Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Plantning af nåletræer og andre coniferer

Grønt er godt for øjnene ! Vi mennesker mangler generelt have-grønt i vinterperioden, ligesom havens fugle mangler gode redepladser, vinterly og vinterfoder - som ellers netop er, hvad  de stedsegrønne nålebærende planter - de såkaldte coniferer - kan give.  
Har du besluttet dig for at rette op på netop disse mangler ved at plante nålebærende stedsegrønt, men er i tvivl om hvordan du gør det bedst?
- så følg blot med herunder.


Rette plante på rette plads!

Ikke mange plantegrupper viser så stor variation i både facon, farver og vækstkraft som de nålebærende stedsegrønne, som rummer alle former lige fra de bittesmå kugleformede, over flade tæpper, slanke søjler, brede buttede kegler og skulpturelle former i alle størrelser og væksthastigheder.
Der er en stedsegrøn til enhver plads, både i haven og i krukken - og for at få det bedst mulige resultat, skal du overveje planternes udvikling over tid, allerede når du køber.
Læs mere her om de mange stedsegrønne muligheder.

Gør det nemt for dig selv ved at vælge rigtigt fra starten.
Det er ikke optimalt hvis den indkøbte cypres, der skulle skærme for indkig, viser sig at være en dværgform der kun øger højden med få centimeter om året - men da kan man dog løse problemet med spaden og flytte den et andet sted hen - f.eks. i krukken ved fordøren!
Endnu mindre optimalt er det at skulle ud med saksen allerede efter kort tid, fordi den fine lille friskgrønne tingest viste sig at være en kraftigt voksende kæmpethuja eller -værre endnu - en kraftigt voksende type af enebær, der ikke umiddelbart lader sig beskære med et kønt resultat.
Mange stedsegrønne tåler beskæring og nogle kan endda formklippes eller over tid formes som de smukkeste bonzai, hvis haveejeren har de fornødne kunstneriske evner og især den fornødne tålmodighed - men ikke dem alle.

Reelt er den værste situation jo, hvis ikke din jordtype, lys- og vindforhold passer til den valgte plantes krav - for så bliver planten ikke ved med at trives, og kan sågar gå helt ud indenfor en kortere eller længere periode.
Som altid betaler det sig at researche først - eller spørge gartneren til råds!


Ved modtagelsen

Når du køber planter fra Plantetorvet, leveres de direkte til din dør - eller i hvert fald til kantstenen.
Buske og mindre planter er pakket i kasser og træer er oftest pakket i net, ligesom juletræer.
Nettene åbnes i bunden og trækkes forsigtigt af over toppen på træet. På denne måde undgår du at brække grene eller småkviste af.
Skulle der brække en enkelt kvist, er ulykken ikke større end at du blot med en skarp beskæresaks skal klippe bruddet pænt ved nærmeste knop.

Buskformede stedsegrønne planter nettes ikke. De stilles tæt sammen nede i kassen og skal tages forsigtigt ud derfra. Ofte er det bedst at skære siden på kassen op i stedet for at løfte planterne op: hvis planternes grønne skud er blevet filtret sammen under transporten, risikerer du at brække tynde grene og kviste, hvis du forsøger at løfte lodret op.
Nogle stedsegrønne planter er bundet op til en lille stok, når du modtager dem. Dette sker af produktionstekniske årsager, og den kan blot fjernes inden plantning. Skær alle båndene over, og træk stokken lodret op.

Pak ud straks efter modtagelsen og tjek om planterne mangler vand. Vi forsøger at undgå gennemblødte papkasser ved ikke at vande lige før pakning, med mindre det er absolut nødvendigt.
Stedsegrønne planter fordamper vand hver dag året rundt fra den grønne top, og de kan derfor have brug for vand allerede ved modtagelsen.


- og så til arbejdet!

