeligt hvordan klematis slynger sig rundt om det trådhegn, den er plantet op af. 

Udvalget af slyngplanter er meget stort og hvilke typer er det lige, der kan plantes i krukker? Her får du 5 forslag til slyngplanter, der kan plantes i krukker

Klatrehortensia

(Hydrangea anomala ssp. petiolaris)

Klatrehortensia er en løvfældende klatreplante. Klatrehortensia benytter hæfterødder for at komme opad og kan derfor selv hæfte sig til murværk, stakitter og andre steder, hvor de plantes op af. De kan dog også plantes op af eksempelvis espalier, så længe at grenene løbende bliver fæstnet langs espalieret. Klatrehortensia laver ikke slyngtråde og kræver derfor løbende opbinding, hvis de plantes op af plantesøjler eller rionet, da hæfterødderne ikke kan hæfte på metal.

Klatrehortensia får smukke hvide blomster, der sidder samlet sammen i store skærme med 100vis af blomster. Blomstringen strækker sig fra maj- juni og efter afblomstring så pynter de visne blomsterstande ofte hele vinteren.

Klatrehortensia har skinnende, grønne blade og får de skønneste, gule og orange høstfarver. Den kan blive 4-6 meter, men plantes der i krukker er det mere normalt at de bliver omkring de 1,5-2 meter høje.

Storblomstrende klematis

(Clematis x )

Storblomstrede klematis er nok den type klematis, der er bedst kendt.

Det er den type klematis, der får størst blomster - de er op til 15 cm. i diameter og de findes typisk i farverne blå, hvide, røde og lilla nuancer. Blomstringen strækker sig fra juni måned og frem til august. Ofte, så vil der være en hovedblomstring først på sommeren og en mindre blomstring igen i sensommeren.

Det er mellemhøje klematis og sorterne i denne gruppe bliver sjældent højere end mellem 2 og 3 meter. Storblomstrede klematis hører til beskæringsgruppe 2, hvilket betyder at de skal klippes ned til 40-50 cm. over jordens overflade hvert forår. 

Det vil resultere i, at væksten skyder fra bunden og ikke kun toppen af planten, hvilket igen betyder at klematis i denne gruppe ofte er tætte og kompakte helt ned til jorden.

Både højden, de store blomster og det, at denne type klematis skal klippes ned årligt, gør dem særdeles velegnede til plantning i krukker'

Gode sorter af storblomstrende klematis

Nedenfor har vi samlet en række storblomstrende klematis i forskellige farver og former.

Storblomstrende 'Dr. Ruppel'

Clematis hybrid 'Dr. Ruppel'

Storblomstrende 'Mme le Coultre'

Clematis hybrid 'Mme Le Coultre'

Storblomstrende 'Multi Blue'

Clematis hybrid 'Multi Blue'

Der findes selvfølgelig mange andre slyngplanter, der er perfekte i krukker.

Andre slyngplanter, du kan plante i krukker, kunne være efeu, kaprifolie og blåregn.

Du kan se hele udvalget her.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren