Nålebærende stedsegrønne planter betegnes ofte med et lidt ringeagtende ord som “kirkegårdsplanter” og plantes af denne årsag alt for lidt i de danske haver, som nemt kommer til at virke nøgne og grå i vinterhalvåret, når der slet ikke er noget grønt.
Ønsker vi en have, som hele året ser grøn og frodig ud - så må vi tænke mere på de nålebærende stedsegrønne. Hvis blot 25% af havens planter er grønne i vinterhalvåret, vil helhedsindtrykket være en helt anden have!
Ikke blot vore øjne, men også alle havens små dyr, lider under manglen på vintergrønne planter i haverne, da de nålebærende stedsegrønne - også kaldet coniferer - året rundt giver både føde, redeskjul og vinterly til glæde for mange flere smådyr, end vi går og forestiller os.
I en tid, hvor biodiversiteten i landet er truet, er dette værd at tænke på.
Der findes coniferer i alle mulige farver, former og størrelser - og til alle formål, lige fra den bittelille dværgfyr 'Varella' i krukken og til den kæmpestore, gamle skovfyr i baghaven.
Overvej derfor, hvilket rolle nåletræerne skal spille i din have, inden du vælger:
Skal der skærmes af mod marken i bunden af haven, mangler noget grønt i bedene om vinteren, skal forhaven hver dag året rundt byde velkommen hjem med flotte former og farver - eller skal der bare være en skulpturel form i krukken ved døren i et par år?
Forskellige coniferer har forskellige krav til tilværelsen - lidt som os mennesker.
Er der strid blæst og sandfygning, må vi se til de hårdføre typer af gran, fyr, enebær og thuja, mens en mere beskyttet plads kalder på nogle af de lidt sartere typer, som f.eks. en af de mange former af ceder.
Er vi inde i skyggen, så vil taks og hønsebenstræ elske at etablere sig dér. Husk, at alle former for taks kan beskæres og formklippes - de kan med andre ord holdes i den størrelse og facon, som det passer haveejeren. Da de endda præsterer meget fint på skyggefulde pladser, egner de sig til at byde velkommen i nordvendte haver og krukker, samt naturligvis som bund under større træer, hvor det ellers kan være svært at få etableret bevoksning.
Når du læser beskrivelserne af de mange, spændende coniferer, vil der ofte være en kort oplysning om plantens væksthastighed og form - måske er der angivet en forventet højde efter en kortere årrække.
Begge dele er vigtig viden - og lige så vigtigt er det at huske, at væksten også fortsætter herefter.
Den årlige tilvækst afhænger af plantens pasning såvel som af planten selv. En ting er dog sikkert: De unge vokser stærkest. Med tiden aftager væksthastigheden, men de vil alle vokse videre hvert eneste år, om ikke andet, så med nogle få centimeter. Et 100 år gammelt træ vil altid være større end det var, da det var 99.
Vær derfor opmærksom på, hvordan planternes udvikling kan forventes at være, hvis du planter på områder med begrænset plads.
Især de bredere voksende kan på længere sigt give udfordringer, hvis der f.eks. skal plantes i smalle bede i forhaven, i bedet ved terrassen, på kirkegården eller langs indkørslen.
Skønt himlen er gratis selv i den mindste have, så bliver man undertiden alligevel overrasket over planternes hurtige udvikling.
Eksempelvis har både ceder og abetræ været populære som småplanter og er ofte blevet plantet så tæt på husmur og tagrender, at de på alt for kort tid er blevet alt for voldsomme. De har måttet beskæres radikalt med et ofte uskønt resultat, for ikke at skulle udkonkurrere naboplanter - eller de er blevet deforme i væksten grundet pladsmanglen
Coniferer giver ro til øjet. Har du tålmodighed og kunsterisk sans, kan du forme de stedsegrønne til rene skulpturer - også i krukkerne.
Er du til det mere naturlige look, kan du plante dine stedsegrønne sammen med andre, mere luftige og livlige planter som f.eks. prydgræsser eller lette stauder og få et smukt og afvekslende indtryk både sommer og vinter, uanset om du planter i et bed - eller du vælger at sætte en gruppe krukker sammen på et egnet sted.
Vælger du krukkeløsningen, skal du huske på, at conifererne med deres eviggrønne skudsystemer, fordamper vand hver eneste dag året rundt. Derfor har de brug for vanding - men ikke overvanding - også i vinterhalvåret, hvis de skal holde sig glade og grønne i mere end den enkelte sæson.
Bliver conifererne overladt til sig selv i det danske vintervejr, er der en væsentlig risiko for vinterskader i form af “slåede rødder”, som i vinterens sidste måneder eller starten af foråret, giver sig udslag i fordampningsskade, hvor plantens rødder ikke længere kan suge nok vand op i forhold til hvad den har brug for.
På en udsat plads mod øst, kan der også være risiko for skader efter kold østenvind og direkte sol på en dag med frostgrader - her kan både nåle og rødder risikere skader. Flerårige planter i krukker bør altid vinterbeskyttes - naturligvis også conifererne.
I starten af april begynder forårets vækst og dermed behovet for gødning til krukkeplanterne.
Husk, at planter i krukker kun får, hvad du giver dem, og de har brug for at få tilført næring for at forblive tætte, grønne og lækre. Læs mere her om haven i krukker!
God pasning giver trivsel og vækst - på et tidspunkt bliver selv den mindste plante for stor til sin krukke og SÅ er det tid til omplantning, inden planten begynder at lide under pladsmangel i rodzonen.
Om den trofaste conifer skal op i en ny og større krukke - eller om du har brugt de forgangne sæsoner til at udtænke den perfekte plads i haven, er næsten lige meget, men en flytning må der til, for at den stedsegrønne plante fortsat kan udvikle sig optimalt og glæde dig med sine farver og sine skulpturelle former året rundt.
Også i havens bede, kan den stedsegrønne med tiden blive større end planlagt og man fristes måske til at gøre kort proces med motorsaven. Tænk igen! Det træ, der tog 40 år om at vokse sig smukt, kan du ødelægge på 40 minutter. Måske er det slet ikke nødvendigt at fælde?
Fyrretræet, thujaen og cedertræet kan stammes op, så du kan gå under kronens kølige udbredte "vinger" - og vupti, blev der plads til et dejligt skyggebed!
Takstræet kan få en tur med den kreative frisørsaks og ende som en stor, evigtgrøn skulptur i haven.
Kæmpethujaen, hønsebenstræet og de andre dybt mørkegrønne kan friskes op med en kraftigt voksende slyngrose, der kan boltre sig mellem de grønne nåle - og supplere fuglenes vinterfoder med små orangerøde hyben.
Husk, at du altid kan spørge plantetorvets gartnere til råds - vi er fulde af grønne ideer og det er helt gratis. Bare skriv til os!