Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 179,95 kr. | |
5 stk. | Spar 10,00 kr./stk. | 169,95 kr. |
10 stk. | Spar 20,00 kr./stk. | 159,95 kr. |
25 stk. | Spar 45,00 kr./stk. | 134,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækstforhold:
Trives i de fleste jordtyper, blot der ikke er for tørt. Bedste bladfarve opnås på en lys plads.
Bladene er rødbrune og har hyldetræets karakteristiske duft. Gule høstfarver.
Størrelse:
Sjældent over 300 cm høj og bred. Tåler kraftig beskæring om nødvendigt. Blomstrer på to år gamle skud, hvorfor kraftig nedkapning går ud over det kommende års blomstring.
Blomstringstid:
Maj måned. Dejligt duftende rosa blomster i store flade skærme. Senere sorte, spiselige bær, under forudsætning af bestøvning.
Anvendelse:
Som et mindre træ eller større busk, til pryd eller nytte. Blomsterne anvendes til majdrik, eller spises friturestegte, dyppet i pandekagedej. Bærrene anvendes til saft eller hyldebærsuppe.
Bladfarve | Rød |
---|---|
Blomsterfarve | Rød |
Blomstring | Sommer |
Bladtype | Snitdelte |
Jordbund | Middel |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Middeltvoksende |
Højde | 1-3 m. |
Bredde | NaN m. |
Duft | Nej |
Anvendelse | Haver og parker |
Modning | Sep, Okt |
Placering | Sol |
Hyld i haven
Hyld er en gammel lægeplante. Man lavede afkog af blomsterne som skulle virke feberstillende og sveddrivende, og bærrene skulle hjælpe mod forkølelse og influenza. Blomsterne anvender man til hyldeblomstdrik og kan tillige spises, for eksempel dyppet i tynd dej, friturestegt og drysset med sukker. Bærrene anvender man også til saft og suppe. Bærrene har et højt indhold af A-og C-vitamin.
"Når hyldene dufter i stuen ind, så er det sommer i Danmark" Sådan skrev Thøger Larsen for over 100 år siden - og duften af hyld er stadig duften af sommer. Og smagen: Mange mennesker samler de duftende skærme til produktion af hyldeblomstsirup og majdrik - eller til hyldeblomstfritter.
Prydformerne af hyld føjer et ekstra lag til buskenes værdi, thi foruden de svævende blomsterskyer med den dejlige duft og de blanke sortlilla bær i efteråret, kan du nyde synet af de smukke bladformer og -farver: smuk kontrast til havens mange grønne nuancer.
Hyldebusken - for den er teknisk set en busk, ikke et træ, er flerstammet og hurtigt voksende især i ungdommen. Blomsterne dannes på to år gamle grene, så man kan uden større besvær holde den i overskuelig størrelse ved regelmæssig tilbageskæring af grenpartier.
Bladstilke, blade, ved og bark af hylden betragtes som giftige. Rå bær indeholder også i et vist omfang stoffer, som kan give maven udfordringer - men disse stoffer nedbrydes ved kogning, hvorfor vi roligt kan koge saft, gele og frugtsuppe på de sorte bær.