20 smukke buketter med havens roser og stauder

Mange haveejere nærer drømmen om en have, hvor der hver eneste dag kan plukkes blomster ind til dejlige buketter.
En af favoritterne til afskæring er roserne, men ofte bliver det alligevel ikke til de buketter man så for sig, da man plantede roserne.

Haveroser opfører sig ikke som de langstilkede, helt identiske og fuldstændigt lige roser i nøjagtigt samme udviklingstrin, som vi køber i bundter i supermarkedet.
Havens roser er naturlige, de har kortere stilke fordi vi ikke nænner at klippe 50 cm. af en 55 cm. høj rose - og de har blomster i forskellige udviklingstrin.

Haveroser i god vækst, sætter deres blomster i store eller små klynger, som alt for ofte vil have én meget udsprunget blomst i klyngens midte, der så er omgivet af både knopper og halvt udsprungne blomster.
Klipper vi hele klyngen af, bliver det umuligt at lave den klassiske, spiralbundne buket og piller vi de bedst egnede enkeltblomster ud, får vi for korte stilke til at kunne binde buketter til andet end en lille kaffekop.
Vil vi have buketter af havens roser, må vi tænke anderledes - men SÅ bliver resultatet også bjergtagende.

Følg med os gennem Plantetorvets rosenudstilling på blomsterfestival 2022 i Tivoli Friheden og lad dig inspirere af de mange smukke buketter og dekorationer, som blomsterdekoratør Aase Hviid fremtryllede af haveroser  - suppleret med stauder fra haven og vilde blomster fra grøftekanterne.

De flade

Dejlig krans af slotsrose ‘Stockholm’ med de små frugter af perikon ‘Miracle Night’ i smuk forening med regnfang fra grøftekanterne - og frøstande fra den forkætrede skvalderkål!
Alt er stukket i oasis og kransen får højde af sit underlag: et lille rundt afsætningsbord. I mindre størrelse kan samme effekt opnås med et lagkagefad på fod lånt fra køkkenet.
Vil du gerne undgå den gennemtrængende duft fra regnfang, er pragtrøllike 'Coronation Gold’ et fantastisk alternativ. Ligeså kan du bruge de grønne frøstande fra sødskærm som smuk erstatning for skvalderkålen.

Samme tema, men helt anderledes: Små grønne skovæbler følges med fladaks, smalbladet, citronduftende perikon ‘Gemo’ og naturligvis den yndige slotsrose Kronprinsesse Mary med de gammeldags udseende blomster med den tilhørende duft  - og den moderne roses rige blomstring: helt til frosten stopper ballet, dannes der nye knopper og blomster på kronprinsessens rose. 

Den yndige buketrose ‘Dronning Margrethe’ er mere end almindeligt kortstilket, men den er SÅ yndig, at vi gerne vil nyde den også inde i huset - så hvorfor ikke lave en helt flad dekoration?
Bunden af dekorationen består af grønne blomsterknopper fra løvehale - men også mospuder og husløg en oplagt mulighed, der kan holde til flere ganges udskiftning af rosenhovederne.
Endnu uudsprungne blomster fra studenternelliker eller hortensia, den runde midte fra purpursolhatte, eller de særprægede blomster af stjerne skabiosa kan også give det rolige, men dog afvekslende grønne “tæppe”, som skal fremhæve rosenhovederne.

Denne dekorationsform er også Ideel, når du trimmer rosenbuskene for at fremme dannelsen af nye blomsterknopper: de blomster, der ikke længere er helt på toppen, skal væk -  men kan stadig give et par dages skønhed i stuen.

