Levering mulig før:
Blomsterfarve
Max. højde
Blomstringstidspunkt
Anvendelse

Ligusterhækplanter til nem udplantning i din have - få en flot ligusterhæk

 

Hos Plantetorvet finder du et stort udvalg af flotte ligusterhække til en god pris. Vores primære ligusterhæk er sorten "Liga", som er den mest hårdføre, har de flotteste blade samt den flotteste vækst.

 

Sortiment af ligusterhæk

Nedenfor finder du vores sortiment af ligusterhække, hvor du vil kunne finde ligusterplanter til lave priser samt se vores gode tilbud. Få en rigtig billig ligusterhæk i vores online shop, for desto større hæk du har brug, desto lavere pris skal du give for hver liguster-plante. Læs mere...

Hæk-liguster / Ligusterhæk 'Liga'

(Latin: Ligustrum vulgare 'Liga')
Kategori: Hæk
Bladfarve Hæk-liguster / Ligusterhæk \'Liga\' Ligustrum vulgare \'Liga\' Mørkegrønne
Maks. højde af Hæk-liguster / Ligusterhæk \'Liga\' Ligustrum vulgare \'Liga\' Maks. højde 4 meter
Blomsterfarve Hæk-liguster / Ligusterhæk 'Liga' Ligustrum vulgare 'Liga' Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Sommer
  Sol / Skygge
Du kan læse mere om plantning af ligusterhæk her. Læs mere her »
Vælg mellem 6 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Liguster 'Atrovirens Select'

(Latin: Ligustrum vulgare 'Atrovirens Select')
Kategori: Hæk
Bladfarve Liguster \'Atrovirens Select\' Ligustrum vulgare \'Atrovirens Select\' Mørkegrønne
Maks. højde af Liguster \'Atrovirens Select\' Ligustrum vulgare \'Atrovirens Select\' Maks. højde 4 meter
Blomsterfarve Liguster 'Atrovirens Select' Ligustrum vulgare 'Atrovirens Select' Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Sommer
  Sol / Skygge
Vælg mellem 4 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Stedsegrøn Liguster

(Latin: Ligustrum ovalifolium)
Kategori: Hæk
Bladfarve Stedsegrøn Liguster Ligustrum ovalifolium Grønne / Blanke
Maks. højde af Stedsegrøn Liguster Ligustrum ovalifolium Maks. højde 4 meter
Blomsterfarve Stedsegrøn Liguster Ligustrum ovalifolium Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Sommer
  Sol / Skygge
Vælg mellem 6 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor

Antal

Samlet pris for 1 stk:


Læs mere om Ligusterhæk her:

En af de mest afprøvede og sikre hække er Ligusterhæk. Der findes flere sorter på markedet, men der er meget lille forskel på sorterne. Vi har hos Plantetorvet.dk valgt primært at satse på sorten 'Liga' ligusterhæk, som er den mest hårdføre, og den sort der har de flotteste blade samt den flotteste vækst. Ligustrum vulgare er semi-stedsegrøn dvs. at den som regel beholder alle bladene, når den holdes som klippet hæk. Der kan være år, hvor bladene falder af, pga. bladsvampe mv. men som regel beholder 'Liga' ligusterhække bladene hele året rundt. I webshoppen finder du de billige liguster hækplanter, som bliver leveret friske hjem til dig.

Se vores store videoguide med 10 forskellige guides til alt hvad du skal vide, når du planter ligusterhæk. Klik her hvis du vil vide mere om Ligusterhæk

Ligusterhæk guide
10 gode videguides til hvordan du får den perfekte ligusterhæk

Mini-guide til plantning af Ligusterhæk:

  1. Sørg for et godt dræn i plante renden

  2. Sørg for at ligusterhækplanter der er over 1 meter er fikseret, så de ikke vipper i vinden.

  3. Plant kun så rodhalsen af ligusterhækken, lige akkurat er dækket af jord.

  4. Tryk jorden så planterødderne af ligusterhækken får god kontakt med jorden og vand derefter.

  5. Sørg for at ligusterhækken ikke tørrer ud specielt det første vækstår.


    Følger man disse råd vil det lykkes at få en flot ligusterhæk hurtigt.

Er du interesseret i liguster som færdighæk, kan du finde dem under Vælg størrelse, ved de forskellige sorter.

 

Hvornår skal jeg plante ligusterhæk?

