Varen er i øjeblikket ikke tilgængelig for bestilling
Vækstform
Stor busk med moderat vækst. Ældre buske udvikler sig til små, flerstammede træer.
Løv
Bladene er ovale med let udtrukket spids og dybtliggende bladnerver. Lysegrønne i udspring, senere matgrønne.
Smukke og længevarende efterårsfarver i orange, gyldne og røde nuancer.
Blomst
Små kvaste af gule blomster i det tidlige forår. Blomstrer på nøgne grene, hvilket gør blomstringen meget iøjnefaldende.
Frugt
Ovale orangerøde stenfrugter af størrelse som kirsebær. Frugterne er spiselige, syrlige og anvendes undertiden til marmelade. Ellers spises de med glæde af havens fugle.
Bark
Gråbrun og glat på unge grene, afskallende i små flager på ældre stammer og grene.
Vækstforhold
Placering i sol-halvskygge. Trives på de fleste jordtyper, som ikke er vandlidende. Bedste trivsel dog på en næringsrig og veldrænet bund.
Hårdfør og let at dyrke, selv på udsat plads.
Plantning
Plantes bedst i næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord kan jorden med fordel løsnes før plantning og tilføres lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Gul |
Efterårsfarve | Bronze |
Blomstring | Mar, Apr |
Bladtype | Ægformede |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Normal |
Højde | 4-6 m. |
Bredde | 4-6 m. |
Duft | Nej |
Anvendelse | Haver |
Placering | Sol |
I forsommeren står kornellerne med fin og diskret blomstring af hvide blomster i små runde hoveder, og gør ikke megen stads af sig.
Lidt mere synlige i haverummet bliver de, når blomsterne efterfølges af de blå, hvide eller sorte bær - men først når efteråret nærmer sig, bliver de rigtigt synlige: De “varmer op” til vinterens farveorgie med fantastiske efterårsfarver.
Når bladene er faldet kommer overraskelsen: Vinterbålet af farver fra barken på buskenes grene! Orange, rød eller lysende gul - de giver vinterglæde både i haven og i vaserne. Er du ikke til ildens varme farver, har kornelfamilien sit eget “sorte får” i form af 'Kesselringii', hvis grene i vinterperioden er sorte og blanke som lak.
Plant dine kornelbuske i en bund af vintergrønne planter - måske sammen med sort bambus eller en af de spændende typer af birk ? Korneller er hårdføre, let dyrkelige og tåler både skygge og mindre ideel jord - og de giver både stil, farve og frodighed året rundt. Husk, at planternes unge grene har de stærkeste farver. Beskær derfor regelmæssigt. På denne måde forynges buskene og holder sig i topform - og du får grene til vinterens buketter.
Kirsebærkornel (cornus mas) er familiens fremmedartede medlem, da den bærer gule blomster, som allerede springer ud i marts måned, inden planten får blade. Denne er velegnet til hæk, da den kan tåle beskæring med hækklipper.