Bunddækkeroser er ofte de første til at starte blomstringen og de sidste til at slutte, så de er jo fristende at tage ind i dekorationer - men hvordan?
De har alle som én flad, bred vækst og helt utroligt mange små blomster, som ikke bare sidder i skærme, men i skærm på skærm på skærm med få centimeters afstand ned af grenene.
Klipper man hele lange grene af, for at få en stor buket, bliver den ofte skuffende rodet og sjusket at se på, fordi de mange blomster vokser i alle retninger på én gang, mens de grønne blade alle har drejet sig på grenene, så de vender ansigtet mod himlen og fanger mest muligt sol.
Seafoam har her fået muligheden for at brillere med sine hundreder af små, hvide blomster. De enkelte skærme af blomst er sat i oasis på et kagefad med små fødder - ganske tæt som et tæppe af blomster - suppleret med de smukke frøstande af clematis.
Guldklematis og skovranke især har så ualmindeligt smukke og holdbare frøstande, selv langt ud på efteråret, så det er jo oplagt at bruge dem som staffage til roserne.
Til at bryde den store flade, er een enkelt lang gren med masser af rosenknop stukket i, så den nu ligger som et dekorativt grønt skråbånd over den hvide og sølvfarvede dekoration.

Hvem har egentlig bestemt, at man ikke må lave bordpynten i en bakke eller en kasse? Det er der da ingen, der har - så gå du blot i gang. Er bakken ikke vandtæt, må du fore den først med plastik eller sølvpapir, for blomsterne skal stikkes i oasis.
Den yndige buketrose ‘Julia Child’ har her fået selskab af sankthansurtens grønne knopper, de små frugter fra perikon i 'Miracle' typerne, frøstande fra valmuer af flere typer, af regnfangens gule, stærkt duftende “knapper” og af den runde midterknop fra grønne purpursolhat. Det gulgrønne felt i midten er blomsterknopper fra den smalbladede perikon ‘Gemo’.

De lave

Roser, som produceres til afskæring udknoppes, hvilket vil sige, at man fjerner “overflødige” knopper, så hver enkelt stilk kun får lov at bære én knop frem til udspring. Herved opnås den attråværdige lange, lige stilk med blot én eneste perfekt rose i toppen. Det nænner vi ikke i haverne og hvis vi gjorde, ville vi også få brug for mange flere rosenbuske, for at kunne klippe til buketterne.
Yndig og velduftende er dog også en lavere og bredere buket i alle de pastelfarver og udviklingstrin, som den duftende, yderst storblomstrende ’A Whiter Shade of Pale’ overhovedet kan præstere: Lige fra den lysrosa “kyssemund” af en knop over de let udsprungne hvide, endnu med rosa midte - og til den fuldt udfoldede, rent hvide blomst med de gyldne støvdragere.
Buketten bliver naturligt flad og bred, for at få plads til de meget store roser - en udsprunget blomst er ofte 10-12 cm. i diameter.

‘The Pilgrim’ er en engelsk rose - en såkaldt Austinrose, og disse har om muligt endnu større og mere velduftende blomster end selv den mest storblomstrende lave rose.
Også her vil blomsterne på en rose i god trivsel sidde nogle stykker sammen, hvilket gør buketterne overdådigt store og brede - og vidunderligt duftende!
Her den cremegule ‘The Pilgrim’ - med kviste af storbladet buksbom, som venlig støtte til de store blomsterhoveder.

Stadig bred, men meget lettere - sådan bliver buketterne, når der anvendes slotsroser, som denne 'Kalmar' eller andre korte buketroser med middelstore blomster. Her er brugt hareøre som mellemstik, for at give ekstra flagrende lethed til den store buket, men grønne toppe af køkkenhavens aspargesplanter kunne give samme svævende indtryk, ligesom lette brudeslør, kvæsurt og alunrod kan - for slet ikke at snakke om violfrøstjernerne, der er som lette skyer, hvad enten du bruger deres småbitte violette blomster, eller de stjerneformede grønne frøstande, som følger efter.

Den bådformede dekoration er ideel som bordpynt på festbordet: Lav nok, til at man kan se over den - og smal nok til at tallerkenerne kan være der. Lange ranker af efeu understreger formen, og de lette frøstande af jomfru i det grønne giver rolig bund for de både store og iøjnefaldende smukke blomster af ‘Nostalgie’.
Bemærk, hvor smukt et match der er mellem efeuens mørke stængler, de mørke striber på “jomfruens” grønne balloner og de mørke knopper på de endnu uudsprungne roser.

