Varen er i øjeblikket ikke tilgængelig for bestilling
Vækst
Middelstor og velforgrenet busk med rund til ægformet vækst. Mere kompakt end arten.
Løv
Bladene ovale og har ved udspring et smukt, bronzeagtigt skær, som fuldt udviklede er de mørkegrønne til blågrønne, matte og med nogen lighed med blommetræets blade.
I efteråret ses over en længere periode meget smukke røde og orange høstfarver.
Bark
Unge skud er glatte og brune. Ældre stammer bliver gråbrune og med små korktegninger.
Blomster
I forbindelse med løvspring ses rig blomstring med talrige cremehvide til hvide blomster, der sidder samlet i runde skærme, noget lig blomsterne på røn.
Blomsternes duft bærer mindelser om duften fra blomstrende tjørn og røn. Blomsterne søges af talrige bestøvende insekter. Selvbestøvende.
Frugt
Mange runde og blåsorte til violette bær på størrelse med solbær. Bærrene er meget sure, men spiselige og har et højt indhold af vitaminer og antioxidanter.
Anvendes ofte til produktion af saft eller syltes til marmelade, fx sammen med æbler. Saften er kraftigt farvet og giver også kulør til en lidt bleg rødgrød eller lign. Ønsker man ikke selv at bruge bærrene, ædes de med begejstring af havens fugle. Surbær giver liv i haven!
Vækstforhold
Stiller ingen særlige krav til jorden, blot denne er veldrænet. Trives både i lys og i halvskygge
Anvendes som frugtbusk eller prydbusk, enkeltvis eller i grupper i haver og parker, alternativt som en smuk uklippet hæk.
Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
Ved anvendelse som hækplante, plantes 2-3 planter pr. løbende meter.
I blandede hegn eller gruppevis beplantning anvendes generelt 1 planter pr løbende meter.
Fritstående buske kræver 1,5 meter i diameter
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Hvid |
Efterårsfarve | Rød |
Blomstring | Forår |
Bladtype | Elliptiske |
Jordbund | Middel |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Middelt voksende |
Højde | 1-2 m. |
Bredde | 60-90 cm |
Duft | Nej |
Anvendelse | Haver og parker |
Modning | Sep |
Placering | Sol |
Plantemuld m. kompost fra Champost
Plantemuld m. kompost fra Champost Big-bag 900 liter