Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 325,00 kr. | |
3 stk. | Spar 50,00 kr./stk. | 275,00 kr. |
30 stk. | Spar 96,00 kr./stk. | 229,00 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækstforhold:
Kaprifolie er som udgangspunkt skovplanter, der ynder at have rødderne i dyb og kølig skygge i muldrig jord under store trækroners skygge - og den blomstrende top oppe i solen, efter at de har klatret hele vejen op gennem træets krone. Disse forhold forsøger vi at genskabe i haverne, når vi planter kaprifolie.
Højde:
3-5 m, middelkraftigt til kraftigt voksende med skud, der snor sig om alt de kan nå. Ovale blågrønne til grønne blade.
Blomstringstid:
Hovedblomstring i juni-juli, herefter en mere spredt blomstring, undertiden helt til september. Smukke og meget velduftende rørformede blomster, som sidder mange sammen. Blomsternes farve varierer fra blegrosa til bleggul og creme, indersiden af blomsten er lysere end ydersiden.
Efter endt blomstring ses undertiden røde bær. Disse er ikke spiselige for pattedyr, men tages gerne af havens fugle.
Anvendelse:
Egnet hvor der ønskes en middelkraftigt voksende slyngplante med dejligt duftende blomst.
Beskæring:
Trives og vokser fint uden beskæring. Kan begrænses i væksten ved en moderat beskæring efter blomstring.
Ønskes en reduktion af større, ældre planter, bør beskæringen foretages over flere år, da kraftig beskæring mindsker mængden af blomster.
Bemærkninger:
Slyngende planter vil naturligt søge opad mod lyset, så længe den har mulighed for at klatre opad. Den rigeste blomstring kommer i toppen på en sådan plante. Ledes plantens skud ud i en mere vandret position langs tråde eller espalier, kan opnås en mere jævnt fordelt blomstring.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Hvid |
Efterårsfarve | Bronze |
Blomstring | Sommer |
Bladtype | Elliptiske |
Jordbund | Middel |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Middelt voksende |
Højde | 2-3 m. |
Bredde | 60-90 cm |
Duft | Ja |
Anvendelse | Haver og parker |
Placering | Sol |
Kaprifolier kaldes undertiden også for gedeblad. De er oprindeligt skovplanter og minder i væksten en del om de lianer vi ser under mere tropiske forhold, da de har evnen til at sno og slynge sine skud rundt om grene og kviste - og om sig selv, hvis ikke der gives bedre muligheder for at nå op i solen med toppen.
Som planterne ældes, bliver skuddene tykkere og tykkere og stærkere og stærkere, så de kan holde hele den store plante fast - selv, når den er mange meter høj og ganske dækker en pergola eller et træ i haven.
De fleste kaprifoliers blomster dufter ganske fantastisk, og duften bølger gennem haven på de lune sommerbriser.
Enkelte typer er duftløse, men kompenserer på anden vis med enten en meget langvarig blomstring, eller med vintergrønt løv.
Kun een art af kaprifolie er grøn om vinteren. De øvrige kaster bladene ved første alvorlige nattefrost og står nøgne vinteren igennem, men ikke mindre dekorative af den grund, med deres tætte vækst og de mange, tynde, lysebrune grene.