Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 10 stk. | 19,95 kr. | |
100 stk. | Spar 3,00 kr./stk. | 16,95 kr. |
250 stk. | Spar 6,00 kr./stk. | 13,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
19,95 kr./stk.
Vækst
Hurtigt voksende - især i ungdommen, hvor behovet for tilvækst er størst.
Danner en velforgrenet busk med mange, tynde grene. Tåler beskæring, også formbeskæring, samt klipning med hæksaks.
Løv
Runde til ovale, blanke friskgrønne til mørkegrønne blade. Bladene sidder på busken året rundt og er noget større end den almindelige ligusters.
Hårde vejrforhold samt optagning, omplantning og etablering på nyt voksested kan forårsage bladfald.
Bark
Glat grønbrun til gråbrun bark. På ældre grene og stammer ses små korkpunkter og -streger.
Blomster
I maj-juni blomstring med duftende, hvide til cremehvide blomster i små toppe. Især ældre buske kan være meget blomsterrige
Blomsterne søges af bier og andre nytteinsekter
Frugt
Efter blomstringen ses sorte eller sortviolette bær, som yndes af mange fugle, skønt de er uspiselige for mennesker.
Ønsker du at undgå bærsætning i din, kan du beskære busken umiddelbart efter blomstringsperioden.
Vækstforhold
God hårdførhed. Trives på de fleste jordtyper, som ikke er direkte vandlidende.
Bedst på en let skygget plads.
I stærkt solskin eller på udsat plads med meget blæst, kan man se svedne skudspidser efter hårde vintre.
Dette er primært en kosmetisk skade, som vil overvokses med det nye løvs udspring.
Plantning:
Liguster trives i de fleste jorder, som ikke er vandlidende. Planternes trivsel afhænger dog i et vist omfang af jordkvaliteten, hvorfor du med fordel kan overveje inden plantningen, om du bør tilsætte jordforbedring, eller måske dræne.
På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes kun jordforbedring. Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
Ved anvendelse som hækplante, plantes 4 planter pr. løbende meter.
I blandede hegn eller gruppevis beplantning anvendes generelt 1-2 planter pr løbende meter.
Hække skal vandes gennem etableringsfasen, for at udvikle et godt rodnet. Når du vander din ligusterhæk, vil det være en god idé at bruge en UNIRAM siveslange, da den vil give din hæk den helt korrekte mængde vand. Gød gerne din ligusterhæk regelmæssigt i vækstsæsonen med f.eks. en organisk gødning.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Creme |
Efterårsfarve | Grøn |
Blomstring | Sommer |
Bladtype | Bladbærende, Stedsegrøn |
Lysforhold | Halvskygge |
Vækst | Kraftig |
Bivenlig | Ja |
Højde | 2-4 m. |
Bredde | 1.2-1.5 m. |
Duft | Ja |
Anvendelse | Hække |
Modning | Jul, Aug, Sep |
Hæktype | Klippet hæk, Uklippet hæk |
Frugt/bær | Ja |
Placering | Sol |
Ligusterhæk så let er det:
Når du skal plante ligusterhæk, er der nogle få ting der skal til for at få succes.
Jorden skal være optimal.
- Der må aldrig stå vand omkring rødderne på en ligusterhæk . Men jorden må godt være fugtig.
- Vurder din jord. Er det en fed jord, skal der lidt mere til..
- Du skal have planterenden drænet, typisk skal der gaves min. 75-100 cm. rende og bunden fyldes med afdrænende materiale.
- Du kan typisk ikke forbedre jorden så den bliver god nok til at ligusterhækken kan gro, så anbefalingen er at skifte jorden i planterenden 30 x 30 cm. x den længde hækken skal være. helt eller delvist med Hækjord.
Andre jordtyper :
- Fra almindelig havemuld til sandet jord. - kan man typisk godt forbedre jorden så det er tilstrækkelig. Den sandede/lette jord, kræver ikke yderlige dræning. Hvor i den anden ende af de lidt tungere havemuldstyper, godt kan være situationer hvor der skal drænes fra planterenden.
- Brug Jordforbedring til at give mulden i planterenden masser af liv og næring. Dosering efter jordtype. hvor en let jord kræver mest måske en 50 liter pose pr. meter og en bedre havejord, kan en pose række til 2-3 meter.