Før du planter, skal din jord være i orden! Vækst og etablering afhænger ikke blot af plantens kvalitet på købstidspunktet, men i endnu højere grad af hvilke forhold planterne bydes efter plantningen.
Nålestedsegrønne planter kræver generelt en god havemuld og især: et godt dræn. De tåler ikke vand omkring rødderne i længere tid.
Det er derfor at stor vigtighed vigtigt at jorden på voksestedet ikke er for våd eller for tung.

Er din jord blød, lækker, luftig og muldrig, kan du med andre ord roligt plante direkte i den - men sådan forholder det sig jo ikke altid. 
Læs her om de forskellige udfordringer der kan være med havens jord, og hvordan du retter op på dem.

Det er vigtigt, at det hul, du graver til din stedsegrønne plante er rigeligt stort. Hvor stort hullet skal være afhænger af, hvor stor rodklumpen på planten er - men regn med at skulle grave et hul, der er mindst tre gange så stort som rodklumpen i både dybde og bredde.
Løsn bunden med en greb. På den måde bliver det nemmere for rødderne at etablere sig i jorden.

Plantehullet fyldes med vand. Når det er trukket ned i jorden, ved du, at drænet er i orden og du er klar til at plante. Læg en del af den opgravede jord i bunden af hullet, så rodklumpen kommer til at stå i den korrekte højde i hullet.
Stedsegrønne planter skal plantes i samme højde, som de stod i potten. Planter du stedsegrønne på klump, kan du gå ud fra knuden på klumplærredet: den skal være dækket med 2-3 cm jord, når du er færdig med at plante.

Som enhver, der har fået trøjen eller skoene omvendt på, ved - så ser det bare ikke ud som det burde!
Det samme gør sig gældende med dine stedsegrønne planter! Vær opmærksom på at vende dine planter rigtigt, så du får det kønneste resultat: du kan vinde meget på beplantningens udseende, ved at vende planterne korrekt, så de står "side ved side med ansigterne fremad" - som de har stået i rækkerne på planteskolen.
Træd eventuelt et par skridt tilbage og bedøm helhedsindtrykket. Måske det alligevel er pænere, hvis planten rykkes ti cm. længere til venstre eller drejes en kvart omgang?
Når du er helt tilfreds, kan du fylde op med jord omkring klumpen til planten står fast. Træd til, så der er god kontakt mellem rod og plantejord.  Vand nu igen, så jorden falder til omkring roden. Var der lufthuller, så synker jorden nu sammen. Så må du igen fylde op til korrekt højde.


Pæl eller ikke pæl?

Har du købt høje stedsegrønne planter - store thuja, ceder, omorikagraner, skovfyr eller lignende - alternativt stedsegrønne med høj stamme , skal du huske opbindingen!
Ikke så meget for at undgå et skævt træ, som med tiden kan blive meget malerisk og udgøre et markant skulpturelt element i haven - men fordi en korrekt opbinding redder plantens liv!
Det er ikke plantens top, som behøver opbindingen, men tværtimod dens rod. 

Når vinden trækker i træets top eller krone, står roden og rokker i jorden, hvis ikke træet er bundet korrekt til stok. Herved knækker de nye sprøde rodhår, der skal vokse ud og forankre planten, samt forsyne planten med vand og næring.
Når rodhår knækker, dannes der ganske vidst nye og dette kan planten gøre mange gange. Men for hver gang de knækker, forsinkes træets etablering på voksestedet. Dermed vil træet forblive som var det nyplantet, og aldrig komme rigtigt i gang med væksten.
- så husk en god, kraftig opbindingspæl eller to - og et materiale, som ikke laver gnavesår på planten, f.eks. jutesele. 


Ikke i bed, men i krukke!

