Succes med familien Ribes - ribs, solbær, stikkelsbær og solstik

Hele familien Ribes er noget så nemme at omgås og de familiemedlemmer vi har i køkkenhaven giver med et minimum af pleje masser af dejlige spiselige bær.

Ribes er en stor familie, der rummer mange medlemmer, til både pynt og nytte – hvem har ikke beundret de hængende blomsterklaser på blodribs i det tidlige forår - eller de lysende høstfarver på guldribs, der står som et lille bål helt inde i skyggen ? “Grøn er vårens hæk”, synger vi - og der er også tale om et medlem af familien Ribes - nemlig den lille, fine fjeldribs, der er den allerførste hækplante til at springe ud om foråret - med masser af små, takkede lysegrønne blade.

Herunder skal vi dog se nærmere på de Ribes vi dyrker for frugternes skyld (uanset at de også er fantastiske prydbuske, når de bugner af bær).

Solbær

Solbær er den mest skyggetålende af bærbuskene. Den er naturligt hjemmehørende nær vandløb, hvor den vokser i skyggen fra større træer - men som alle os andre, kan også solbær vænne sig til forbedringer i form af en mindre våd jord eller en lunere og mere solrig plads.

Solbær bærer flest og størst bær på grene, der er 2 og 3 år gamle og derfor beskærer man ofte sine solbærbuske, så de ældste grene (dem der er tykkest ved basis og mest mosgroede) bliver fjernet eller kraftigt skåret tilbage, for derved at give plads til nye, unge grene, der bærer flere bær.
Beskæringen kan udmærket ske i forbindelse med bærplukningen: klip grenene af og tag dem med hen på terrassen, hvor du kan sidde bekvemt i solen og plukke.

Solbær har en kraftig og dejlig duft fra både blade, blomster og bær - vidste du, at du kan lave solbærdrik af de grønne blade? Solbærsmagen udvindes med sukker og citronsyre, nøjagtigt som hvis du lavede hyldeblomstdrik.

Solbær til syltning findes i en del forskellige sorter, der alle har meget aromatiske, syrlige bær. Sorten Titania er især populær på områder, hvor man tidligere har været plaget af solbærknopgalmider, da den anses for resistent overfor disse små plageånder.

Er de almindelige solbær for sure, eller vil du bare gerne kunne bruge de friske bær uden sukkertilsætning, f.eks. i en smoothie? Så se på den nye sort ‘Big Ben’ der ikke bare har ualmindeligt store bær, men også er søde og dejlige - lige til at spise frisk fra busken.

Er du til specialiteterne - eller bare træt af, at havens fugle tager alle dine solbær, så snart de er modne?
Så er det Vennys grønne solbær, du skal have fat i. De giver en fin, klar saft - eller en nydelig lysegrøn marmelade…og fuglene lader dem i fred, da deres instinkter siger dem, at de farvede bær er de bedste og ikke de “umodne” grønne.

Ribs

Årh, dit sure ribs! Ribsbuskens smukke, glasagtige og syrlige bær, bliver helt ufortjent brugt som skældsord - og dét er der bestemt ingen årsag til, for nok er bærrene syrlige, men de er også sunde, vitaminholdige - og anvendelige i både det krydrede og det søde køkken - i kager, til gele, saft og marmelade, enten alene eller i selskab med andre frugter.
Glem heller ikke mormors rysteribs: et friskt og dejligt tilbehør til kødretter, som kun bliver endnu smukkere, hvis du blander de klassiske røde ribs med de hvide hollandske, de franske glasribs og de sartrosa champagneribs. Også i salatskålen kan glasribs og champagneribs give et lille syrligt pift, mens især de nyere sorter af røde ribs nok trods alt har det bedst i selskab med lidt sukker.

De nyere sorter af røde ribs - Rosetta, Rovada, Rolan - er mere syrlige end de gamle - men til gengæld ualmindeligt rigt bærende. Skal du bruge en knapt så syrlig rød ribs, er det Junker van Tets, du skal plante.

En god jord og en plads i solen eller i skyggen - og ikke alt for tørt - så er dine ribsbuske glade. Ribs bærer godt også på ældre grene, men af hensyn til plantens almene velbefindende og bærrenes størrelse, anbefales det alligevel at fjerne eller kraftigt tilbageskære nogle af buskens ældre grene hvert år, så der bliver god plads til de nye grene.

