Indkøbskurv
Din kurv er tom

Surt og godt! Surbær til pryd og nytte

Ønsker du dig en anderledes hæk? En rigtig let dyrkelig, sund og hårdfør hæk, med masser af blomster til bierne og bær til fuglene? (og til dig selv)
Eller mangler du blot en busk - eller en lille gruppe af buske - med netop de egenskaber?
Måske, hvis de så også havde flot høstfarve?
Så læs endelig videre herunder - for Aronia er lige noget for dig!

Surbær kendes også under sit botaniske navn Aronia, ligesom man undertiden hører den omtalt som "sortrøn".
Uanset navnet, så er surbær dejlige, robuste og farverige buske, der på flere måder giver liv i haven. Ikke blot vi mennesker, men også fugle og nytteinsekter er nemlig glade for denne letdyrkelige og fordringsløse busk, som har flere højdepunkter i løbet af året.

Foråret starter med bronzerøde nye blade og siden kommer blomstringen med de mange, små hvide blomster, som sidder samlet i halvrunde skærme og som i stort tal søges af nytteinsekter. I sensommeren modner så de mange sorte eller sortrøde bær - og som afslutning på vækståret: Et rent festfyrværkeri af efterårsfarver inden løvfald.
Den fine busk tåler sågar en periodisk tør jord - og endda også et vist saltindhold i jorden, hvorfor den er en oplagt kandidat til afskærmning og pryd på sommerhusgrunden.

Surbær i hæksortering - og som prydbuske i navnesorter.

Hvilken art og hvilken sort?

Bærrene på storfrugtet surbær er lige så eftertragtede af mennesker, som af havens fugle, da bærrene er meget sunde og brugbare både til syltning, tørring og saft. I helsekostbutikker ser man ofte most af æbler og surbær sammen. Mosten er sund og delikat og har den mest fantastiske farve.
Ønsker du at bruge bærrene i husholdningen, skal du derfor se efter planter med det botaniske navn Aronia melanocarpa. Der findes en lille håndfuld navnesorter, som alle sætter massevis af de sorte, syrlige og sunde bær. Den mest brugte og derfor mest velkendte sort er 'Aron' med den slankeste og mest oprette form - men under mindre forhold er 'Hugin' og 'Viking' med deres mere kompakte vækst, nok værd at kigge nærmere på.

'Nero' er en nyere sort med de samme blåsorte til kulsorte bær, men karakteristisk ved en virkeligt opsigtsvækkende høstfarve.

Hvad så med de andre?

Ja, de er også dejlige buske! Hårdføre, let dyrkelige, fulde af rosahvide blomster, som bierne summer om - og bagefter er de lige så smækfulde af bær, som de storfrugtede sorter, og får nøjagtigt så flotte og iøjnefaldende høstfarver som deres slægtninge med de større bær.
Men smagen...
Bærrene på blommebladet surbær (Aronia prunifolia) og brunfrugtet surbær (Aronia arbutifolia) er så ualmindeligt sure at de i engelsktalende lande omtales som "chokeberries" - de er SÅ sure, at man nærmest får dem galt i halsen.
De fleste mennesker nøjes derfor med at smage på eet enkelt bær og lader resten hænge til fuglene.
Det kan vi også roligt gøre, for havens fugle lader til at have andre smagsmæssige præferencer end vi har.
De ribber i hvert fald buskene - og ofte lige så hurtigt som frugterne modner.
I gode frugtår efterlades nogle bær dog til efter første nattefrost, som fjerner en smule af bærrenes snerpende smag.

Plantning af surbær - som hæk eller som prydbusk

Udenfor vækstperioden kan du købe surbær som barrodede småplanter i bundter - undertiden sågar som store solitærbuske på klump.
Pottegroede buske kan købes og plantes på alle tider af året, hvor jorden er let at arbejde med dvs. ikke for hård og tør - og ikke frossen. De kan med andre ord købes og plantes også i vækstsæsonen.

