Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Trådcypres 'Filifera Sungold'

Chamaecyparis pisifera 'Filifera Sungold'

Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk. 299,00 kr.
10 stk. Spar 79,05 kr./stk. 219,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

299,00 kr.

Dværgcypres med overhængende grene.
1 m høj - 2 m bred, langsomvoksende. 
Gule nåle.
Sol - halvskygge.
Alm. havejord.
Anvendes solitært eller mellem andre stedsegrønne.

Det er en fuldt ud hårdfør plante til det danske klima. Planten kræver mellem gødning.

Bladfarve Gul, Grøn
Bladtype Nåleskæl
Jordbund Middel
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge
Vækst Langsomt voksende
Højde 30-50 cm
Bredde NaN m.
Duft Nej
Anvendelse Haver og parker
Placering Sol

Plantevejledning


Nålebærende stedsegrønne planter betegnes ofte med et lidt ringeagtende ord som “kirkegårdsplanter” og plantes af denne årsag alt for lidt i de danske haver, som nemt kommer til at virke nøgne og grå i vinterhalvåret, når der slet ikke er noget grønt.  Ønsker vi en have, som hele året ser grøn og frodig ud - så må vi tænke mere på de nålebærende stedsegrønne. Hvis blot 25% af havens planter er grønne i vinterhalvåret, vil helhedsindtrykket være en helt anden have!
Der findes nåletræer i alle mulige farver, former og størrelser - og til alle formål, lige fra den bittelille dværgfyr i krukken og til den kæmpestore, gamle skovfyr i baghaven.
Overvej derfor, hvilket rolle nåletræerne skal spille i din have, inden du vælger: Skal der skærmes af mod marken i bunden af haven, mangler noget grønt i bedene om vinteren, skal forhaven hver dag året rundt byde velkommen hjem med flotte former og farver - eller skal der bare være en skulpturel form i krukken ved døren i et par år?


Nåletræer leveret med potte eller klump

Når du modtager dine nye nåletræer kan de være pakket tæt sammen, så fragten bliver ikke bliver dyrere end nødvendigt og så planterne støtter hinanden under transporten. Vær forsigtig, når du pakker planterne ud, så der ikke knækker for mange grene og klumpen ikke bliver ødelagt. Nåletræer i potte eller med klump skal plantes ud indenfor en uge efter modtagelse. 

 
Bar-rods planter

Nåletræer som leveres barrods

Når du modtager dine nye nåletræer barrods, er planterne i en papirs- eller plastiksæk der er lukket med en syning eller en pose om rødderne der er bundet sammen.

Skulle der under transporten være kommet huller i sækkene tapes disse til, så sækken er tæt igen. Drejer det sig om store huller, hører vi gerne fra dig. Barrodsplanter skal helst plantes inden for et døgn efter modtagelse. 


Når du modtager dine nye nåletræer!

Når nåletræerne pakkes ud, skal du være opmærksom på, at grenene ikke hænger fast i hinanden, da de let kan knække. Derfor bør du sikre dig at hele plantetoppen er fri fra andre planter, inden du trækker den op. I nogle tilfælde kan det være en fordel at skære emballagen op, så planterne kan trækkes forsigtigt ud af siden.

Når du har kontrolleret planterne stilles planterne, så de er lette at holde opvandet. De har bedst af at stå i skygge, da de så tørrer de knapt så hurtigt ud. Før plantningen kan det være en god ide, at sænke klumpen/potten under vand og lade den blive i i ca. 10 min. Nu er den helt opvandet og klar til plantning.

Vær opmærksom på at planter der står oven på jorden i potte eller klump, kun kan holde vand til en dag, hvis det er tørt, varmt eller blæsende. Alle planter skal holdes fugtige, indtil de bliver plantet ud. 

