Kaprifolier - læs her alt om disse velduftende planter

Hvor mon den dejlige, søde duft kommer fra? Sommeraftener med hyggeligt samvær eller en tur i haven, og pludselig er den karakteristiske duft der. Kaprifolier burde plantes noget mere, fordi de er nemme at dyrke, og for det meste er meget velduftende.

{{READMORE}}

Nogle kaprifolier er stedsegrønne, andre smider bladene om vinteren. Nogle vokser meget kraftigt, mens andre er mere velegnede ved en pergola. Kaprifolier er meget hårdføre og robuste. De egner sig til plantning nær kysten, hvor mange andre planter giver op overfor salt og kraftig vind.

Kaprifolie findes vildtvoksende i Danmark og mange kender måske kaprifolier fra skoven, hvor man om sommeren ofte kan dufte deres blomster. 

Der findes kaprifolie i mange lande og de sorter, der findes på markedet i dag, er næsten alle hybrider. dvs. krydsninger mellem forskellige arter. Det har frembragt mange skønne sorter med duftende blomster i de flotteste farver.

Desuden har Kaprifolie den store fordel at deres blade er noget af det tidligste, der springer ud i haven.

Læs mere om Kaprifolier, om sorter og placering her.

Lidt om de enkelte sorter.

Lonicera x americana 
Kraftigtvoksende op mod 3 m høj med tofarvede rødhvide blomster. Blomstrer fra juni-august måned. Dufter.

Lonicera caprifolium 
Buskagtig kaprifolie 2-4 m høj. I juni-juli får den mange gullighvide blomster, med kraftig duft.

Lonicera x brownii - ’Dropmore Scarlet’ 
Moderatvoksende 2 m høj med orangerøde blomster fra juni-oktober måned. Ingen eller kun let duft.

Lonicera henryi 
Stedsegrøn kaprifolie, som bliver op til 4 m høj. Gulligrøde blomster og sorte bær. God i fuld skygge. Ingen duft.

Lonicera periclymenum 
Den vilde kaprifolie, som bliver op til 5 m høj. Sorten ’Loly’ er dansk og får dejligt, duftende cremegule blomster sidst i juni måned.

Lonicera x tellmanniana 
Guldkaprifolien er løvfældende og bliver op til 5 m høj. Mange orangegule blomster i maj-juni måned.

Plantning af kaprifolier.

Når man køber en kaprifolie i planteskolen er den klippet i en højde på 40-50 cm. Det er den af praktiske årsager. Det er altså ikke et produkt i fuld flor, man kommer hjem med, men en klippet plante med et stort potentiale, til at danne et betragteligt væld af blomster.

Kaprifolier vokser i almindelig havejord, og foretrækker en mere leret jord.
Grav et plantehul, der er 50x50 cm i bredde og længde. Grav så dybt, at det er muligt at placere planten, så pottens jordoverflade er ca. 5 cm under jordoverfladen, når potteklumpen dækkes til. Sørg for at løsne jorden i bunden af plantehullet. Er plantens jordklump tør, sænk da potten ned i en spand vand i ca. 10 min. så den kan optage vand. Vend potten på hovedet og fjern forsigtigt plastpotten fra plantens jordklump. Hold godt fast i kaprifoliens stængler lige omkring jordoverfladen, mens potten trækkes af. Pres derefter den opgravede jord godt til omkring potteklumpen, og vand grundigt bagefter.

Kaprifolier sælges kun i potter og kan derfor plantes hele året, når bare jorden ikke er frossen.

Gødskning af kaprifolier.

Kaprifolier er nøjsomme planter. Etablerede planter kræver derfor sjældent mere næring end den der er i havejorden. I etableringsfasen bør du dog tilbyde ikke bare vand, men også næring. Planter i krukker og kummer har ikke samme muligheder som haveplanter, for at finde næring og vand - så de skal altid have "særforplejning"

Placering af kaprifolier 

Kaprifolier klatrer ved slyngende skud, og skal derfor altid have noget at kunne sno de  unge skud om. e op med og kan godt slynge sig rundt om stolper af træ, bambuspinde, granrafter eller metal. Enkelte skud kan dog komme på afveje og har brug for at blive hjulpet på rette vej, ved hjælp af opbinding med tråd.

Bland gerne kaprifolier med andre planter.

Brug havens træer som klatrestativ for kaprifolier, det tager de ikke skade af, og det giver en anderledes oplevelse af blomster fra en anden plante, i kronen af eks. et æbletræ.
Plant også kaprifolier sammen med andre slyngplanter. Eks. mørke klematis sammen med lyse kaprifolier; den gulbladede humle sammen med de rødlige kaprifolier eller plant kaprifolier sammen med klatreroser.

Beskæring.

Man behøver faktisk ikke at beskære sine kaprifolier. Har man plantet sine kaprifolier i den vilde del af haven, vil det efter nogle år også nærmest være en umulig opgave. Har man plantet sine kaprifolier sammen med andre planter, og synes man den bliver for dominerende, kan det være en rigtig god idé at beskære den hvert år. Udtynd ca. 1/3 af grenene ved basis af jordoverfladen og træk grenene ud af ”busken”.  
Beskæringstidspunktet skal være, når bladene er faldet af, eller når planterne er holdt op med at vokse, og selvfølgelig inden de begynder at vokse igen. Fra november til april måned.