Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Vibeæg mix XXL

Fritillaria meleagris mix

  • Dekorative, klokkeformede vibeæg
  • Mixet består af både hvide og lilla blomster
  • Tydelige, unikke mønstre på blomsternes kronblade

Angiv antal

Samlet pris

79,95 kr.

Sæsonkalender

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

  • Forspiring Forspiring
  • Såning Såning
  • Blomstring Blomstring/høst

Vibeæg mix XXL

Vækstforhold:
Vibeæg er elegante og charmerende løgplanter med dekorative blomster, som kan gøre sig yndigt til i din haves bede eller krukker. Vibeæg er ofte spinkle planter med smalt, grønt løv og bliver sjældent mere end 30 cm høje. Det er især vibeægenes kronblade, som gør dem populære, grundet de specielle og unikke mønstre i lilla nuancer, som man ikke finder hos andre planter.
Vibeæggene er meget velegnet til at bringe både insektliv og farve til din have.

Blomsterløgene stiller ikke nogen særlige krav når det kommer til jordtypen de skal lægges i, dog vil planterne skønne en veldrænet og porøs jord. Ønsker du at forkæle dine blomster lidt mere, kan du med fordel vende lidt kompost eller løggødning i jorden omkring løgene.
Vibeæggene kan både stå i fuld sol, halvskygge og skygge, men trives bedst på en solrig plads.

Vibeæggene egner sig ikke kun til at plantes ude, men kan også med fordel plantes i krukker, dog skal der være dræn i bunden af krukken, ellers risikere du at løgene rådner.

Højde:
Vibeægget bliver under optimale forhold ca. 20 cm høj.

Blomstringstid: 
April-maj. Store, elegante, klokkeformede blomster, som springer ud langs den kraftige blomsterstængel.
Dekorativt mix af hvide og lilla vibeæg, som fremhæver den klassiske vibeægs unikke mønster på kronbladene.

Er dine blomsterløg lagt i bedet eller i havens jord, bør jorden som regel at rumme nok fugt og næring til at løgene kan vækste op til jordens overflade. Efter skuddene er tittet frem, anbefaler vi at vande ca. én gang om ugen, dog lidt oftere ved længerevarende tørkeperioder, og lidt mindre ved specielt frosttunge vintre. Er dine blomsterløg derimod lagt i krukke, bør du sikre at jorden hele tiden holdes fugtig nok til at løgene forsat spirer, dog uden at drukne dem. Efter spiring bør du kun vande når jorden er tør i krukken.

Alle blomsterløg har godt af at blive forkælet med lidt gødning, for at sætte gang i deres etablering og spiring process. Vi anbefaler at anvende organisk gødning eller blomsterløgsgødning, som du bør anvende to gange i løbet af en sæson: første gang, når det er ca. en måned siden løgene kom i jorden og anden gang, to måneder efter løgene kom i jorden. På den måde sikre du sunde og gavmilde blomster.

Lægning:
Blomsterløg lægges som regel i efteråret, inden nattefrosten overtager jorden, og gør den umedgørlig. Det bedste tidspunkt at lægge dine blomsterløg er i medio september til ultimo oktober. Du kan stadig plante dine blomsterløg efter jorden er frosset, dog har du større succesrate ved at gøre det inden.

Du kan med fordel starte forberedelserne til at skulle lægge dine løg et par uger inden, ved at løsne jorden med en planteskovl og eventuelt vende noget gødning eller kompost i jorden, så løgene får en god og næringsrig start. Er din jord meget leret, anbefaler vi at iblande sand eller grus for at udligne. Er din jord derimod for sandet, kan du med fordel iblande kompost, for at gøre jorden mere næringsrig for dine planter.

Hvis du ønsker at lægge dine blomsterløg i krukker, anbefaler vi at anvende en krukke med selvvandende system og med dræn i bunden, for at undgå at løgene udtørrer eller rådner fra overvandning. Derudover anbefaler vi at anvende leca-kugler eller vækstler i bunden af krukken, for at skabe yderligere dræn.

Vand altid området, efter du har lagt blomsterløg.