Planter i potte eller med klump - trin for trin

  • Plantebedet gøres klar
  • Planter med klump og i potte sænkes under vand i 10 min før plantning. Bemærk: lærredet skal ikke pilles af klumpen inden plantning!
  • Planterne fordeles rundt i bedet, så du kan få et overblik over hvordan det ser ud (gælder ikke barrodsplanter, da de ikke kan stå selv). 
  • Der graves et plantehul to-tre gange så stort som planteklumpen.
  • Plant nåletræet i en dybde, så der kan fyldes 2 cm muld over planteklumpen. Hullet fyldes op med jord og trykkes til, så planteklumpen har god kontakt med mulden. Der fyldes 2 cm ind over klumpen.
  • Vand efter plantningen er fuldført. 

Barrodsplanter trin for trin 

  • Planterne stilles i skygge og læ, så snart det er muligt. Dette kan gøres ved at stille dem i en carport /garage på nordsiden af huset og gerne med nogle tæpper eller lignende omkring (ikke plast materiale). 
  • Barrodsplanter kan kun holde sig kort tid oven på jorden. Derfor skal de plantes inden for få max et-to dage.
  • Barrodsplanter må ikke være meget våde i lang tid, men må modsat heller ikke tørre ud. 
  • Hvis du ikke kan plante dine barrodsplanter inden for ovennævnte tid, skal du sætte dem i et indslag. 
  • Et indslag er en rende, som du graver, hvor du kan finde plads i din have. Planterne tages ud af sækkene bundt for bundt og sættes ned i renden. Den opgravede jord fyldes ned omkring planterne og jorden trædes til, så den slutter godt til om rødderne. Renden fyldes til ca. 5 cm. under den omkringliggende jord og dette fyldes nu med vand. Når vandet er sunket ned til planterødderne, fyldes der igen vand i indtil jorden er helt våd i hele planterendens dybde. Planterne kan stå i indslaget i længere tid, indtil de kan plantes rigtigt. 
  • Når du er klar til at plante din barrodsplante, skal du grave huller der er to-tre gange så dybe og brede som rødderne.
  • Du tager nu et bundt op af indslaget/posen (som lukkes godt til, så de resterende planter ikke tørrer ud), dypper planten i en spand vand, skærer båndene på bundet op og lægger det løse bundt i en plastpose, så rødderne holdes fugtig.
  • Planterne tages ud af posen enkeltvis og sænkes ned i plantehullet lidt dybere end de har stået i planteskolen. Efter du har fyldt jord på, skal du trække planten lidt op, så den står 4-5 cm under jordniveau. Jorden trædes til omkring planten. 
  • Til slut skal du vande. Når første omgang af vand er sunket ned til rødderne, skal du vande igen indtil jorden i plantehullet er gennemvandet. 

Vanding

Bedet/plantehullet vandes efter behov i vækstsæson. Grav evt. et lille hul i kanten af plantehullet og mærk om mulden er fugtig omkring planteklumpen. Er der tørt eller er klumpen tør, bør du vande grundigt. Vand ikke, hvis der ikke er tørt.

Planterne vil hurtigt sætte deres rødder ud i den nye muld og i takt med at rødderne vokser sig ud i jorden, jo mindre bliver vandingsbehovet.

I tørt, varmt og blæsende vejr, samt når ny vækst er stor, bør du holde ekstra øje med planterne. En plante der bliver tørkestresset kan stoppe sin vækst helt eller delvist i op til flere år. 

Så optimal vanding i starten og i den første vækstsæson er meget vigtigt.

Gødning

Stedsegrønne planter skal som andre planter gødes i nødvendigt omfang. Anvendes kunstgødning, så pas på ikke at strø det ud over planterne, så gødningskornene bliver hængende i nålene, da de svides let. 


Gød i det tidlige forår, lige når væksten starter, og igen hen i midten af maj. Gød ikke hvis det er tørt og solrigt og gød ikke om efteråret. Planterne kan få vinterskader, hvis de har for travlt med at vokse og glemmer at gå i vinterdvale.

Har du styr på, hvordan du planter?

Vi anbefaler også

Felco beskærersaks.

Felco beskærersaks.

Felco nr. 2 Standard

499,00 kr.
Planteskolejord fra Champost
Bestseller

Planteskolejord fra Champost

Planteskolejord fra Champost 50 liter sække

Fra

84,95 kr.