Skal den nye stedsegrønne plante slet ikke ud i haven, men i stedet vokse i en krukke, en kumme eller et smalt højbed? Så er problemet opbindingsstokke, plantehuller og jordtype jo løst på forhånd. Brug en god plantejord og tilsæt gerne 5-10% vækstler til jorden.
Husk, at planter i krukker, kummer og højbede er 100% afhængige af den pasning du giver dem, da de ikke som haveplanterne kan sætte rødderne dybt ned og langt ud for på den måde at få tilstrækkeligt med vand og næring hele året.
Især i vinterperioderne kan nålestedsegrønne planter komme til at lide under vandmangel, fordi vi ikke husker dem på samme måde udenfor vækstsæsonen, som vi gør når det er sommer og vi hver dag færdes i haven.
Læs mere her om haven i krukker og de forhold du skal tage hensyn til.

Uden mad og drikke...

Naturligvis vander du din lille (eller store) nye stedsegrønne plante, når du har plantet - men hvad med bagefter?
Din stedsegrønne plante fordamper vand fra den grønne top hver dag året rundt - især i vind, sol eller frost. Derfor skal den vandes regelmæssigt og tilstrækkeligt i mindst det første år efter udplantning - gerne mere.
For hver gang din stedsegrønne plante mangler vand, vil etableringen sættes i stå og der kan opstå synlige svidningsskader i form af visne skudspidser og nåle, når fordampningen er større end den mængde vand planten har tilgængelig.
En plante der er korrekt vandet, vil  hurtigt sætte rødder ud i den nye muld, og i takt med at rødderne vokser ud i jorden jo mindre bliver vandingsbehovet.

I tørt, varmt og blæsende vejr, samt når nyvæksten er stor, bør du holde meget øje med planterne.
Større stedsegrønne træer kan med fordel få en vandingspose, som kan frigive vandet over tid, så det ikke går til spilde, men hver eneste dråbe optages af planten.

Som tommelfingerregel kan vi gå ud fra, at planter og haveområder, hvorfra vi hvert år fjerner materiale i form af frugter, blade og stilke, blomster, grene og strå, kan have brug for “kompensation” i form af kompost og/eller gødning. Ligesom nye planter i haven naturligvis må hjælpes på vej ikke blot med vanding, men også med gødskning - og lugning!
Det nytter nemlig ikke at vande og “fodre” en ny plante, som samtidig står i græs eller etableret ukrudt, for der er i så fald nogen der tager først hver eneste gang, både af vand og næring - og det er IKKE din nye, dyrt indkøbte plante.

Har du lagt træflis ud, for at undgå ukrudt? Så husk, at flis bruger af det tilgængelige kvælstof i forbindelse med nedbrydningsprocessen - herefter frigives det igen.
Unge stedsegrønne planter med flis under, kan derfor få brug for lidt ekstra kvælstof i de første par år.
Læs her om valg af gødning.


Men den skulle jo være stedsegrøn?

Hvad er nu dén af?? De skulle jo være stedsegrønne - og nu ligger der alligevel brune nåle på jorden, eller endnu værre: man kan se brune nåle inderst på grenene? Dør min plante nu?

Den bekymring gør mange haveejere sig efter at have plantet stedsegrønne planter- især i det første års tid.
Men der er ingen grund til panik: selv den stedsegrønneste stedsegrønne plante udskifter ældre nåle i takt med tilvæksten i skudspidserne, hvilket også er årsagen til den bløde bund af brune nåle, der ses i landets granskove, eller under de store gamle skovfyr.
I sagens natur er man meget mere opmærksom på sådan et nålefald, når planterne er nye, end man er hvis man har haft dem i årevis og er begyndt at betragte dem som en del af havens naturlige inventar - og ikke mindst: har lært planternes naturlige livscyklus at kende! Læs mere her.

Er du i tvivl, om dine planter er plantet og passet korrekt? Husk at du altid kan spørge gartnerne, hvis der er det mindste du er i tvivl om.
Det er helt gratis og vi vil SÅ gerne, at vore kunder skal få lige så dejlige og grønne haver, som vi har!