‘Penny Lane’ er en yndig slyngrose - et “barn” af den gammelkendte ‘New Dawn’, men med blomster der er væsentligt bedre i buketter, da de står meget længe med den spidse “kyssemund” af knop og folder blomsterne langsommere ud end sin modersort. Blomsterne sidder i store buketter for enden af alle skud, så der må nødvendigvis være både udfoldede og halvt åbne blomster, såvel som små, grønne knopper i buketterne, når man skærer ind til buket.
Fylde, struktur og højde på buketten af ‘Penny Lane’ dannes her af tynde kviste af lærk og el, samlet i vinterperioden og tørret. Mellem roserne ses de dansende frøstande af clematis montana, som giver et samlende udtryk i den store buket med de mange roser og knopper.

Lidt højere

Skal der højde på buketterne af havens roser, må vi enten skære helt i bund for at få stilklængde nok på - eller finde andre gode ideer, hvis ikke vi nænner helt at “rasere” bedet.
Her er den dejlige ‘I am Grateful’ blevet “sat på piedestal”, som den virkelig også fortjener, sund, velduftende og helt overdådigt blomsterrig, som den er.
Rosen er en klassisk buketrose, der bærer blomsterne i store skærme af op til 15 roser ad gangen for enden af de kraftige stilke, der sagtens bærer vægten af de mange blomster - så der er ikke brug for mange stilke, for at producere selv en stor buket!
Som afslutning på buketten er brugt blade af hosta ‘Aureomarginata’.
‘I am Grateful’ er blot en af de mange, smukke sorter, som er forædlet af Roses Forever ved Rosa Eskelund.

Slyngrosen ‘Our Last Summer’ er endnu en af de fantastiske roser fra Roses Forever.
Den har store og utroligt velduftende blomster, der altid sidder flere sammen - og på relativt korte stilke, hvilket giver det helt overdådige udtryk i haven. Her har Aase Hviid brugt en anden teknik for at få højde på buketten, idet trofaste hosta ‘Aureomarginata’ ikke blot danner en dejlig, rolig kant på buketten, men også får lov at være højdegiver med en “top” af blade midt i buketten. Foretrækker du rolige grønne blade, eller vil du have helt andre bladtegninger, er udvalget af hosta heldigvis kæmpestort.

Samme princip, med hostablade både som samlende kant og som højdegiver, er anvendt her - bemærk hvor anderledes buketten bliver med de kraftigt blåduggede blade på hosta ‘Big Daddy’ og de kugleformede, pæonlignende blomster på ‘Olivia Rose’ - en helt tredie helhed ville samme kombination have givet med f.eks. en hosta ‘Night before Christmas’ sammen med en hvid, let og halvfyldt rose som ‘Schneewitchen’ sammen med kviste af havens blomstrende jasminbuske.
Vælg vasen med omhu - den kan ændre bukettens udtryk fra let til kompakt eller omvendt.

Men så mange roser nænner jeg ikke at klippe af!
Nej, det er forståeligt, hvis haven blot rummer nogle ganske få planter. Ønsker du en fyldig buket med rund silhouet, må du derfor ty til grøftekanterne eller til staudebedet, for at få volumen nok.
På kagefadet har ‘Amber Queen’ fået selskab af regnfang fra grøftekanterne og fladaks fra haven - har du adgang til rølliker og hjertegræs, er de også oplagte kandidater til en lignende buket. Røllikerne findes i alle de farver, du kan ønske dig - du finder match til enhver rose. Som følgeplante i rosenbedet har rølliker en gavnlig effekt på rosernes sundhedstilstand, da deres aromatiske løv virker afskrækkende på bladlus - og de mange småbitte skærmblomster tiltrækker nytteinsekter, hvis larver med begejstring æder de resterende bladlus.
Dekorationen er stukket i oasis, så at alle rosenhoveder får vand, skønt de er stukket vandret ind i dekorationens kant.

Højere - men lettere af udtryk, på grund af perikon’ens små frugter og de dansende salvia patens, her i en rosa sort, som harmonerer smukt med den dejligt duftende, pastelrosa  Austinrose ‘Queen of Sweden’.
Andre blomster med slanke, oprette og åbne blomsterstande vil også kunne bruges, som f.eks. porcelæns ærenpris, sølvlys,  kranssalvie og kvæsurt.

