Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 119,95 kr. | |
10 stk. | Spar 20,00 kr./stk. | 99,95 kr. |
60 stk. | Spar 30,00 kr./stk. | 89,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækstforhold:
Hjemmehørende under varmere forhold end de danske og kræver derfor en lun og beskyttet plads - gerne i drivhus, udestue eller orangeri.
Alternativt kan det forsøges med espaliering langs vestvendte vægge, hvor planten får returvarme fra væggen og ikke rammes af morgensol.
Det kan være gavnligt at skygge den i vinterperioden, da plantens vintergrønne blade ellers kan svides.
Højde:
3-4 m, middelkraftigt til kraftigt voksende, delvist selvhæftende med små, børstelignende fæsterødder. Aflange, grønne, læderagtige blade. På beskyttede voksesteder er planten vintergrøn.
Blomstringstid:
Hovedblomstring i juni-juli, herefter en mere spredt blomstring, undertiden helt til september. Smukke og meget velduftende stjerneformede blomster som sidder flere sammen. Blomsterne er rent hvide.
Anvendelse:
Egnet på beskyttede steder, hvor der ønskes en moderat voksende slyngplante med dejligt duftende blomst o et eksotisk udseende..
Beskæring:
Trives og vokser fint uden beskæring. Kan begrænses i væksten ved en moderat beskæring om foråret, hvor der ofte også vil være en del frostskadede skudspidser at fjerne.
Bemærkninger:
Slyngende planter vil naturligt søge opad mod lyset, så længe den har mulighed for at klatre opad. Den rigeste blomstring kommer i toppen på en sådan plante. Ledes plantens skud ud i en mere vandret position langs tråde eller espalier, kan opnås en mere jævnt fordelt blomstring.