Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hækthuja 'Brabant'

Thuja occidentalis 'Brabant'

  • Thuja 'Brabant' er den bedste sort til klippet hæk.
  • Den skal plantes med 1-3 planter pr. løbende meter alt efter størrelse.
    Se antal under 'Hvor meget skal du bruge? Beregn antal' længere ned på siden. 
  • En stedsegrøn hæk der holder farven hele året.
Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk. 299,00 kr.
10 stk. Spar 20,00 kr./stk. 279,00 kr.
100 stk. Spar 50,00 kr./stk. 249,00 kr.

Angiv antal

Samlet pris

299,00 kr.

Hvor meget skal du bruge? Beregn antal
meter
Anbefalet antal pr. løbende meter er 2 stk..

Thuja 'Brabant'

Vækst og løv: 
Stedsegrøn. Friskgrøn farve året rundt. Væksten er kraftig og bred søjleformet med få, gennemgående stammer.
Unge skud er bløde, hvilet letter hækklipningen.
Skuddene er flade og består af duftende, skælformede blade, der ofte omtales som nåle.

Hårdførhed:
Ældre, velkendt europæisk sort med rigtig god hårdførhed. Trives på de fleste jordtyper, som ikke er direkte vandlidende. Ynder en lys eller halvskygget vokseplads.

Kogler:  
Klippede hække blomstrer ikke og sætter derfor ingen kogler.
Uklippede planter sætter periodisk ganske små tulipanformede kogler, som først er grønne, siden lysebrune.

Vækst:
Thujahækken skal gerne placeres i sol eller halvskygge. Under gode vækstforhold vokser 'Brabant' hurtigt til, og er derfor populær hvor man hurtigt ønsker at etablere en hæk eller afskærmning. På grund af søjleformen syner både 'Holmstrup' 'Fastigiata' og 'Brabant' hurtigere tætte, end den slankere 'Smaragd'

Plantning:
Thuja trives i de fleste jorder, som ikke er vandlidende. Planternes trivsel afhænger dog i et vist omfang af jordkvaliteten, hvorfor du med fordel kan overveje inden plantningen, om du bør tilsætte jordforbedring, eller måske dræne.
Hække skal vandes gennem etableringsfasen, for at udvikle et godt rodnet. Når du vander din Thujahæk, vil det være en god idé at bruge en siveslange, da den vil give din hæk den helt korrekte mængde vand. Gød gerne din Thujahæk regelmæssigt i vækstsæsonen med f.eks. en organisk gødning eller en NPK gødning. Giv gerne en efterårsgødning i september.

Bladfarve Grøn
Bladtype Stedsegrøn
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge
Vækst Middelt voksende
Højde 4-5 m.
Bredde 1-1.5 m.
Duft Nej
Anvendelse Haver og parker
Hæktype Klippet hæk
Kategori Top 10
Placering Sol


Derfor skal du vælge Thuja i haven

Livstræ er det gamle danske navn for Thuja - og livstræet har af mange gode grunde været brugt til hæk og læhegn i Danmark i mange år. Thuja er en populær hækplante, da den hurtigt vokser sig høj og tæt. Desuden er den meget hårdfør og rammes meget sjældent af sygdomme. De mange fordele kan opsamles i 5  punkter:

  • Grøn året rundt. Jo bedre ernæringstilstand, desto grønnere en hæk - også i vintertiden.
  • Hårdfør. Thuja er meget hårdfør og let dyrkelig hækplante, som også tåler en del vind. Trives på de fleste jordtyper, som ikke er direkte vandlidende.
  • Naturligt tæt vækst og karakteristisk form giver flot virkning i haven året rundt. 
  • Unge skud er bløde, hvilket letter en eventuel klipning eller beskæring
  • Thuja er et dejligt redeskjul for havens mange småfugle. Derfor anbefales det at klippe udenfor ynglesæsonen.

Hvilke typer af Thuja findes der? 

Der flere arter af Thuja, og et utal af sorter, ofte med afvigende form. Til hække anvendes de naturligt søjle- og nåleformede sorter.
Thuja plicata kaldes af gode grunde for Kæmpethuja, og især sorterne 'Excelsa' og  'Martin' kan danne høje og brede hække eller hegn, selv under udsatte forhold. Der findes enkelte dværgformer af Kæmpethuja  - fx den knaldgule 'Forever Goldy', som vækstmæssigt mere nærmer sig de almindelige Thuja occidentalis, og den monstrøse dværgform 'Whipcord', som med sine lange, smalle skud næsten ligner en let og luftig græstue.

Almindelig Thuja findes både i søjler og i kugler, æg og puder - og forvredne former, egnet til solitær placering. De søjleformede anvendes oftest som hæk, men er også smukke som enkeltstående eller gruppevis blandt lavere planter. Thuja 'Brabant', 'Holmstrup' og 'Fastigiata' er kraftigt voksende og anvendes fritstående under lidt større forhold, eller hvor man hurtigt ønsker en tæt hæk.
'Smaragd' er med sin slanke nåleagtige vækst egnet under de mindre forhold, eller hvor man af andre årsager ønsker en særligt slank hæk. 'Smaragd' og dennes limefarvede mutation 'Golden Smaragd' kan tillige vokse i større krukker.