Det kommer an på hvilken type planter du køber. Køber du liguster i potte, kan du i princippet plante dem hele året. Det er anderledes med barrodplanter, og klumpplanter, der skal være i dvale, før sæsonen starter. Det sker typisk i oktober, og det er derfor her, deres sæson starter. Barrodsplanter opbevares efter vinteren i kølehuse, og derfor har de sæson helt frem til juni. Klumpplanternes sæson slutter i maj, hvor det begynder at blive for varmt til, at planterne bliver bevaret i dvale.

 

Vanding af din ligusterhæk

Når du har plantet en ny ligusterhæk, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på vandingen især det første vækstår, men til dels også det andet. Alt efter hvornår på året du planter, gælder der forskellige hensyn.

Planter du om efteråret/vinteren, er det typisk nok at vande ved plantning af hækken, og ellers vente med at vande ind til foråret. Det kommer selvfølgelig an på vejret, men det er en god tommelfingerregel.

Planter du i foråret, skal du derimod være ekstra opmærksom på vandingen frem til efteråret. Det er typisk nok med vanding 1-2 gange i ugen, men det skal være dybdevanding 15-20 cm. ned, og ikke kun overfladisk sjatvanding. Er du i tvivl om din hæk mangler vand, kan du mærke efter om de øverste fem cm er tørre. Er de det, skal du vande.

For at dybdevande kan du lægge en siveslange mellem planterne, og slutte den til et par gange om ugen. Den lader vandet sive stille og roligt.

For at tjekke om du har fået vandet nok i dybden, kan du stikke en spade i jorden, og se hvor langt ned den bliver våd. Ellers kan du vippe lidt jord til side, og se hvor langt det er sevet ned.

Ligusterhækken,- En grøn og levende ramme

En ligusterhæk er hurtigt voksende, tæt, robust, smuk og dyrevenlig. 

Liguster er en af verdens bedste planter til hæk. Den er sund, robust og meget hurtigt voksende, og
når den først er groet til, er den en gave for livet.
Planten fik sit gennembrud i tresserne og halvfjerdserne, hvor mange haveejere startede fra bunden
og derfor frit kunne vælge de bedste og mest funktionelle løsninger. Den største udfordring på de
nyudstykkede grunde var at skabe en ramme, der på en smuk og miljøvenlig måde gav læ for
blæsten og gjorde haven mere privat. Et plankeværk i skellet havde selvfølgelig været det
nemmeste, men heldigvis valgte man i stedet den levende løsning, i langt de fleste tilfælde i form af
en ligusterhæk.

Havedesign med liguster

En rigtigt plantet ligusterhæk udvikler sig i løbet af ganske få år til en tæt og smuk ramme. Planten
er (næsten) stedsegrøn, og hvis den i hårde vintre taber lidt af bladene, vil den tætte grenstruktur
stadig danne en flot og naturlig afskærmning. Liguster er ekstrem sund og robust. Den trives både i
sol og halvskygge, og især de nyere sorter som 'Liga' klarer selv hårde vintre med sne, blæst og
barfrost.
Liguster passer til alle typer have. Dens tætte vækstform gør den særligt velegnet til beskæring, og
liguster kan formes til en tæt, smal og lige eller bølgende hæk, der kun tager ganske lidt plads op.
Det gør, at den også er perfekt til den lille have. Den er også fin som en naturlig rumdeler, der gør
haven mere spændende og varieret, og så kan den formklippes i figurer, fx en kugle eller terning på
samme måde som buksbom.

Perfekt til havens dyr og fugle

Vækstformen med talrige tynde og tætsiddende grene og et meget tæt bladdække gør liguster til
noget nær det ideelle levested for havens fugle. Her kan de året rundt sidde i fred for katte, rovfugle
og nysgerrige blikke. Om foråret kan de i al uforstyrrethed bygge deres reder, og når ungerne
kommer, er hækken det perfekte afsæt for de første flyveture, hvor det er godt at kunne komme
hurtigt tilbage i sikkerhed.
Hvis du bruger liguster som en fritvoksende stedsegrøn busk, eller springer sommerens første
klipning over, vil planten blomstre i juli med smukke duftende hvide blomster, der tiltrækker
honningbier og andre nyttige bestøvende insekter. I september-oktober kommer der smukke
blåsorte bær, som er nyttig føde for fuglene i vintermånederne, og dermed giver et endnu rigere
fugleliv. Bærrene er dog giftige for mennesker.