Der er ingen tvivl om, hvorfor hjerteblomsterne fik deres navn! Yndige, hjerteformede blomster dingler fra sprøde, buede stilke.
Hele planten er delikat med kødfulde, skøre rødder og bør derfor plantes et sted, hvor den ikke skal flyttes igen lige med det samme. Blomstringen varer længst, hvis hjerteblomsten får en let skygget vokseplads - og allerlængst, hvis du planter de småblomstrende typer, som ofte kan fortsætte helt hen i september, hvor de store løjtnantshjerter for længst er "gået i sommerhi" og kun har efterladt en tom plads, hvor den i maj og juni stod smækfuld af hjerter. Fortvivl ikke - den kommer igen til næste forår!
Har du løjtnantshjerter i blandede staudebede står de bedst bag en senere udviklet staude, som bliver glad for plads at brede sig på i eftersommeren.