Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Snedrivebusk er en løvfældende busk, der gør haven alsidig med sin blomstring og form. Den kan bruges som solitær plante, i grupper eller som blomstrende hæk, og den får rigeligt hvide blomster i maj–juni i klaser på 6–9 cm. Væksten er velforgrenet og overhængende, og planten når op til 2 meter i højden og breden. Den trives i sol eller skygge og i almindelig havejord og er fuldt hårdfør, hvilket gør den let at vedligeholde i haver og parker. Desuden giver den smukke gullige nuancer i efteråret. Anbefalet antal er cirka 5 planter pr. m2. Mangler du inspiration? Se flere Hækplanter her

Beskrivelse

Snedrivebusk

Anvendelse

Løvfældende busk. Anvendes som solitær, i grupper eller som blomstrende hæk. Den får flotte efterårsfarver i gullige nuancner.
Der plantes 5 planter pr. m2.

Blomster

Blomstrer rigt med hvide blomster i maj-juni måned. 6-9 cm store klaser af hvide blomster.

Vækst

Vækstform: Velforgrenet overhængende vækst med mørkegrønne, blanke blade.
Vækstkraft: Middeltvoksende
Bliver op til  2 meter høj og lige så bred.

Bemærkninger

Trives i sol/skygge.
Plantes i almindelig havejord.
Fuldt hårdfør busk til haver og parker.

Du kan finde spiraea i andre farver her.

Anvendelse 1: Hække
Archetypes: Plante
Blomstringsperiode: Forår
Anvendelse: Hæk
Bladfarve: Grønlige
Optimale vækstbetingelser: Fuld sol
Hoved kategori: Hækplanter
Lysforhold: Fuld sol
Blomsterfarve: Hvid
Bladfarve 1: Grøn
Kategori: Spiræa
Blomstring: Forår

Spiræa som hækplante

Snedrivebusk er let dyrkelig og danner en dejlig yndefuld og blomsterrig uklippet hæk. 

 

Hvordan planter man Spiræa? 

Barrodede planter leveres i en sæk, der er lukket med en syning eller de kan leveres med en pose om rødderne, der så er bundet sammen. Barrodsplanter skal anbringes køligt og skyggefuldt efter modtagelse og sækkene åbnes først når de plantes.

Barrodsplanter udenfor kølehus, kvalitetsforringes efter kort tid -  derfor skal de plantes hurtigst muligt og helst inden for få dage.

Barrodsplanter må ikke tørre ud, men må heller ikke være våde i lang tid. Læg derfor aldrig barrodsplanter oven på jorden, men tag bundterne ud enkeltvis og først når du er klar til at plante dem med det samme.

  • Først og fremmest skal du sørge for, at jorden, du planter i, er optimal og at der ikke er problemer med stående vand. Er din jord af mindre god kvalitet, kan du med fordel anvende jordforbedring, eller du kan tilkøbe decideret hækmuld.

  • Grav en rende til planterne. Renden skal være mindst 40 cm. bred og lige så dyb. Som tommelfingerregel skal hullet være af mindst samme dybde og bredde, som rødderne, når de er bredt ud.

  • Tag bundterne op af posen enkeltvis og luk posen igen.
    Skærer båndene om bundterne op og læg det løse bundt i en plastpose, så rødderne her holdes fugtige. Forekommer planternes rødder dig at være tørre, når du åbner posen, kan du med fordel dyppe rødderne i en tynd vælling af jord og vand - en såkaldt opslæmning.

  • Placér nu hækplanterne i hullet og fyld til med jord. Rødderne skal bredes ud, og planten skal efter plantning stå i samme dybde,, som den har gjort tidligere. For dyb eller for overfladisk plantning sinker etableringen.
    Træd jorden til på hver side af planterne.

  • Vand hækken godt igennem, så jorden vandes til omkring rødderne.
    Det er vigtigt, at du passer den nyplantede hæk med vand, så de kommer godt fra start. Vær især opmærksom på at nyplantede buske fordamper meget vand fra toppen, i tørt, varmt eller blæsende vejr.

 

Hvordan passer man sin Spiræahæk? 

Spiræa danner naturligt en bred og tæt hæk med  afrundet vækstform. Visse typer med yndefuldt overhængende spidser.
Det er dog vigtigt, at hækken ikke mangler hverken næring eller vand - og at den ikke skal konkurrere med græs eller ukrudt om næringen.
Særligt i de første par år, kan udtørring sætte planterne meget tilbage. Her vil det være en god idé at benytte en siveslange til formålet.

Gødskning bør ikke foretages senere end 1. august, med mindre der anvendes en decideret efterårsgødning.
Derfor er gødskning ikke strengt nødvendigt ved efterårsplantning - men det følgende forår bør der, nøjagtigt som ved forårsplantning gødes ( med f.eks. BIO HAVEGØDNING ) i april, maj og juni. Gødning bør aldrig udlægges i planterenden, men bør spredes oven på jorden.

En etableret hæk vil oftest kunne klare sig med det vand og næring, som allerede er til stede fra naturens side. Hækken kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning, ligesom man på især udsatte pladser kan se gavn af en decideret efterårsgødning.

Hvordan klipper man en Spiræahæk?

Flere typer af Spiræa er smukkest som såkaldt uklippet hæk, hvor man blot med års mellemrum skærer 15-20%  af buskenes ældste grene retur, hvorved der bliver plads til nye, unge skud. På grund af planternes ensartede udvikling, bliver hækken ofte meget velformet som uklippet.
Spiræa i god form, tåler dog hård tilbageskæring i det tidlige forår og vil bryde igen med mange nye grene. Blomstringen udebliver dog det første år efter en sådan grov foryngelsesbeskæring.

Ønsker du en klippet hæk af Snedrivebusk, bør den af hensyn til blomstringen ikke klippes for smal. Af hensyn til eventuelt snetryk bør en klippet hæk formes, så den er bredest forneden og smallest foroven. Hermed sikrer man også at der kommer lys til bunden af hækken, så at den forbliver frisk og grøn helt ned til jorden.