Sommersol i bærform

Blandt frugtbuskene er de mest almindeligt forekommende bærfarver mørke: Røde i forskellige nuancer - eller blå og sorte.
Der findes naturligvis nogle, hvis frugt i den oprindelige form er orange eller gul - men de er ikke mange når man sammenligner med antallet af naturligt forekommende mørke bær. Mød nogle af dem her:

Havtorn

Havtorn kaldes også sandtorn og “nordens citron”. De lysende orange bær er nemlig syrlige og c-vitaminholdige, nøjagtigt som citroner. Bladene er smalle og grågrønne, da de er dækket af et tyndt filtlag til beskyttelse mod udtørring fra salt og vind.  Det er denne “beskyttelsesdragt”, der giver planterne den karakteristiske blågrønne, blågrå eller grågrønne bladfarver.
Buskene breder sig ved rodskud og kan danne tæt og effektivt hegn. Husk, at der skal en hanplante til, for at du får bær på hunplanterne!
Læs mere om havtorn her

Stikkelsbær

Stikkelsbær findes naturligt både som gule og røde, men det opdger vi først, når vi lader dem modne på busken før vi plukker.  Især den storfrugtede 'Invicta' kan blive rigtigt solgul, blød, sød og saftig, hvis den får lov at sidde på busken til fuld modenhed.
Det gør den ikke altid, fordi mange er vant til at bruge de sprøde, grønne og umodne bær til saft, grød og syltetøj.
Lader du imidlertid solen gøre sit arbejde, forvandles de før så sure bær til lækre, søde og bløde solgule bær, der er lige til at spise. Vil du sylte bærrene, sparer du sukker ved at vente på modenheden.
Stikkelsbær er selvbestøvende, skygge- og tørketålende og skuffer aldrig: de små buske bærer så meget, at grenene vokser i buer.
Læs mere om stikkelsbær og hele resten af familien Ribes 

Gojibær

Gojibær ses sjældent i haverne og må købes tørrede i helsekostforretninger, hvis man vil have dem på morgenens granola eller skyr - og det er der mange der gerne vil! På grund af bærrenes høje indhold af antioxidanter og vitaminer anses de nemlig for at tilhøre gruppen af såkaldte superfoods. Der er ingen åbenlys grund til, at de ikke dyrkes, da de er nemme, hårdføre og tålsomme buske, der sågar tolererer salt i jord og vind.
Buskene breder sig moderat med rodskud og kan derfor afhjælpe sandflugt på magre jordtyper. De særprægede violette blomster ses løbende i perioden fra juli til september, herefter dannes de orangerøde, dråbeformede bær. Plant busken et sted, hvor du ikke skal klemme dig forbi den på snæver plads, da grenene har mange, tynde og spidse torne.

Hyben

Hyben? Jamen - er de ikke blevet forbudt? Nej - heldigvis ikke! Det er ikke længere tilladt at plante de rodægte hybenroser (rynket rose) i naturområder, hvor de betragtes som invasive - men for os, der nyder de orange hyben som marmelade eller som tørret hybenpulver på morgenmaden, er der mulighed for at dyrke de okulerede navnesorter af hybenrosen i køkkenhaverne.
Her er navnlig sorten Dagmar Hastrup ideel: lavere og knapt så kraftigt voksende som den rene art - men til gengæld med endnu større, flottere og mere kødfulde orange hyben.
Blomsterne på Dagmar Hastrup er romantisk rosa og lysere end på de vilde hybenroser - men duften er helt den samme som du kender fra strandturene.

Vinbrombær

Vinbrombær? Den kender jeg slet ikke! Nej, sikkert ikke, for den er sjælden i de danske haver. Overvej den dog, da de klart orangerøde brombær virkelig lyser op i efterårshaven, på morgenmadens yoghurt eller i marmeladeskålen. Lige så let at dyrke som almindelig brombær og har den fordel at den modner lidt tidligere og dermed udfylder det mellemrum der ellers kan være efter sommerhindbærrene og til brombærrene begynder
Planten har en del børstehår, men ikke "rigtige torne" og har gavn af opbinding eller espaliering, da rankerne er overhængende.
Læs mere her om brombær og vinbrombær

Kiwibær

Kiwibær kaldes også for stikkelsbærkiwi. I modsætning til den almindelige "store" kiwifrugt kan kiwibær dyrkes på friland i Danmark, helt uden særlige forholdsregler.
Kiwibær vokser, ligesom den store kiwifrugt, på ganske kraftigt voksende slyngplanter og bærer bedst på lidt ældre grene. Så vær ikke for nærig med pladsen på espalieret, rosenbuen eller pergolaen: Hvis du er nødt til at beskære hele tiden, kommer der for få ældre grene og dermed for få frugter til at du rigtigt kan smovse i hele håndfuldevis af de små, velsmagende lysegrønne frugter, der smager nøjagtigt som kiwifrugterne fra supermarkedet (eller drivhuset) men er ganske uden den brune "pels" på skrællen og derfor lige til at putte i munden direkte fra planten.

Allåkerbær

Allåkerbær kaldes også for bjørnebær - men dét navn vækker også kun sjældent genkendelse. Det er heller ikke mærkeligt, for Allåkerbær er slet ikke forekommende i naturen - og i de haver hvor den findes, skal du helt ned på knæ for at se de små planter, der lystigt kryber afsted som det fineste bunddække på steder, hvor jorden er let sur.I blomstringstiden kan den forveksles med en aparte anemone eller måske en underlig jordbærplante med pink blomster.  Når blomstringen er overstået, udvikles bær, som til forveksling ligner små, orangerøde hindbær…og de er minsandten også spiselige. Når efteråret kommer, får du fine, gyldne høstfarver som bonus. Husk, at allåkerbær er en såkaldt “fremmedbestøver”, så du skal have mindst to forskellige sorter, for at få større mængder bjørnebær i haven. 

En regnbue af farver

Som blandt andre planter findes også i bærbuskenes verden de såkaldte "sports": Spontane genetiske ændringer, som giver en ny og spændende farve på en eller flere af plantens dele, det være sig blomst, blade eller frugt. De afvigende typer opformeres kommercielt af vakse gartnere og planteforædlere, hvis ellers de viser sig sunde og med velsmagende bær.

Blandt bærrene går farven oftest fra en naturligt mørk farve til en lysere: Fra de almindelige røde ribs til rosa champagneribs eller hvide glasribs, fra røde hindbær til gule, fra sorte brombær til hvide og så videre - men det kan også gå den anden vej: Det naturligt grønne kiwibær har minsandten fået en rosenrød sport.

Mange af de "blege" varianter produceres kun i mindre antal og kan ikke altid findes i sortimentet - det ligger i vore instinkter, at de blege, lysegule eller grønne frugter er umodne, så efterspørgslen er ikke så stor som på de flottere farvede frugter. Det samme instinkt har havens fugle imidlertid, så vil du have bærrene i fred, kan du overveje de blegere varianter.

Bærbuske er dejligt nemme at dyrke og giver masser af bær i alle farver!
Læs her om de lækre røde bær  - og om de sorte og blå. Får du brug for hjælp med sortsvalget - eller har du andre haveudfordringer, der kunne bruge et godt, grønt råd - så bare spørg Plantetorvets gartnere. 
Du kan skrive til os HER og det er naturligvis helt gratis!