Tak for taks!

En vintergrøn eller stedsegrøn hæk udgør et markant skel i vinterperioden og er året rundt et arkitektonisk stærkt element i enhver have, hvad enten man vælger en uklippet hæk med bløde former, ønsker at fremhæve husets linjer med en stram faconklippet hæk - eller bruger sine kreative evner til en organisk formet “bulehæk”. Der er med andre ord mange gode grunde til at ønske sig en hæk, der er ikke bare er tæt, men også grøn året rundt - Så tak for taks: den hårdføre og stedsegrønne taks er intet mindre end ideel som hæk.

Den (ikke så)almindelige

Almindelig taks - taxus baccata - er naturligt hjemmehørende i Danmark og tåler derfor alle de forhold som det danske klima kan byde på.  I Danmark findes een fredet bestand af taks, hvis størrelse øges langsomt efter fredningen. I skovene i resten af landet ses også små partier med yngre taks. Disse planter er ofte fuglesåede og frøene stammer fra havernes hække, træer og buske af taks.

Når du køber planter af almindelig taks er de også frøformerede.
Man vil kunne se en let, naturlig variation i planternes vækstform eller i nålenes grønne nuancer fordi de på samme måde som søskende minder om hinanden, men ikke er tro kopier.
Planterne af almindelig taks er ikke er kønssorterede. Der kan være både hanplanter og hunplanter i et parti. 

Foretrækker du en hæk med et fuldstændig ensartet udseende allerede FØR du begynder at klippe planterne, bør du derfor overveje, om du vil have almindelig taks, eller om du i stedet vil vælge navnesorterne, hvis egenskaber kendes på forhånd.

De udvalgte

Gartnerfagets teknologiske udvikling har gjort det nemmere og hurtigere at formere taks ved stiklinger, end i tidligere tider.
Det er derfor blevet økonomisk mere overkommeligt at plante hæk af stiklingeformerede planter, hvis egenskaber er kendt på forhånd - de såkaldte navnesorter.
Stiklingeformerede planter giver meget ensartede planter og regelmæssige hække, fordi planterne er genetisk ens.

Til hække vil man ofte foretrække planter med en mere opret vækstform og dermed hurtigere få en høj hæk - og især: en hæk, der selv som gammel har let ved at bevare sin “slanke linje”. Denne mulighed har man ved at vælge en navnesort med naturligt opret vækst, som f.eks. de engelske kloner 'Hillii' og 'Hicksii' eller den danske sort ‘Brande Select’ som er udvalgt gennem et samarbejde mellem to danske produktionsplanteskoler og Brande Skovkirkegård.
'Brande Select' blev markedsført i 2013 og har trods sin unge alder fået mange rosende ord med på vejen grundet sin slanke vækstform, moderate tilvækst og gode forgrening.

På stiklingeformerede planter kender man også kønnet på forhånd og kan undgå taksplantens bær, hvis man ønsker. Det er blot et spørgsmål om at vælge en hanlig sort som f.eks. den næsten sortgrønne 'Hillii' - eller dens knapt så mørkegrønne kollega 'Rising Star'.

De lavere navnesorter som 'Farmen', 'Summergold' og 'Thomsens Dwarf' er velegnede både til lavere, bredere hække og som højt bunddække under større træer, alternativt som bundlæ i et buskhegn, da de er meget skyggetålende.

Plantning og etablering

Taks vokser og trives under alle lysforhold og i langt de fleste jordtyper, blot de ikke er for våde. Taks ynder nemlig ikke at stå og soppe.
Du kan derfor få en smuk, tæt og grøn hæk af taks både i sandet, almindelig, muldrig og leret jord. Er jordkvaliteten ikke helt optimal,  kan du med fordel anvende jordforbedring og planteaktivator i forbindelse med plantningen. Det vil give dine planter den mest optimale start i haven, og du vil opnå en hurtigere og bedre etablering af dine planter.

Hækplanter af taks leveres oftest med klump eller i potte og plantes i så fald efter plantevejledningen for hæk af klumpplanter.
Dog findes den rene art tillige som småplanter med bar rod og da følges vejledningen for plantning af barrodsplanter.

Særligt i de første par år, kan udtørring sætte en takshæk meget tilbage. Her vil det være en god idé at benytte en siveslange til vandingen - og at sørge for at holde jorden omkring hækken ren, så ikke det dyrebare vand går direkte i ukrudtet! Flerårigt ukrudt og græs er meget hårde konkurrenter for nyplantet taks.

Da taks er stedsegrøn, vil den også fordampe vand om vinteren, selvom vækstperioden er slut. Efter perioder uden nedbør, men med kraftig blæst eller med frost og sol, kan det derfor være en ide at give en ekstra vanding, selv i vinterperioder.

Gødning?

Gødskning er sjældent nødvendigt ved efterårsplantning: Plantens vækst er standset for i år, kun rødderne arbejder under jorden.
Du bør dog være opmærksom på, at din nyplantede takshæk har brug for gødning det følgende forår ( i april, maj og juni), nøjagtigt som havde du plantet i foråret.
Brug gerne en organisk gødning f.eks. Bio Havegødning. Gødning bør aldrig udlægges i planterenden, hvor den kan svide planternes rødder, men bør spredes oven på jorden.

Etablerede hække klarer sig ofte med det vand og den næring, som er til stede fra naturens side, men kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning. Alt andet lige, så berøver vi hvert år den klippede takshæk for noget af dens organiske materiale, når vi klipper alle de fine nye skud af. Vi bør derfor give lidt igen - men om det så skal være i form af gødning eller et lille lag kompost, er en personlig afgørelse.
På udsatte pladser kan der være gavn af en decideret efterårsgødning.

Klipning af takshække

Taks danner en tæt og kompakt hæk, som kan klippes meget præcist, hvilket man allerede udnyttede i barokhaverne for flere hundrede år siden.

Takshække kan blive meget gamle og vil - i modsætning til andre nålebærende stedsegrønne planter - sågar sætte nye skud på gamle grene og helt ind på nøgne stammer.
Således kan selv meget gamle og brede hække “slankes” og fornyes ved en kraftig beskæring. Nye skud er bløde og lette at klippe med hækkesaksen.

Taks benyttes ofte som redeskjul af havens mange småfugle. Derfor er det en god ide at vente med at klippe til rugesæsonen er overstået. På denne måde kan man nøjes med én årlig klipning og stadig have en hæk, der står “skarpt”.

Er den farlig?

Alle grønne dele på taks er giftige for pattedyr, ligesom stenen i den lille røde frugt også er. Frugtkødet på det røde bær er mærkeligt nok ugiftigt, men uden større kulinarisk interesse.
På steder hvor man har udfordringer med hjortevildt som prøvesmager havens planter, kan man med fordel plante takshæk, da dyrene lader til at vide at planten er skadelig for dem, og derfor undlader at æde af hækken.
Heste er desværre ikke helt så kloge og er også meget følsomme overfor giften, hvorfor det frarådes at plante en takshæk, hvor heste kan komme til den.

Er du klar til takshæk nu? Er du stadig i tvivl, kan du få hjælp i artiklen her - eller du kan spørge gartnerne!