Løgstørrelse:
6/7

Plantetæthed:
Blomsterløgene skal lægges med en afstand op ca. 5-10 cm.
Blomsterløgene lægges i et 5 cm dybt hul, og dækkes efterfølgende med jord.

Overvintring:
Vibeæg mixet er fuld vinterhårdfør og kan derfor blive i jorden hele vinteren uden at tage skade.

Anvendelse:
Fritillaria meleagris mixet er meget velegnet til både bedene og krukkerne, hvor de i hele deres blomstringsperiode vil tiltrække sommerfugle, bier og andre nytteinsekter til din have, samtidig med at de står med deres skønne, vibrante farver og nuancer. Nytteinsekter er meget vigtige for haven, da de bestøver havens blomster og fungere som føde for andre dyrearter i din have, som fuglene og pindsvin.

Øvrige oplysninger:
Vibeægløgene er meget sensitive, når det kommer til udtørring, hvorfor vi anbefaler at lægge løgene hurtigst muligt efter levering, samt vander dem ved lægningen.

Grundet vibeæggenes attraktion til bier og sommerfugle, kan du med stor fordel placere dem tæt på dine frugttræer og frugtbuske.

Farve Blandet
Placering Sol til halvskygge

Helt utroligt mange smukke blomster starter som små tørre løg, knolde - eller rodstiklinger.
For nemheds skyld, omtales de i reglen under ét som løg, men mange af dem er i virkeligheden knolde, nøjagtigt som kartofler er det, eller små, nøgne rodstykker, lige klar til at vokse ud til en ny plante, når foråret kommer.
Med ganske få undtagelser, kan blomsterknolde, rodstiklinger og blomsterløg kun forhandles i deres hviletilstand, hvor de er nemmest at håndtere, pakke og levere og hvor de ikke stiller så store krav til tilværelsen, som når de er i vækst. Vi kan med andre ord ikke købe tulipanløg i maj, hvor de blomstrer ude i haverne - eller dahliaknolde i september. Da må vi pænt vente og være tålmodige, til hvileperioderne indtræffer.
Mange løg og knolde kan blive i jorden for evigt uden at du behøver at skænke dem en tanke nogensinde, udover i blomstringstiden, hvor du glæder dig over deres farver og duft - de mere eksotiske, der ikke tåler den danske vinter, må vi pænt tage op hvert år og vinteropbevare et beskyttet sted 

Blomsterløg i haven 

Blomsterløg og knolde ser umiddelbart ikke ud af meget, men når først de kommer i jorden udvikler de sig til smukke, farvestrålende blomster i haven. Hos Plantetorvet.dk har vi et stort udvalg af blomsterløg. Uanset hvilke du vælger, er blomsterløg og knolde en nem og billig måde at få en farvestrålende have på.  
Gå på opdagelse i vores store sortiment. 

Forårsblomstrende og efterårsblomstrende løg og knolde

Blomsterløg og knolde kan inddeles i to grupper: Forårsblomstrende og efterårsblomstrende.
De efterårsblomstrende løg og knolde er eksempelvis dahlia, freesia, gladiolus, liljer, iris m.m. 
Alle disse blomsterløg skal lægges i jorden i foråret for at kunne blomstre om sommeren og efteråret. 

De forårsblomstrende er eksempelvis tulipaner, krokus,  erantis, vintergækker, påskeliljer, hyacinther m.m. Alle disse skal lægges i efteråret, så de kan spire og blomstre i det tidlige forår. 

Lægning af blomsterløg 

Når du skal lægge løg og knolde, er det nemmest blot at fjerne jorden, det sted, de skal placeres - lægge løg og knolde i jorden i den korrekte dybde - og dække til igen. Vil du lægge dine blomsterløg og knolde mellem andre planter kan du med fordel benytte en løglægger.

Vil du gerne lægge små blomsterløg i græsplænen uden at skulle skrælle græstørven af, kan du benytte en greb. Hullerne fra grebens tænder vil således udgøre plantehullet. Dækker man med sand efterfølgende, bevares fugtigheden ovenover løg- og knoldene.

