Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk | 999,00 kr. | |
10 stk | Spar 200,00 kr./stk | 799,00 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækstform
Middelstor og velforgrenet busk med afrundet vækstform. Regelmæssig beskæring anbefales.
Ved årlig beskæring kan planten holdes på 100-150 cm, ubeskårne ældre buske kan blive dobbelt så høje og brede.
Løv
Bladene er ovale med synlige nerver, friskgrønne i udspring og senere mere mørkegrønne.
Lysende røde og orange høstfarver gennem en længere periode.
Blomst
Små hvide blomster, som sidder samlet i fladrunde skærme. Blomstrer i maj, undertiden lidt ind i juni. Rigest blomstring på to år gamle grene.
Frugt
Små sorte bær, som dog hurtigt ædes af havens fugle.
Bark
Unge grene har glat rødbrun bark, som i vinterhalvåret er mørkt rødvinsrøde til brunrøde.
Ældre stammer og grene bliver med tiden lysere brune.
Ønskes mange sorte grene, bør busken hvert andet år beskæres: gamle brune grene skæres kraftigt tilbage, så der er plads til nye skud fra bunden.
Vækstforhold
Placering i sol-halvskygge. Trives på de fleste jordtyper, også periodisk vandlidende eller oversvømmede.
Bedste trivsel dog på en næringsrig og veldrænet bund. Kan vokse i dyb skygge, men får de flotteste høstfarver, hvor der er lys.
Vejledning: Kan anvendes gruppevis i bede, såvel som solitær plante. Meget hårdfør og let dyrkelig busk, også til udsatte steder. Forveksles ofte med Rødgrenet Kornel (Cornus alba 'Sibirica' m.fl.)
Planten bør vandes grundigt ved plantning og regelmæssigt gennem etableringsfasen.
Planten gødes to gange årligt, hhv. april og juni måned, med en organisk gødning.
Duft | Nej |
---|
Kornel i haven
Især de buskformede kornel er meget hårdføre og let dyrkelige planter, som tillige tåler hård beskæring. De buskformede typer med kulørte grene vinder endog ved en meget kraftig årlig tilbageskæring, da denne beskæringsmetode giver ekstra kraftig farve til de unge grene.
De træformede typer - koreakornel, floridakornel og etagekornel - skal derimod kun beskæres meget let, hvis overhovedet.
Koreakornel og Floridakornel brillerer med meget store blomster på grund af de fire højblade, som kan være hvide, rosa eller pink.
Den lille staudeagtige Canadiske kornel har nøjagtigt den samme blomst, blot i miniatureformat.Kirsebærkornel (cornus mas) er familiens fremmedartede medlem, da den bærer gule blomster, som allerede springer ud i marts måned, inden planten får blade. Denne er velegnet til hæk, da den kan tåle beskæring med hækklipper.
Alle korneller sætter frugt efter endt blomstring. Kun kirsebærkornellens bær er dog af kulinarisk interesse for mennesker.
Fuglene, derimod, elsker dem alle.
Plantemuld m. kompost fra Champost
Plantemuld m. kompost fra champost Big-bag 900 liter