Sørg for, at du planter i en god jord. Der må eksempelvis ikke være stående vand det sted, du planter. Hvis jorden ikke er helt optimal, kan du med fordel blande jordforbedring i jorden eller bruge hækmuld, hvis der er tale om manglende eller helt uanvendelig jord på større områder.
Grav en rende til planterne, hvis du planter hæk. På denne måde bliver jorden bearbejdet i hele hækkens udstrækning, og rødderne får nemmere fat.
Planter du barrodsplanter, skal renden være mindst 40 cm. bred og 40 cm. dyb.
Planter du surbær med potte eller på klump, skal renden være 2-3 gange så bredt som plantens rodklump og dobbelt så dybt.
Planter du enkeltplanter? Så grav dit plantehul 2-3 gange så stort som planternes rodklump - så er du sikker på, at rødderne ikke støder på uventede forhindringer i dybden. Mens du graver, kan planter med potte, få lov at stå med "fødderne i vand" og suge alt det vand de kan.
Planter på klump, må vente med at drikke, til du har plantet dem. Lad dem endelig beholde lærredet omkring klumpen - det hjælper til at holde sammen på rodklumpen og holder endda lidt på fugtigheden i rodzonen. Nettet er lavet af jute og går til af sig selv i løbet af en sæsons tid.
Har du købt barrodsplanter i bundter? Så er det nu på tide at åbne posen!
Tag bundterne op af posen enkeltvis og luk posen igen.
Skær båndene om bundterne op og læg det løse bundt i en plastpose, så rødderne her holdes fugtige. Forekommer planternes rødder dig at være tørre, når du åbner posen, kan du med fordel dyppe rødderne i en tynd vælling af jord og vand - en såkaldt opslæmning. Aldrig dyppe dem kun i vand - dette vasker den tynde, beskyttende hinde af jord af rødderne.
Placer nu planterne: fyld op med jord under og omkring hver plante, så den kommer til at stå i samme dybde, som den gjorde før omplantningen.
Træd jorden forsigtigt til, så jorden er i god kontakt med rødderne og vand rigeligt.
Når vandet er sivet væk, kan du se at jorden er faldet sammen hist og her, hvor der var luftlommer. Fyld jord på igen og vand derefter.

Pasning af surbær

Husk, at planterne behøver regelmæssig vanding, gødskning og renholdelse hele den første vækstsæson - også gerne den næste! Det er vigtigt for buskenes etablering, at de ikke mangler hverken næring eller vand - og at de ikke skal konkurrere med græs eller ukrudt om næringen.
Særligt i de første par år, kan udtørring sætte planterne meget tilbage.
Her vil det være en god idé at benytte en siveslange til vandingen, hvor der er tale om hele lange hække.

Gødskning af surbær bør ikke foretages senere end 1. august, med mindre der anvendes en decideret efterårsgødning. Derfor er gødning ikke nødvendigt ved efterårsplantning - men det følgende forår bør der, nøjagtigt som ved forårsplantning, gødes i april, maj og juni. Kommer væksten først med vandet i juli, kan der gives et lille drys også til den tid.
Gødning bør aldrig udlægges i planterender eller plantehuller, hvor den kan svide planternes rødder, men bør spredes oven på jorden.

En etableret busk eller hæk vil oftest kunne klare sig med det vand og næring, som allerede er til stede fra naturens side. Hækken kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning, ligesom man på især udsatte pladser kan se gavn af en decideret efterårsgødning.

Beskæring af surbær

Uden beskæring danner surbær naturligt en fin og tæt busk med afrundet top.
Dette gør sig også gældende, hvor den plantes som hæk, der oftest vil forblive meget velformet som uklippet på grund af planternes ensartethed. men uanset hvor fin, tæt og afrundet - så KAN det jo blive nødvendigt at beskære - hvordan gør vi det bedst?

Uklippede hække kan med års mellemrum foryngelsesbeskæres ved at skære op mod 25% af de ældre grene kraftigt tilbage, så der er plads til nye unge skud, ligesom man også hos fritstående buske med fordel kan tynde forsigtigt ud i de ældste grene ind i mellem, for at få en mere velformet og bedre opbygget busk, hvor der er plads til de unge grene.

Ønsker du en klippet hæk af surbær, bør den ikke klippes for smal, da det påvirker både blomstring og bærsætning og hækkens stabilitet negativt.

Endvidere bør den klippede surbærhæk af hensyn til eventuelt snetryk formes, så den er bredest forneden og smallest foroven. Hermed sikrer man også, at der kommer lys til bunden af hækken, så den forbliver frisk og grøn helt ned til jorden.

Når du klipper eller beskærer dine surbær, er det en god idé at tjekke hækken for fuglereder. Surbær danner tætte buske med mange grenvinkler, hvor det er oplagt at placere en rede. Derfor anbefaler vi, at du klipper uden for yngleperioden - og af hensyn til de mange insekter, der lever af næringen fra blomsterne, klipper vi naturligvis ikke mens buskene blomstrer!