Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Forsythia 'Minigold'

Forsythia intermedia 'Minigold'

  • Dejlig dværgform af forsythia med karakteristisk vækstform.
  • Tæt forgrenet med  korte og stive grene, meget rig blomstring
  • Velegnet i små haver samt i krukker og kummer.
Mængderabat
Antal Pris
Fra 6 stk. 89,95 kr.
12 stk. Spar 5,00 kr./stk. 84,95 kr.
30 stk. Spar 20,00 kr./stk. 69,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

539,70 kr.

89,95 kr./stk.

Forsythia 'Minigold'

Vækst
Dejlig dværgform af forsythia med karakteristisk vækstform.
Tæt forgrenet med  korte og stive grene, som er så tæt besat med blomsterknopper i foråret, at de ser helt knudrede ud. Velegnet i små haver samt i krukker og kummer.

Løv
Bladene er aflange og friskgrønne og sidder to og to overfor hinanden på buskens grene.
Meget smukke, gyldne og bronzerøde, høstfarver over en længere periode i efteråret.

Bark
Unge skud er har gylden til grønbrun bark, der er tæt besat med små, lyse korkpunkter.
Ældre stammer bliver gråbrune og det samme gør korkpunkterne.

Blomster
Kort før og i forbindelse med løvspring ses ualmindeligt rig blomstring med lysende gule blomster. Blomsterne sidder så tæt, at man næsten ikke kan se grenene. Blomsterne har ingen duft.

Frugt
Under forudsætning af blomstring og bestøvning dannes en lille tør frugt, som indeholder talrige, vingede frø.
Frøsætningen er ikke iøjnefaldende, men frøædende fugle sætter pris herpå.

Vækstforhold
Bedst på en veldrænet jord i lys eller halvskygge. På grund af den langsomme vækst tåler den ikke konkurrence fra ukrudt og større planter, på samme måde som de klassiske store Vårguld gør

Plantning
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring. I krukker og kummer anvendes en god plantejord.

Øvrige forhold
Tæt og kompakt vækstform med dekorativ vintersilhouet, grundet de tætsiddende blomsterknopper.
Kan anvendes gruppevis i  bede, såvel som solitær plante. Også fin i krukker eller som forgrundsplante  foran større prydbuske.  Vokser i de fleste jordtyper, og blomstrer rigt, selv under let skyggede forhold. sælges også under navnet ‘Fjolor’ 

Planten bør vandes grundigt ved plantning og regelmæssigt gennem etableringsfasen.
Planten gødes to gange årligt, hhv. april og juni måned, med en organisk gødning.

Beskæring ud over afskæring af blomstrende grene til vasen, er sjældent nødvendigt.

Forsythia er en af havens højt elskede forårsbebudere - men bemærk den også om efteråret, hvor de grønne blade får lysende gyldne og orange efterårsfarver.
Grene med blomsterknopper kan drives i blomst indendøre allerede i februar, hvis ikke du kan holde ud at vente længere på de fine, gule blomster.
Busken er let dyrkelig uden at stille større krav til voksestedet. Unge skud er ganske uforgrenede lange "piske" som vokser næsten lodret i vejret  - men allerede året efter, er de tæt besat med blomsterknopper og får den ønskede buede vækstform.

De mange sorter afviger i blomsternes størrelse og i buskenes vækstkraft. Til den helt lille have findes deciderede dværgformer.

Vi anbefaler også

Plantemåtte
Bestseller

Plantemåtte

Plantemåtte Ø60 cm

Fra

49,95 kr.
Havens All-Round gødning NPK 12-2-10
Bestseller

Havens All-Round gødning NPK 12-2-10

Havens all-round gødning NPK 12-2-10 15 kg

Fra

179,95 kr.
Handske MaxiFlex - Ultimate
Bestseller

Handske MaxiFlex - Ultimate

Handske MaxiFlex - Ultimate Str 6

Fra

39,95 kr.
Felco beskærersaks.

Felco beskærersaks.

Felco nr. 2 Standard

499,00 kr.
Plantetorvets plantejord
-38%
Bestseller

Plantetorvets plantejord

Plantetorvets plantejord 40 liter sække

Fra

49,95 kr. 79,95 kr.
Handske MaxiDry
Bestseller

Handske MaxiDry

Handske MaxiDry - ¾ belagt strikhandske Str 6

Fra

44,95 kr.