| Antal | Pris | |
|---|---|---|
| Fra 1 stk. | 189,95 kr. | |
| 5 stk. | Spar 5,00 kr./stk. | 184,95 kr. |
| 25 stk. | Spar 10,00 kr./stk. | 179,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Bemærk dette er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 40 til uge 24
Kraftig duftende engelsk rose med store, fyldte hvide blomster på op til 12 cm i diameter og sarte noter af abrikos og rosa. Rosa 'Desdemona' er en storblomstrende Austin Rose med 25-40 kronblade pr. blomst, der åbner sig fra smukke boldformede knopper. Plantes bedst gruppevis med 40 cm afstand i rosenbede. Kan også dyrkes i store, dybe krukker med 3 stk. sammen – husk vinterbeskyttelse ved krukkeplantning. Moderat beskæring anbefales for bedste resultat.
Austin Rose. Engelsk rose. Storblomstrende.
Austinroser plantes bedst gruppevis i rosenbede med en planteafstand af 40 cm. Moderat beskæring anbefales.
Kan dyrkes i krukker, bliver dog bedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk. sammen.
Planter i krukker bør vinterbeskyttes.
Hvide med sarte noter af abrikos og rosa, især i blomstens midte. De boldformede knopper åbnes til store, fyldte blomster. 25-40 kronblade. Op til 12 cm i diameter. Kraftig og behagelig duft.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret. Meget velegnet i buketter.
Godt forgrenet med opad/udadrettet vækstform, roserne sidder enkeltvis eller få stykker sammen på lange stilke.
Nye skud rødtonede. Mørkegrønne, blanke blade.
90-120 cm høj ved moderat beskæring.
Placeres lyst. Gødes regelmæssigt, da de meget store blomster kræver sit af planten.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Austin i 2015.
Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. Ikke til meget udsat plads.
| Bladfarve | Mørkegrønne |
|---|---|
| Blomsterfarve | Hvid, Rosa, Abrikos |
| Blomstring | Sommer, Efterår |
| Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge, Sol til halvskygge |
| Leveringshøjde | NaN-NaN m. |
| Bredde | 50-75 cm |
| Anvendelse | Krukker |
| Øvrige egenskaber | Duftende |
David Austin, hedder den verdenskendte engelske rosenforædler og forfatter - og han har lagt navn til en hel gruppe af roser, som alle er krydsninger mellem gammeldags, duftende roser, og moderne te-hybridroser.
De gammeldags roser har, hvad mange moderne roser savner: Duft, stærkt fyldte blomster, og dejlig kraftig vækst. Til gengæld nægter mange af dem at blomstre i eftersommeren, hvilket kan gøre deres optræden i haverne en smule for kortvarig for alle os, der elsker roser!
Omvendt er de moderne storblomstrende rosers fortrin den meget flittige blomstring gennem sommeren og helt til frosten kommer, samt en bred palet af farver, som ikke ses i de gammeldags roser. Den svage side er åbenbar: for lidt vækstkraft, for lidt duft og meget ofte en smal og sparsom forgrening.
David Austins smukke krydsninger forener det bedste fra de to forældre: store, duftende og stærkt fyldte blomster, dejlig kraftig vækst med god forgrening - lang, lang blomstring og ikke mindst de mange, utroligt smukke farvenuancer i blomsterne, der ofte ændrer sig i takt med at blomsterne udvikler sig.