Thujasorten 'Degroots Spire' er et eksempel på en forvredet, slank søjle, mens 'Danica' og 'Golden Tuffet' i stedet danner fine tætte "marokkopuder" i grønt eller messinggult. 'Teddy' og 'Golden Globe' er naturligt kugleformede med tæt og kompakt vækst, mens den orientalske Thuja 'Orientalis Aurea Nana' som ung er ægformet, senere en lille, buttet søjle.

Hvornår kan man plante Thuja?

Thujaplanter med barrod (bundtvare) og med rodklump (færdighæk) kan plantes i perioden fra oktober til april-maj.
Pottegroede Thuja uanset art og sort, kan plantes hele året rundt så længe jorden er medgørlig.
Vil du være sikker på, at plante din thujahæk korrekt? Så følg guiden nedenfor, så vil du uden tvivl få succes med din thujahæk. 

  1. Som det første er det en god idé at måle op og markere præcist, der hvor du ønsker hækken skal placeres. Brug eksempelvis en rettesnor, så du får den helt præcise placering for din thujahæk. 
  2. Grav en rende. Størrelsen på renden afhænger af, om din jord er let (40x40 cm), middel (40x40 cm) eller svær (60x70 cm).
  3. Plant hækken og dæk rødderne til med jord. Det er vigtigt, at alle rødderne er dækket med jord 
  4. Vand din nyplantede thuja hæk regelmæssigt og i tilstrækkelige mængder. Her kan du med fordel bruge en siveslange, så du er sikker på at hækken får den rette mængde vand.   

Hvordan passer man Thuja hæk?

Thuja er hårdføre og modstandsdygtige planter, også til hæk. Det er dog vigtigt, at hækken hverken mangler næring eller vand. Desuden bør du luge for ukrudt under hækken, da ukrudtet vil stjæle næring fra den nyplantede hæk. 

Du bør ikke gøde efter den 1. august med mindre du bruge efterårsgødning. Derfor er gødskning ikke strengt nødvendigt ved efterårsplantning - men det følgende forår bør der, nøjagtigt som ved forårsplantning gødes ( med f.eks. BIO HAVEGØDNING ) i april, maj og juni. Gødning bør aldrig udlægges i planterenden, men bør spredes oven på jorden.

Etablerede planter vil oftest kunne klare sig med det vand og næring, som allerede er til stede fra naturens side. Dine Thuja kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning, ligesom man på især udsatte pladser kan se gavn af en decideret efterårsgødning.

Hvordan klipper og beskærer man Thuja?

En ung hæk bør ikke klippes, før hækken har nået den ønskede højde. De første år kan du derfor nøjes med at klippe enkelte skud eller toppe med en håndsaks. Af hensyn til snetryk bør man klippe sin Thujahæk, så den er bredest forneden og smallest foroven. På den måde sikrer du dig, at der kommer nok lys til bunden af hækken og den dermed vil forblive grøn og frisk fra bund til top. 

Når du klipper din Thuja med hækklipper eller sideskær, bør tjekke hækken for fuglereder. Thuja hækplanter vokser sig nemlig tætte og er dermed et godt sted for fugle at yngle.  Derfor anbefaler vi at klipning med maskiner foregår udenfor yngleperioden.

Enkeltstående Thuja kræver sjældent nogen særlig beskæring, da de fra naturens side har tætte og karakteristiske former. De tåler dog sagtens beskæring af unge skud, og da det afklippede er meget velegnet i juledekorationer, er det oplagt at lave en lille studsning når sæsonen nærmer sig. Ældre planter af de kraftigt voksende sorter, kan tillige opstammes og få en ny karriere i haven som de rene skulpturer.




Vi anbefaler også

Jordforbedring fra Champost
Bestseller

Jordforbedring fra Champost

Jordforbedring fra Champost 50 liter sække

Fra

69,95 kr.
Komplet opbindingsgrej til hækplantning 5 m.
Bestseller

Komplet opbindingsgrej til hækplantning 5 m.

Komplet opbindingsgrej til hækplantning 5 m. 2 pæle ø5 150 cm., 20 m. 3,5mm. tråd

119,95 kr.
Bio Planteaktivator/Mycoplant
Bestseller

Bio Planteaktivator/Mycoplant

Bio Planteaktivator/Mycoplant 5 kg

339,00 kr.
Hækbooster pakke til 30 meter

Hækbooster pakke til 30 meter

Hækbooster pakke til 30 meter 10 Jordforbedring + 15 Naturgødning

1.799,00 kr.
Siveslange komplet pakke
-40%
Bestseller

Siveslange komplet pakke

Siveslange komplet pakke 30 meter

299,00 kr. 499,00 kr.
Hækgødning NPK 6-2-5 +2 Mg
Bestseller

Hækgødning NPK 6-2-5 +2 Mg

Hæk- og Stedsegrøngødning NPK 6-2-5 +2 Mg 5 liter spand

119,95 kr.
Hækjord til plantning af hæk
Fragtfri

Hækjord til plantning af hæk

Hækmuld til plantning af hæk Bigbag 900 liter

1.395,00 kr.
Tonkin stokke

Tonkin stokke

Bambus stokke 10 stk. pakke, 210 cm.

139,95 kr.