Læggedybde for blomsterløg 

Den korrekte læggedybde er vigtig. Lægges løg og knolde for overfladisk kan de tørre ud eller få frostskader. Kommer de for langt ned, kan det bruge uforholdsmæssigt meget af knoldenes oplagsnæring at nå op i lyset. 

Som tommelfingerregel skal løgene lægges så dybt, at de kan dækkes af et lag jord, der er dobbelt så tykt som løget er højt. 

Biodiversitet og forårsblomstrende blomsterløg

Bier, svirrefluer og humlebier vågner når temperaturen er omkring 6 grader og overvintrende sommerfugle er som regel på vingerne i løbet af februar og de begynder alle straks jagten på pollen og nektar. 

Nektar er en sukkerholdig væske som planter udskiller for at lokke insekterne til og pollen er det proteinrige, gule støv der sidder på støvdragerne og som med insekternes hjælp, bestøver blomsterne. Derfor er det vigtigt at lægge forårsløg som blomstrer tidligt, som f.eks. erantis, krokus, vintergækker, vårefion og skilla. Disse afløses af perlehyacinter, påske- og pinseliljer. Senere lukker tulipanerne sammen med de smukke prydløg forårets blomsterfest.

Placering af blomsterløg og blomsterknolde

De tidligt blomstrende forårsløg kan lægges mellem senere blomstrende stauder, som fx Hosta eller purpursolhat, hvor der ellers ville være en tom plet til sidst i maj. De kan også lægges i håndfuldevis i rosenbedet mellem de enkelte roser, så du får blomster på arealet skønt roserne endnu står som bladløse tornede pinde.

Sent blomstrende kan fylde arealer mellem lavere buske, eller hvor stauder med hvileperiode om sommeren (fx løjtnantshjerter eller Gudeblomst) vil efterlade et “hul” efter endt blomstring. Har du køkkenhave er der også mulighed for at lave en “skærehave” med Dahlia, Gladiolus og Fresia, der lægges når du har høstet de tidligste afgrøder.

I drivhuset kan sartere sentblomstrende give farve og duft helt hen i november.

Sådan forlænger du blomstringsperioden i bedene

Vælger du de rigtige blomsterløg, kan du få en blomstrende have nærmest året rundt -  fra foråret og helt frem til efteråret. I februar starter blomstringen med de fine hvide vintergækker, som i engelsktalende lande poetisk kaldes “The Fair Maids of February” over til de farverige og kække krokus - først de botaniske, siden de storblomstrende. 

Senere på foråret titter duftende hyacinter frem sammen med elegante vibeæg og smukke dorthealiljer. Siden følger tulipanernes knopper og påskeliljers og pinseliljers trompeter. Hefter de kuglerunde hoveder af Allium, som efterfølgende bliver smukke frøstande.

I sommerperioden og efteråret kan du nyde godt af de smukke georginer, gladiolus og liljer, der pryder haven med sine vidunderlig store blomster.

Vi anbefaler også

Hornum løggødning NPK 4-1-7
Bestseller

Hornum løggødning NPK 4-1-7

Hornum løggødning NPK 4-1-7 1,1 liter spand

69,95 kr.
Grouw løgplanter
Bestseller

Grouw løgplanter

Grouw løgplanter Justerbar

49,95 kr.
Løgkurv 3 stk.
Bestseller

Løgkurv 3 stk.

Løgkurv 3 stk.

39,95 kr.
Handske MaxiDry
Bestseller

Handske MaxiDry

Handske MaxiDry - ¾ belagt strikhandske Str 6

Fra

44,95 kr.
Fiberdug

Fiberdug

Fiberdug 2,4 x 10 m., 2,4 x 10 m.

99,95 kr.
Kent & Stowe smal planteskovl
Bestseller

Kent & Stowe smal planteskovl

Kent & Stowe smal planteskovl

79,95 kr.
Kent & Stowe smal planteske

Kent & Stowe smal planteske

Kent & Stowe smal planteske

99,95 kr.
Plantebor til blomsterløg
Bestseller

Plantebor til blomsterløg

Plantebor 5 cm diameter

99,95 kr.