Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Lavendel 'Dwarf Blue'

Lavandula angustifolia 'Dwarf Blue'

Angiv antal

Samlet pris

34,95 kr.

Lavendel 'Dwarf Blue'

(Lavandula angustifolia)

Vækst

Lavendel 'Dwarf Blue' er en stedsegrøn eller vintergrøn halvbusk, ser egentligt er hjemmehørende i Middelhavs-området. Væksten er meget tæt, med opstigende grene og hele planten dufter meget aromatisk.

Lavendel er tørke tålende og skal helst plantes i fuld sol. Rodnettet er kraftigt og vil, på lette jorde, være i stand til at søge langt ned.

Løvet er sølvgråt og bladene er små, aflange og tykke, hvilket alt sammen er med til at beskytte planten mod udtørring.

Selvom det er en plante, som tåler tørke, så trives de bedst med en placering i let fugtig og muldrig havejord, gerne iblandet sand for at give ekstra dræn. Lavendel trives på ingen måde i en tung, våd jord eller på en placering i skygge.

Her vil de vokse dårligt og roden udvikler sig dårligt. De kan også have tendens til at få svamp, hvis de ikke får tilstrækkeligt med sollys.

'Dwarf Blue' bliver typisk 20-25 cm. høj og 30 cm. bred.

Blomster

'Dwarf Blue' får små, lilla-blå blomster i oprette aks. 

Blomsterne dufter fantastisk og tiltrækker massevis af sommerfugle, bier og humlebier til sig, fordi de indeholder store mængder af pollen og nektar. 

Lavendel er en god bi-plante i sig selv, men kan med fordel plantes i kombination med sommerfuglebusk, blåkant, purpur solhat, pileurt mf. 

Du kan se flere forslag til bi-venlige planter her.

Lavendel blomstrer længe og kan stå med blomster fra juni og hen til august. Hvis man klipper blomster standene af, når de er afblomstret, kan planten muligvis nå en ekstra blomstring først på efteråret.

Frø

Lavendel sætter mange frø, men de spirer kun sjældent i Danmark.

Sundhed

'Dwarf Blue' er generelt hårdfør, der kun sjældent bliver ramt af sygdomme. 

På hårde vintre kan planten fryse tilbage, men den vil næsten altid skyde på ny fra bunden af. Tilbagefrysning kan forhindres ved at dække planten med grangrene.

På en forkert placering i haven, vil lavendel udvikle sig dårligt og have tendens til at få svampeangreb.

Anvendelse

Lavendel anvendes bl.a. som kantplante, til lave hække, i stenbedet og i kommerciel gartneriproduktion.

Lavendel bruges i parfumer, som krydderi og i æteriske olier.

Der plantes 8-12 planter pr. m2. eller 5-7 planter pr. løbende m.

Øvrige forhold

Lavendel 'Dwarf Blue' er meget let at passe og kræver ikke nogen særlig indsats, hvis bare at vækstbetingelserne er korrekte. 

Den kræver ikke gødning. Selvom lavendel er relativt tørke tålende, skal der vandes grundigt lige efter udplantning og 3-4 måneder frem.

Tip: 

Det er en god ide at klippe lavendel tilbage en gang årligt i april måned, når frosten er overstået. Det forynger planten og resulterer i kraftig vækst og blomstring. gøres således at hele planten klippes ned i 7-10 cm. højde.

Bliver lavendel ikke klippet, bliver væksten ofte åben og ranglet, ligesom at blomstringen også bliver mindre.

Har du en gammel lavendel, som du ønsker at klippe tilbage, så husk at de kun bryder langsom fra gamle grene, så det kan tage lang tid for planten af blive flot igen.

Du kan finde flere sorter af lavendel her.

Bladfarve Grå
Blomsterfarve Blå
Blomstring Sommer
Jordbund Middel
Lysforhold Fuld sol

Sådan passer du dine lavendel

Placering

For at skabe de bedst mulige vækstforhold for dine lavendler anbefales det at planten får fuld sol, gerne opad en sydvendt mur. 

Når det kommer til jordtypen er det bedst for lavendel at blive plantet i en mager og tør jord. 

Ønsker du at plante lavendel i haven, bør du blande jorden med sand og grus. 

Vanding

Når det kommer til vanding af lavendel anbefales det at give den vand omkring de første 3 måneder efter den er plantet, hvorefter den vil få tilstrækkelig vand fra naturens side. Ingen gødning er nødvendig, da naturen fint kan opfylde lavendlens behov. 

Beskæring

Når vinteren og frost er slut, og foråret kommer, bør du beskære dine lavendler. 

Som planten vokser, er det nødvendigt at omplante den i et dybere hul.  Dette bør også tage sted i foråret.

Vi anbefaler også

Planteskolejord fra Champost
Bestseller

Planteskolejord fra Champost

Planteskolejord fra champost 50 Liter sække

Fra

69,95 kr.
Biologisk Kakao-flis
Bestseller

Biologisk Kakao-flis

Biologisk kakao-flis 50 Liter sække

Fra

69,95 kr.
Kantplade 15 cm. Rulle 25 meter
Bestseller

Kantplade 15 cm. Rulle 25 meter

Kantplade 15 cm. rulle 25 meter

549,00 kr.
Felco beskærersaks nr. 2
Bestseller

Felco beskærersaks nr. 2

Felco beskærersaks nr. 2 Standard

349,00 kr.
Bio Havegødning 6-2-6 (+2)

Bio Havegødning 6-2-6 (+2)

Bio havegødning 6-2-6 (+2) 20 kg. sække

Fra

239,95 kr.