Haps, haps, haps - nu skal vi have snap

Det skal vi nemlig! Og ikke bare snaps, men kryddersnaps - og likør, frugtbrændevin og mange andre spændende sager, der kan laves med havens overflod!
Siden vi mennesker opdagede spiritus og dens virkninger, har vi eksperimenteret med smagssætning af alkoholen både professionelt og som privatmennesker og fremstillet mange spændende alkoholiske drikkevarer.
Vil du også prøve? Så læs med her og kom godt i gang!

Snaps

Sødskærm og kommen, kørvel og dild - og naturligvis de små brune blomster på  porsen, er smage som vi allerede kender i mindre omfang fra færdigkøbte snapse, men det er også smage du selv kan tilsætte til en mere neutralt smagende snaps, som lige mangler et lille “spark”
Men også andre af havens urter giver dejlig smag og duft til den klare væske, der følges med silden til en god frokost.

Krydret citronduftende snaps med citronmelisse, citrontimian og citronmynte følges fint ad med stjerneskud og andre fiskeretter, der normalt serveres med en lille citronskive, og du kan også lave en lidt barskere enebær- salvie- og/eller rosmarinkrydret snaps, der  giver mindelser om hede og slette og kan fremhæve en vildtsmag eller en røgsmag i maden.

Er du mere til de blide blomsteragtige smagsnuancer, så lav en tjørneblomstsnaps til sommerfrokosten.

Snapse lavet på blomster eller på friske, grønne urter skal kun trække ganske kort, en uge eller to og alt der kræves er et mål af de duftende blomster eller urter til den dobbelte mængde snapssnaps. Hæld snapsen over blomsterne og lad flasken stå et mørkt og køligt sted i en uge eller aller højst to. Filtrer nu snapsen gennem et kaffefilter eller et fint klæde, så du ikke får “grums” i drammen. Smag nu på varerne: Er kryddersmagen for stærk, kan du fortynde med mere snaps - vil du runde smagen lidt af, kan du søde en anelse med honning eller råsukker.

Snapse lavet på frugter og bær kræver som udgangspunkt en længere trækketid - kvæden er dog en undtagelse, der kun kræver få timers trækketid for at frigive sin karakteristiske smag og aroma - måske du får lyst at fremhæve nogle af kvædens smagsnuancer med nogle af køkkenskabets varme krydderier som fx kanel - eller en af de spændende myntetyper som fx ananasmynte?

Paradisæbler og rønnebær skal i reglen trække 2-3 måneder, før du kan filtrere og smage til. De umodne grønne valnødder kræver mindst 3-4 måneder, før du kan filtrere -og fortynde: valnødderne giver rigtig meget smag, så du skal bruge den brune snaps som essens til opblanding i neutralt smagende snaps, i reglen i forholdet 1:6, for at det ikke skal blive for voldsomt i smagen.

Ka’ De li’ likør?

Ikke alle bryder sig om snapsens “bid” og foretrækker blidere eller sødere drikke - og da er det oplagt at lave likør!

Vidste du, at den spanske likør Hierbas med den søde, aromatiske kongen-af-danmark-smag er lavet på fennikel, rosmarin, timian, merian og mynte - undertiden også lidt kamille - og at den er ganske nem at lave?
Saml urterne og læg dem i en flaske med bred hals, eller et syltetøjsglas.
Hæld forsigtigt smagsneutral spiritus på til de er dækket - og stil så din flaske et godt sted: mørkt og køligt. Spiritusen får farve og smag fra urterne i løbet af få måneder. Ind i mellem må du gerne smage på den.
Når du synes at duft og smag af urterne er kraftig nok, filtrerer du væsken, måler den hælder den på en renset flaske og søder: 300 gram sukker pr liter væske. Prop flasken godt til og vend den til sukkeret er opløst. Stik en frisk fennikelkvist i flasken til slut, og lade denvaje dekorativt som tang under havets overflade i den gulgrønne drik.

På samme måde kan der laves likør af havens frugter og bær .
Man skal ikke underkende en Melbalikør af de overmodne ferskner og  hindbær, som sammen med råsukker giver den smukkeste pink likør der smager af hele den sommer der var, en blød og lækker kirsebærlikør til julens risalamande - eller en fantastisk solbærrom af dine egne solbær.
Begge dele laves ved at lade bærrene trække indtil vinteren i en mørk rom sammen med rørsukker efter smag. Du må gerne smage en gang undervejs - man ved jo aldrig, om der skal lidt mere sukker til?

Hvis livet giver dig citroner…

Eller hvis drivhuset gør - så laver du naturligvis Limoncello…ikke?

Alle de tynde, gule, duftende citronskræller der kan opdrives (endelig uden det hvide “vat” på indersiden, som aldrig har bidraget med noget positivt rent smagsmæssigt) lægges i et glas med tætsluttende låg og dækkes med vodka.

Lad trække i mindst to uger - gerne længere, hvis du kan holde til ventetiden, si væsken til den er helt klar og fin - og sød den med sukkersirup du har kogt af lige dele vand og sukker. Opbevar din limoncello i fryseren, så den er helt iskold og tyktflydende når du skal have et lille glas på en sommeraften.

El tilsvarende type likør kan laves på hele, skiveskårne bittermandariner eller kumquats. Likøren kan drikkes som limoncello, men også bruges i en sommercocktail med friske skiver af bittermandarin, masser af isterninger og et skævt tonic.

Flaskeskibe og flaskepærer

Husk også, at hvis du til næste år skal have ægte pærebrændevin,  så er det NU i sommer mens pærerne endnu er små, at du skal have hængt flasken op i træet, så pæren kan blive en ægte flaskepære, lige til at hælde vodka over, som så kan optage den fuldmodne frugts fantastiske duft og smag over et helt langt års lagring.
Flasken skal hænge med bunden i vejret, for at ikke vejrguderne skal snyde dig og fylde flasken med vand, så den smukke frugt rådner og går til spilde. 
Skål i (have)skuret - og husk at spiritus er til fornøjelse, ikke til trøst