Angiv antal
Samlet pris
Vækstforhold:
Lys til halvskygge.
Højde:
35 cm
Plantetæthed:
9 planter pr kvadratmeter
Blomstringstid:
Juni- september. Småbitte lyst gulgrønne blomster samlet i løse stande.
Øvrige oplysninger:
Meget nøjsom og let dyrkelig plante, som trives under de fleste forhold. God som bunddække under små forhold, da den kun breder sig langsomt
Løvefod går på bløde poter i havens bede: Se engang de dunede blade, der med lidt god fantasi har form som et poteaftryk. I engelsktalende lande, synes man i stedet, at bladene ligner en bølgende kåbe eller sjal, så da går planten under navnet "Ladys Mantle" og er blevet tilskrevet Jomfru Maria og herefter tillagt mange lægende egenskaber.
En ting er sikkert: Løvefod kurerer effektivt bar jord - for den vokser helt ind i skyggen og langt ud i solen - og selv i den tørreste jord. Til det lille stenbed findes alpe-løvefoden, med blade der ikke er større en en kattekillings pote.
De dunede blade på løvefod udskiller små dråber af vand langs bladranden, som herefter samler sig som små perler på bladpladens fløjlskåbe.
De småbitte limegrønne blomster lyser op både i bedet og i vaserne, hvor den holder længe. Der er mange grunde til at elske løvefod!