Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 475,00 kr. | |
10 stk. | Spar 100,00 kr./stk. | 375,00 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Buketrose.
Plantes i små eller store grupper i rosenbedet, eller enkeltvis i krukker.
Gyldengul til messinggul. Stor og fyldt blomst med middelstærk og behagelig duft. 25-40 kronblade. 7-9 cm i diameter.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret.
Opret til udbredt vækstform. Mørkegrønne til friskgrønne, blanke blade. Nye skud bronzerøde.
Bliver 60-80 cm høj.
Placeres solrigt. Gødes regelmæssigt.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Weeks i 2010 og sælges også under navnet 'Julia Child'
Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. God hårdførhed.
Buketroser kaldes også Floribundaroser eller Polyantha roser. De er karakteristiske ved at bære de middelstore blomster mange sammen i store "buketter" i alle skudspidser. Roserne er sjældent over 100 cm høje og naturligt velforgrenede. Buketroser anvendes ofte i større eller mindre grupper, ofte sammen med stauder. Ved gruppebeplanting beregnes en planteafstand af 40-60 cm. mellem planterne i gruppen, som herved kommer til at danne én sammenhængende enhed - fuld af blomster! Buketroser vokser også gerne i krukker og bliver allerbedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk sammen. Roser i krukker bør altid vinterbeskyttes.
Ønsker du dig også et dejligt rosenbed, fuld af blomst og duft, så er det buketroser du skal bruge.