Elefantgræs havde i mange år et kedeligt ry som en stor, klodset græs, der bredte sig kraftigt med udløbere og altid havde en bar plet i midten - og for det ikke skulle være løgn, var der sjældent et eneste aks i den.  Dét er heldigvis en saga blot, efter at dygtige gartnere i mange lande gik i gang med forædlingsarbejdet.
Nu om dage er der utallige fine, lette og stabilt tuedannende elefantgræsser på markedet og de danner de smukkeste aks i løbet af eftersommeren - vifteformede og lette i tørt vejr, yndefuldt sammenklappede når det regner. De fine aks er ikke blot til pynt: havens frøædende småfugle tager gerne for sig af retterne i de tørre aks, når vinteren bliver hård og føden sparsom.

Elefantgræsserne varierer i højde og drøjde fra små fine dværgformer med trådfine strå, til mandshøje bredbladede planter. Når aksene dannes, kan de være i alle farver fra den mørkeste rødvinsrøde til den lyseste sølvhvide og senere maler nattekulden de grønne strå i vekslende gyldne høstfarver.
Græssernes udvikling gennem efterår og vinter er et stadigt skiftende, men altid smukt farvespil.
Til foråret klipper du sidste års tørre stilke og blade ned. De nye skud, der har gemt sig i jordoverfladen, beskyttet af sidste års vækst, bryder frem i løbet af maj måned - og eventyret starter igen.

Hvornår skal man plante bøgehæk?

Hvad betyder 1/2?