Men hvornår bliver det til noget?

Du har lige købt et nyt frugttræ. I tankerne og drømmene er det allerede stort og gammelt og bugner af frugt  - og kan måske endda bære en gynge eller en hængekøje.
Drømmene får et skud for boven, når det nye træ er plantet: Det er jo dårligt nok mandshøjt og har bare 5 tynde grene? Kommer der nogensinde frugt på det - og hvornår? Bliver det andet end den lille "pind" indenfor overskuelig tid?

Læs med og bliv klogere på, hvad du kan forvente af dit nye træ.

Det unge træ

Langt de fleste frugttræer i handlen er de såkaldte to-års træer. Mere korrekt ville det være at kalde dem to år gamle podninger, for selve grundstammen er nemlig tre år gammel, når man poder den pågældende sort på.

Man poder, dels fordi det er den eneste måde at bevare plantens unikke genetiske egenskaber på, når man ikke kan stiklingeformere - og det kan man ikke med vores frugttræer: de er ikke villige til at danne rod fra stikling og derfor produceres de ved podning.
Efter den første sæson på planteskolen er den nye podning een eneste lang "pisk" helt uden sidegrene. Dét kan vi ikke have - så gartnerne tager træerne op, klipper dem tilbage og planter dem igen, denne gang i potter.

Nu får de unge træer en vækstsæson i potten - med alt det vand og gødning de overhovedet kan ønske sig - direkte i potten med en siveslange. Det er de glade for - de gror og sætter en pæn lille krone med 4-5-8 grene i løbet af denne ene sæson. I efteråret når vækstsæsonen slutter, kommer disse træer til salg.
Det er dem, du køber, når du køber et 4-8 grenet frugttræ i 8-10-liters potte.
En lille del af produktionen af frugttræer pottes op i en større potte og deres topskud bindes til stok.
Herefter får de endnu et år eller to i planteskolerne. Det er dem du køber i 37-40 liters potter.

Når vi kigger på de unge toårs-træer ved vi allerede, hvor hurtigt de KAN gro: hele kronen, alle 4-8 grene, har det lille træ nemlig sat på eet eneste års vækst.  
Om træet også kommer til at vokse så stærkt hos dig, kommer udelukkende an på, hvilke vækstforhold du byder det.

 Læs mere her om plantning og pasning af frugttræer.
Har du købt et større, ældre træ på klump? Så læs mere her om plantning og pasning 

Men frugten? Hvornår bærer de frugt?

Som hovedregel kan man sige, at krongrene skal være mindst to år gamle, før de begynder at bære frugt.
Det vil sige, at du sjældent kan forvente alverden den første sommer - og dog.
Der er undtagelser fra alle regler og de såkaldt tidligt bærende sorter vil ofte sætte en lille smagsprøve eller fjorten allerede den første sommer, hvis ellers træets levevilkår er optimale.

Som eksempler på tidligt bærende sorter kan nævnes de følgende:

Æbler

Aroma, inkl Rød Aroma og Amorosa, Discovery, Guldborg, James Grieve, Nanna, Rosette, Rød Ananas, Summerred, Sunrise og Transparente Blanche

Pærer

Conference og Concorde

Blommer

Czar, Jubileum, Opal, Victoria og alle Storfrugtede mirabeller

Kirsebær

Alle Syltekirsebær

Grundstammens betydning

Den opmærksomme læser vil bemærke, at alle de tidligtbærende træer er relativt svagt voksende og sjældent udvikler sig til verdens største frugttræer.
Der er en sammenhæng dér: Jo større træet kan blive og jo hurtigere det vokser, desto længere tid varer det, før det kommer i regelmæssig og rigelig frugtbæring.

Du kommer med andre ord til at vente længere på frugt i dit Belle de Boskoop, din Gråpære og din Althans Reine Claude end hvis du havde købt et svagere voksende træ - eller et træ podet på dværgstamme.