Samme princip genanvendt - men se engang, hvor anderledes udtrykket blev, blot ved at vælge hvidfrugtede perikon og lyse, lette og hvide salvie. Rosen er den mange gange prisvindende Austinrose ‘Golden Celebration’ - også kendt som guldbryllupsrosen, fordi den blev markedsført i anledning af det engelske kongepars 50 års bryllupsdag.
Overvej også hvordan klaser af brombær (modne eller umodne)  kunne give samme effekt sammen med en af de mørkere austinroser - eller måske en snehvid duftende og storblomstrende ‘Madame Alfred Carriere!

Også en krans kan blive både høj og let - Her har den duftende, dejlige storblomstrende ‘Royal Copenhagen’ fået smukt selskab af mandstro i bunden, jomfru i det grønne blandt roserne, hvor de sidder og putter sig og næsten ligner ekstra blomsterknopper - og som den høje, lette top ses blomster af den limefarvede prydtobak
Fletværket i kransens bund bliver mest holdbart, hvis det laves af de kraftige og mere læderagtige typer af prydgræs, som f.eks. carex ‘Feather Falls’ - eller den helt friskgrønne ‘Ribbon Falls’

Meget højere

Bunddækkerosen ‘Viking’ er så vanvittigt rigt blomstrende, at det halve næsten kunne være nok - eller - nej, selvfølgelig kunne det ikke dét! Men så rigtblomstrende er den, at du roligt kan plukke og plukke og plukke.
Som alle bunddækkeroser har også ‘Viking’ en bred og lav vækst, med bløde grene som kan give udfordringer, hvis du gerne vil have en rigtigt høj buket.
Men hvor der er en vilje, er der en vej: ‘Viking’ har fået et lille fint stativ af pileflet, efter buketten er bundet. Hvordan lader det sig gøre? Jo, glasskålen har huller i kanten, hvor du nemt kan stikke pilegrenene i og forsigtigt rejse dem og lade enkelte roser “titte ud” tilsyneladende tilfældigt.
Den mulighed har vi jo ikke altid - og så må du flette stativet på forhånd og forsigtigt lempe det på plads over buketten til sidst.
I midten af buketten står de drabelige, dekorative røde, tornede skud af pigtrådsrosen, som har fået lov at beholde enkelte lysegrønne blade til kontrast.

Højere endnu? Måske til gulvvasen? Den helt fantastiske rose ‘Friheden’ er her kommet i godt selskab med støttende kviste af storbladet buksbom og høje, rustfarvede frøstande fra skræpper, hvis nuance passer til den rustikke vase af støbejern. Et enkelt kraftigt sommerskud af rosen er blevet “ofret” for at trække roserne med opad.
Har du ikke skræpper tilgængeligt? Så må du tænke i staudebedets udvalg af opadstræbende blomster eller frøstande, som de for eksempel leveres af virginsk ærenpris, astilbe og sølvlys  - eller hvad med de mørke “fjer” på den lave elefantgræs ‘Dronning Ingrid’?
Husk på, at en så høj buket nemt bliver toptung og derfor kræver en tung vase, for ikke at vælte. Læg eventuelt en sten i bunden af vasen, for en sikkerheds skyld, hvis ikke du råder over støbejernsvaser og lignende tungt gods. 

Lidt har også ret

Men hvad nu, når der kun er én eneste perfekt rose på ‘Summersong’ og vi nærmer os udgangen af september? Så må vi tænke småt, men godt: En perfekt rose i selskab med blomster fra altankassens tyrolerpelargonia, et par skud fra den kinesiske cotoneaster, med dens lakblanke blade, efeu og rådhusvin, en kvist fra forhavens trofaste vårlyng og én enkelt forpjusket ‘Ellen Houston’ dahlia i samme nuance som rosen, bliver til en yndig eftersommerbuket i en lille vase. Den holder ikke mange dage, men den glæder mindst lige så meget som sommerens blomsterhav.

Blev du inspireret? Læs mere om glæden ved roser - om at lykkes med stauderne i haven - og om hvordan du kommer i gang med en decideret skærehave.

Du kan også spørge gartnerne - vi er fulde af ideer og de er helt gratis!