Stikkelsbær

Mindre end både solbær- og ribs-buske, nøjsom og skyggetålende tillige -stikkelsbær er en ualmindeligt let dyrkelig busk, som selv under mindre optimale vilkår bliver fyldt med lækre bær. Om du vil plukke dem grønne og bruge dem til syltetøj - eller du vil vente til de er fuldmodne, søde og røde eller gule, som sortens natur byder dem - det er helt dit eget valg. Er du ked af, at blive stukket af buskens mange og lange torne, er der tornfrie sorter at vælge mellem - den gule ‘Tatjana’ og den røde ‘Larell’ - bemærk dog at de tornfrie sorters bærkvalitet ikke er helt så god som de tornede sorters: Skindet på både 'Larell' og 'Tatjana' er lidt tykkere end på de tornede sorter.
Skal de bruges til syltning, saft eller grød, løser dette problem sig dog under kogningen.

Du kan også gøre plukkearbejdet lettere ved blot at  tynde ud i buskens mange buede grene, så det er til at plukke uden at komme til at ligne en nålepude: Buskene bærer ligesom solbær de største bær på de unge grene - så tynd du roligt ud i de gamle grene, der slæber hen ad jorden eller er fyldt med så mange sidegrene, at der næsten ikke er plads til plukkerens hænder.

Solstik

Har du fået solstik? Ellers smag dem nu, i din egen have.
Solstik er resultatet af en naturlig krydsning mellem solbær og stikkelsbær - dejlige, store og velsmagende bær på en helt tornfri busk. Spis dem friske, eller lav saft og marmelade til vinterforråd - så får du sol hver morgen. Busken minder af natur mest om solbærbusken og vil vokse under de samme vilkår som denne.

Solstik er naturligt lidt mere åben i væksten, så den er dejlig “plukke-let” - alligevel er der gevinster ved en regelmæssig udtynding i de ældste grene, som beskrevet under solbærbusken: Frugtstørrelsen er bedst på 2-3 år gamle grene og de enkelte bær kan blive store som druer under gode vækstvilkår.

Hvornår kan vi plante og hvordan gør vi?

Pottegroede bærbuske kan plantes i alle frostfrie perioder. Det anbefales dog, at undlade at plante i de varmeste perioder, hvor det kan være svært at holde planten vandet tilstrækkeligt. Væksten kan sættes tilbage, hvis de får det for tørt, ligesom man af og til kan se lidt meldug på unge blade, hvis der har været meget tørt.

Ribesfamilien foretrækker en jord, der ikke bliver meget tør. Jorden må gerne være næringsrig og især muldrig, da det hjælper med at holde på fugtigheden.
Det anbefales derfor at benytte Champost jordforbedring hvis jorden er mindre optimal.

Før du planter, sænkes potteklumpen under vand i 15- 20 min.

Mens planten trækker vand, graves plantehullet.

Plantehullet skal være stort, løsnes i bunden - og den opgravede jord blandes eventuelt op med jordforbedring.

Plant buskene i samme højde, som de har stået i potten - eller max 2.5 cm dybere.

Den videre pasning

Gødskning af bærbuske bør finde sted i april-maj og igen i maj-juni. Brug en organisk gødning,  da organiske gødninger frigiver deres indhold af næringsstoffer over en længere periode og samtidig gavner mikrolivet i havejorden.

Især unge planter er følsomme overfor udtørring, hvorfor de bør vandes regelmæssigt gennem den første sæson. Ældre planter kan i tørre perioder og/eller på meget let jord, have glæde af en grundvanding først på sommeren, når bærrene skal udvikle sig.

Bestøvningsforhold

Blomsterne på både solbær, stikkelsbær, ribs og solstik er fine små klokker i blege grønne nuancer - og med en fin flæsekant på hver lille klokke.

De er højt elsket af bierne, som flittigt besøger de små blomster og transporterer pollen fra én blomst til den næste. Bærbuskene er selvbestøvende, hvilket vil sige, at du selv på én enkelt busk kan regne med at se masser af bær, hvis pasningen er i orden og planten har blot nogle enkelte år på bagen. Ofte vil der være bær allerede den første sommer, men siden bæringen er størst på de 2-3 år gamle grene, forøges udbyttet naturligt, som busken vokser til.

Er du klar til at invitere familien Ribes ind i din have? 
Vil du vide mere, har du spørgsmål eller er du i tvivl - husk at du altid kan spørge Plantetorvets gartnere! 
Skriv til os - det er helt gratis og vi er fulde af gode råd og haveglade ideer!