Har du købt et træ på dværgstamme, vil træet  - hvis alle andre vilkår ellers er lige - komme i regelmæssig bæring hurtigere end et træ på vildstamme. Vildstammer giver store træer med kraftig vækst, og det vil derfor bruge det meste af sin energi i starten på at vækste frem for at give frugt. Når træet er færdigudviklet, kan du dog forvente store, flotte frugter i din have.  

Ikke alle frugttræer vil dog vokse tilfredsstillende på dværgstammer, så det er ikke en mulighed med alle sorter og arter af frugtbærende træer.

Blomsten og bien

Hurtig vækst, tidlig, regelmæssig og rig frugtbæring er hvad vi gerne vil have - og ingen af delene finder sted uden korrekt plantning, opbinding, pasning og pleje. Med hensyn til frugtbæringen er der imidlertid en ekstra faktor der kan spille ind: Bestøvningen.

Alle syltekirsebær og kvæder, de fleste mirabeller, en del søde kirsebær og nogle få blommer er i stand til at bruge eget pollen i egen blomst, men derudover er de fleste frugttræer er fremmedbestøvere: de kræver bestøvning med pollen fra et træ af samme art, men IKKE samme sort inden for rimelig afstand, for at sætte frugt.

Pæreblomster bestøves med andre ord af pæreblomster og æbleblomster af æbleblomster - og to træer af samme sort kan aldrig bestøve hinanden, da de er genetisk ens og vi da teknisk set er ovre i selvbestøvning.

Som tommelfingerregel bør afstanden til en bestøver være under 100-125 meter, om end bestøvning undertiden ses selv om afstanden er større.
Træer af samme art og med overlappende blomstringsperioder bestøver hinanden.
Paradisæbler er generelt også fine bestøvere for spiseæbler (og omvendt) og i erhvervsmæssig frugtavl planter man af denne årsag ofte paradisæbler mellem æbletræerne.

Enkelte sorter af æbler og pærer er triploide. Det vil sige, at træet har et ekstra kromosomsæt.
Triploide sorter har sterilt pollen og er derfor ikke egnet som bestøversorter.
Dette er gældende for bl.a. ‘Belle de Boskoop’, ‘Holsteiner Cox’, ‘Jonagored’ og ‘Rød Gråsten’, samt Gråpære og Grev Molkte.

Hvor bliver frugten af?

Træet er passet efter alle kunstens regler: Det vokser, det trives det blomstrer - og bestøversorten står lige i nærheden - men der kommer ingen frugt? Hvad gik galt?

Vejrguderne kan have en del af skylden, da kombinationen af åbne blomster og frostnætter eller -dage er en ualmindeligt trist kombination for en frugttræsejer.
Pludselig og/eller hård tørke kan forårsage frugtfald i større portioner - undertiden allerede mens frugterne ikke er større end ærter.
Også i juli måned ser man tit et tørkerelateret frugtfald, det såkaldte juli-fald. Disse tab kan forebygges ved rettidig og korrekt vanding - selv større, ældre frugttræer kan have glæde af en vandingspose i tørre somre.
Småbitte insekter som kirsebærfluen, blommebladhvepsen og pæregalmyggen kan også gøre overraskende store indhug i mængden af frugt, der rent faktisk bæres frem til fuld modenhed.
Skal man bryde disses dyrs livscyklus må man ud og plukke alle angrebne frugter ind, så hurtigt som muligt og få dem destrueret mens larverne stadig sidder i de små frugter og mæsker sig.
Er frugterne først faldet af, har larverne oftest forladt frugterne og gemmer sig i jorden, hvor de forpupper sig og først dukker op igen næste år som en ny pestilens. Har du bar jord under træerne, kan du holde jorden kultiveret og på den måde forhindre larverne i at finde ro - og hjælpe havens fugle med at komme til de små lækkerbiskner.

Husk, at du altid kan spørge gartnerne, hvis der er noget du er i tvivl om - eller hvis du blot mangler inspiration til et område i haven. Vi er fulde af gode ideer og vi elsker at hjælpe: Bare skriv til os!