Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk | 29,95 kr. | |
10 stk | Spar 2,00 kr./stk | 27,95 kr. |
100 stk | Spar 5,00 kr./stk | 24,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Dekorativ bunddækkeplante, som er delvis stedsegrøn. Store og aflange blade på rødlige stængler. En flot bunddækkeplante med store grønne blade og smukke blomster, som også kan bruges til buketter. Kan plantes mange steder, både alene eller i blandet beplantning.
Der plantes 6-8 planter pr. m2.
Blomstrer flittigt juli-september med store gule blomster og mange lange grifler.
Nye skud er let dunede og rødlige. Breder sig flittig med rodskud. Gødes jævnligt her over vækstsæsonen.
Bliver 30-50 cm.
Trives bedst i god muldjord i både sol/halvskygge. Ellers hårdfør og nøjsom, og tåler fint beskæring.
Nøjsom plante, der er fuldt ud hårfør til det danske klima.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Gul |
Blomstring | Sommer, Efterår |
Bladtype | Ægformede |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Normal |
Højde | 30-50 cm |
Bredde | 10-20 cm |
Duft | Ja |
Anvendelse | Haver |
Placering | Sol |
Hvad er bunddække?
Bunddække er en fælles betegnelse for lave planter med god dækkeevne. Langt de fleste bruger bunddække som et effektivt middel mod ukrudt. Deres tætte bevoksning gør, at lyset ikke kan trænge igennem til jordbunden og ukrudtet dermed ikke får plads til at vokse.
Bunddækkende planter kan bruges i bunden af bede eller andre steder, hvor jorden skal dækkes af den ene eller anden årsag. Der er mange fordele ved at plante bunddække i sin have. Et godt bunddække vil:
- Lukke af for jorden og bidrage til et æstetisk udtryk i haven.Hindre ukrudtet i at komme op og tage al næringen fra planterne.Beskytte træer og buske ved at formindske fordampning fra jordoverfladen.Minimere udvaskning af næringsstoffer fra jorden.Øge biodiversiteten i haven ved at fungere som skjul og spisekammer for insekter og smådyr.forhindre jorderosion på skråninger.
Foruden det praktisk formål i bunddækkeplanter, så er de også utrolig flotte og giver haven et smukt udtryk. Nogle får hvide blomster og andre gule blomster. Der findes også stedsegrønne bunddækkeplanter med blanke blade og andre planter der er løvfældende.
Hvilken bunddækkeplante skal du vælge?
Udvalget af bunddække er kæmpestort, og der findes flere forskellige bunddækkeplanter, der egner sig til forskellige formål. Det kan derfor nemt blive uoverskueligt, at vælge det helt rigtige bunddække stil haven. Nedenfor har vi samlet en række spørgsmål, der er væsentlige at stille sig selv, inden du køber:
Hvad er lysforholdene?
Det er vigtigt at vurdere, hvor meget sollys dine bunddækkeplanter vil få i det område, du tænker, at de skal plantes. Nogle bunddækkeplanter foretrækker fuld sol mens andre i højere grad tåler skygge. Hvis din have primært står i skygge, er det særligt vigtigt at tage hensyn til, da dine bunddækkeplanter hurtig vil mistrives, hvis de ikke er hårdføre.
Skal dit bunddække være grønt hele året rundt?
Det er ikke alle bunddækkeplanter, der beholder deres blade året rundt. Hvis du vil have et grønt bunddække alle årets måneder, skal du gå efter de stedsegrønt bunddække. En af de mest populære stedsegrønne bunddækkeplanter er efeu. Det er dog langt fra den eneste, så her kan du gå på udkig efter dem, du synes mest om.
Vil du have et blomstrende bunddække?
Nogle bunddækkeplanter får smukke blomster i forskellige farver. Går du efter et blomstrende bunddække, gælder det om at finde netop de farver og former, du synes bedst om, og som passer ind i din haves udtryk. Af de mest populære blomstrende bunddækkeplanter finder du Vinca Minor, også kaldet vintergrøn. Den fås i både en lilla og hvid udgave.
Der findes også bunddækkeplanter med røde bær, særligt er populær i vinterperioden, da de røde bær lyser op, mens langt de meste i haven er visnet hen.
Hvad er din jordtype?
Det er ikke ligemeget, hvilken jordtype din have har. Nogle bunddækkeplanter trives bedst i tør jord, mens andre har det bedst med fugtig jord. Er din jord tør bør du gå efter bunddækkeplanter som japansk stenurt, timian, bjergmynte, kæmpestenbræk eller efeu. Er din jord derimod fugtig bør du i stedet gå efter planter som hasselurt, efeu eller vintergrøn.
Hvor meget må bunddækket brede sig?
Nogle bunddækkeplanter er mere aggressive end andre. Eksempelvis vil en plante som storbladet efeu brede sig meget hurtigt i bedet. Du bør derfor overveje, om du i stedet er mere til et langsomt voksende bunddække.
Hvordan planter man bunddække?
Når du planter dit bunddække, er det vigtigt, at du luger godt for ukrudt. Det er vigtigt, at al ukrudt er fjernet helt, da de ellers vil tage noget af den næring, som bunddækkeplanter ellers skulle have haft. Vi guider dig igennem plantningen trin for trin:
- Sørg for at jorden er fast og ensartet. Grav et hul i den dybde, som planterne stod i i potten. Når du har placeret planterne i hullet, kan du herefter fylde med jord. Vand grundigt efter plantning, så bunddækkeplanterne ikke tørre ud.
Sådan passer du dit bunddække
Når du har plantet dit bunddække, er det vigtigt at sørge for luge alt ukrudtet væk. Dette skal gøres i minimum 2-3 sæsoner, før at ukrudtet er udkonkurreret og du kan slippe for at luge. Det varierer naturligvis, alt efter hvilken type bunddække, du vælger, og hvor godt, man har fjernet ukrudtet før plantningen af bunddækket.
Vanding af dit bunddække
Vand grundigt lige efter plantning og hver anden dag i de første to-tre uger, hvis det ikke regner. Afhængig af plantetidspunktet, er det nødvendigt at vande, indtil planterne har fået fat med rødderne og er begyndt at vokse videre. Du skal primært vande i perioder, hvor det er varmt og tørt.
Du kan, ved at grave et lille hul, hurtigt se om der er fugt i jorden. Jorden skal virke fugtig 5 cm under jordoverfladen. Plantes der i efterårs- eller vintermånederne er det kun nødvendigt at vande en enkelt gang, umiddelbart efter plantningen og så skal der først vandes igen fra starten af foråret af.
Bliver bunddækkeplanterne ikke vandet og får de det for tørt, enten lige efter plantningen eller inden de er helt etablerede, kan væksten gå helt i stå.
Plantens vækst kan faktisk gå i stå i en sådan grad, at de ikke vokser videre i adskillige år. Har planten været særlig hårdt ramt af væskemangel i etableringsfasen, kan hele planten gå hen og dø.
Gødning af dit bunddække
Planter man om efteråret, skal man det efterfølgende forår kun gøde ganske let i det tidlige forår. Planter man om foråret, er rodsystemet stærkere, og derfor kan man godt gøde lidt kraftigere. Gød gerne med en organisk gødning som denne BIO Havegødning, da dette sikrer en langsom og stabil frigivelse af næringsstoffer.
Flis mellem bunddækkeplanterne
Vælger man at lægge flis eller dækbark ud mellem planterne, skal man huske at gøde ekstra med kvælstof, da selve træfliset forbruger gødningen i dens naturlige omsætning. Kan man se, at planterne bliver lyse, skal man sørge for at give mere gødning.