Velkendt 1800-tals sort af rødlig hovedsalat med krøllede blade. Hovederne bliver relativt løse. Dekorativ i salater. Gentagen såning giver adgang til friske salathoveder hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt, og høst derefter hele planter løbende. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.