Varen er i øjeblikket ikke tilgængelig for bestilling
Buketrose.
Plantes i små eller store grupper i rosenbedet, også smuk blandt stauder. Kan også dyrkes i større krukker, gerne 3 stk sammen.
Velegnet som uklippet eller klippet hæk. Let dyrkelig og meget hårdfør.
Middelstore, mørkerøde og stærkt fyldte blomster. 7-9 cm i diameter, mere end 40 kronblade. Svag duft.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret. God vejrbestandighed.
Velforgrenet, tæt og udbredt vækstform. Grågrønne til mørkegrønne, blanke blade.
Bliver 60-80 cm høj.
Placeres solrigt. Gødes regelmæssigt.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Mutation af Leonardo da vinci.
Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. God hårdførhed, sund og let dyrkelig.
Buketroser kaldes også Floribundaroser eller Polyantha roser. De er karakteristiske ved at bære de middelstore blomster mange sammen i store "buketter" i alle skudspidser. Roserne er sjældent over 100 cm høje og naturligt velforgrenede. Buketroser anvendes ofte i større eller mindre grupper, ofte sammen med stauder. Ved gruppebeplanting beregnes en planteafstand af 40-60 cm. mellem planterne i gruppen, som herved kommer til at danne én sammenhængende enhed - fuld af blomster! Buketroser vokser også gerne i krukker og bliver allerbedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk sammen. Roser i krukker bør altid vinterbeskyttes.
Ønsker du dig også et dejligt rosenbed, fuld af blomst og duft, så er det buketroser du skal bruge.