Varen er i øjeblikket ikke tilgængelig for bestilling
Moskusrose.
Velegnet som fritstående busk, eller gruppevis i større anlæg, samt som uklippet eller klippet hæk. Smuk mellem stauder. Let dyrkelig og meget hårdfør.
Små, enkelte, skålformede til flade blomster med ganske let duft. Rosa til lysrosa, lysere i blomstens midte. Smuk kontrast til de gyldne støvdragere.
5-10 kronblade. 5-7 i diameter.
Blomstrer meget rigt fra medio juni og frem til frost. Blomsterne sidder mange sammen i klaser og samtidig med det sidste hold blomster ses mange, små kuglerunde hyben.
Kraftig og velforgrenet vækst. Tornløse eller næsten tornløse grene, som vokser i buer. Fritstående buske kan blive ualmindeligt velformede.
Bladene er blanke og friskgrønne med små korte hagetorne på bladundersiden. Sjældent større end 100*100 cm.
Bemærkninger
Placeres lyst eller halvskygget. Gødes og vandes regelmæssigt.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Bentall i 1937
Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. Rigtig god hårdførhed.
| Bladfarve | Grøn |
|---|---|
| Blomsterfarve | Rosa, Rød |
| Blomstring | Sommer, Efterår |
| Bladtype | Sammensatte |
| Jordbund | Let |
| Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
| Vækst | Middelt voksende |
| Højde | 1-2 m. |
| Bredde | 1.2-1.5 m. |
| Duft | Ja |
| Anvendelse | Haver og parker |
| Placering | Sol |
Historiske roser, gammeldags roser, gamle roser - hvad er egentlig dét og kan de godt bruges i moderne rosenhaver?
Betegnelserne bruges i flæng om de rosensorter, som var i haverne fra før 1867, hvor de moderne thehybrider i stort omfang kom på markedet. Roserne kan være lave, høje, buskede eller rankende - de kan være engangsblomstrende i højsommeren eller blomstre lige til frost - enkelte kan sågar være yngre, men er da tilknyttet gruppen på grund af deres arveegenskaber.
De gammeldags roser er derfor nøjagtigt lige så anvendelige i moderne haver, som enhver anden rose. Se dig om i udvalget og glæd dig til synet af de mange, silkeagtige kronblade og den klassiske, dejlige rosenduft - både i haven og i vasen!