Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

'Molineux'

Rosa x 'Molineux' (Engelsk Rose)

  • Barrodsrose med minimum 2 grene
  • A-kvalitet – klar til plantning i haven
  • Økonomisk valg til bede og gruppeplantning
  • Plantes i efterår eller tidligt forår

Angiv antal

Samlet pris

142,46 kr.-25%

Normalpris 189,95 kr./stk.

Tilbuddet udløber 01/10/26

Bemærk dette er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 40 til uge 24

Hvor meget skal du bruge? Beregn antal
kvadratmeter
Anbefalet antal pr. kvadratmeter er 3 stk..

Gyldengule, stærkt fyldte blomster op til 15 cm i diameter med mere end 40 kronblade og en stærk, behagelig duft. Rosa 'Molineux' er en engelsk Austin-rose, der blomstrer meget rigt fra slutningen af juni til sent på efteråret. Skålformede blomster i en varm, gylden tone gør denne rose til et markant blickfang i rosenbede. Plant gruppevis med 40 cm afstand for bedste effekt. Kan også dyrkes i store, dybe krukker med 3 stk. sammen. Moderat beskæring anbefales for optimal blomstring.

Rose 'Molineux'

Type 

Austin Rose. Engelsk rose. Storblomstrende.

Anvendelse

Austinroser plantes bedst gruppevis i rosenbede med en planteafstand af 40 cm.  Moderat beskæring anbefales.
Kan dyrkes i krukker, bliver dog bedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk. sammen.
Planter i krukker bør vinterbeskyttes.

Blomster

Meget store, gyldengule blomster. Skålformede og stærkt fyldte med mere end 40 kronblade.
Op til 15 cm i diameter. Stærk og behagelig duft.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret. Meget velegnet i buketter.

Vækst

Opret, kompakt vækstform. Roserne sidder enkeltvis eller få stykker sammen.
Nye skud rødbrune. Mørkegrønne, blanke blade.
50-90 cm høj.

Bemærkninger

Placeres lyst. Gødes regelmæssigt, da de meget store blomster kræver sit af planten.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Austin i 1995.

Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. Ikke til meget udsat plads.

BladfarveMørkegrønne
BlomsterfarveGul
BlomstringSommer, Efterår
BladtypeSammensatte
JordbundAlm. Havemuld
LysforholdFuld sol, Halvskygge
VækstMiddelt voksende
LeveringshøjdeNaN m.
Bredde60-90 cm
Væksthøjde​​​1-2 m. m
Vækstbredde​​50-100 cm. m


  David Austin, hedder den verdenskendte engelske rosenforædler og forfatter - og han har lagt navn til en hel gruppe af roser, som alle er krydsninger mellem gammeldags, duftende roser, og moderne te-hybridroser.
De gammeldags roser har, hvad mange moderne roser savner: Duft, stærkt fyldte blomster, og dejlig kraftig vækst. Til gengæld nægter mange af dem at blomstre i eftersommeren, hvilket kan gøre deres optræden i haverne en smule for kortvarig for alle os, der elsker roser!
Omvendt er de moderne storblomstrende rosers fortrin den meget flittige blomstring gennem sommeren og helt til frosten kommer, samt en bred palet af farver, som ikke ses i de gammeldags roser. Den svage side er åbenbar: for lidt vækstkraft, for lidt duft og meget ofte en smal og sparsom forgrening.
David Austins smukke krydsninger forener det bedste fra de to forældre: store, duftende og stærkt fyldte blomster, dejlig kraftig vækst med god forgrening - lang, lang blomstring og ikke mindst de mange, utroligt smukke farvenuancer i blomsterne, der ofte ændrer sig i takt med at blomsterne udvikler sig. 


Hvor skal Rosa 'Molineux' placeres i haven?

Rosen trives bedst i fuld sol, men kan også klare halvskygge. Plant den i almindelig havemuld for de bedste resultater.

Hvornår og hvordan plantes barrodsroser?

Barrodsroser plantes i perioden fra november til april, mens de er i hvile. Sæt rosen så podestedet sidder ca. 5 cm under jordoverfladen, og vand grundigt til efter plantning.

Hvor stor bliver Rosa 'Molineux'?

Rosen bliver 1-2 m høj og 50-100 cm bred. Den er middelt voksende og egner sig godt til plantning i grupper med ca. 40 cm afstand.

Hvornår blomstrer Rosa 'Molineux'?

Rosen blomstrer rigt fra slutningen af juni og fortsætter helt ind i efteråret. De gyldengule, stærkt fyldte blomster har en stærk og behagelig duft.

Hvordan beskæres denne Austin-rose?

Beskær i det tidlige forår, når de værste frostperioder er overstået. Fjern dødt og svagt træ, og skær de resterende grene tilbage med ca. en tredjedel for at fremme ny vækst og rigelig blomstring.

Vi anbefaler også

Roseaktivator NPK 3-1-2
Bestseller

Roseaktivator NPK 3-1-2

150g

169,95 kr.
Rosenjord m/ler fra Champost
-44%
Bestseller

Rosenjord m/ler fra Champost

50 liter sække

Fra

49,95 kr.89,95 kr.
Bio Rosengødning NPK 6-2-8 (+2)
Bestseller