- Brug altid Bio-Plante-Aktivator. Som er en rodsvamp, der forbedrer rødderne optag af vand og næring med op til 7 gange.
Planterne må ikke påvirkes af vinden.
Alle planter over 1 meter. bør være bundet op, så de ikke påvirkes i vinden. Da de ellers let udtører og de små nye rødder bliver rykket over og der går længere tid før og hvis planten starter nyvækst.
Der skal være nok vand og nærring
Er ligusterhækken plantet i god jord, og med Bio-Plante-aktivator, er der nærring nok. Men hvis du også vil holde ukrudtet væk, kan du tilføje Naturgødning langs hækken, som også giver nyt næring til jorden.
Men det vigtigte er vanding. Du kan ikke vande en hæk ordentligt, med hverken vandkande eller haveslange. Det skal være en god siveslange, som giver lidt vand over lang tid. Det er lettest at placere og endda skjule siveslangen ved etablering, med fx. Naturgødning. Dog skal det være en siveslange med selvrensende dyser, ellers stopper de små huller til.
Dette skal du bruge når du planter ligusterhækken:
Ligusterhækken er vel nok Danmarks mest populære hæk - på den ene side pga. den er flot og grøn hele året og meget hårdfør og helt sikkert også, fordi det er en flot hæk. Det er en hæk, der er umulig at komme uden om, hvis man går rundt i danske villa- eller parcelhuskvarterer, fordi hækken netop er så brugt.
Selvom hækken er grøn hele året er den ikke stedsegrøn, da den taber bladene, når nye vokser frem ved løvspring. Det kalder man "vintergrøn".
Derfor skal du vælge ligusterhæk i haven
Ligusterhækken er en meget populær hækplante blandt de danske haveejere. Det er den af flere grunde:
- Ligusterhækken er grøn året rundt: Den mest populære sort af liguster er ‘Liga’', som udmærker sig ved at bevare en meget stor del af de grønne blade om vinteren.
Jo bedre ernæringstilstand, desto grønnere en hæk - også i vintertiden. Den vintergrønne hæk udgør et dejligt redeskjul og vinterlæ for småfugle, som også med stor fornøjelse spiser de mange små sorte bær.- Ligusterhækken er hårdfør: Det er en meget hårdfør og let dyrkelig hækplante, som også tåler en del vind. Den trives på de fleste jordtyper, som ikke er direkte vandlidende. Liguster vokser i de fleste jordtyper og passer godt til det danske klima.
Hvilke typer findes der af liguster?
Der findes to arter af liguster, der anvendes som hække i Danmark: Den ene variant hedder Ligustrum ovalifolium - også kaldet storbladet, stedsegrøn liguster. Denne ligusterhæk adskiller sig fra den almindelige liguster, da den som navnet antyder har større blade. Desuden får friskgrønne, blanke blade, der stedsegrønne. På meget udsat plads, kan man efter hårde vintre undertiden se svedne skudspidser på den storbladede Liguster. Dette er primært en kosmetisk skade, som vil overvokses med det nye løvs udspring.
Den anden og mest almindelige sort hedder Ligustrum vulgare - almindelig Liguster. Dette er den mest populære sort, da det er en meget robust hækplanter, der tåler de langt de fleste forhold. Der findes flere forskellige sorter af den almindelige ligusterhæk i Danmark.
- Ligustrum vulgare 'Liga': Liguster 'Liga' er den mest anvendte sort herhjemme, da det er den mest hårdføre og robuste sort af dem alle. Den er delvist stedsegrøn og får små mørkegrønne blade, hvide blomster og sorte bær. Selv klippede hække og ret unge planter blomstrer.
- Ligustrum vulgare 'Atrovirens Select': Denne stort beholder stort set sine grønne farve året rundt. Bladene bliver en anelse mørkere i farven end liguster 'Liga' og sorten er ikke helt så ensartet. Denne sort anvendes især til at lappe eller fortsætte ældre ligusterhække, som oftest består af netop denne sort.
Hvornår kan man plante sin ligusterhæk?
Ligusterplanter med barrod (bundtvare) og med rodklump (færdighæk) kan plantes i perioden fra oktober til april-maj.
Pottegroede Liguster uanset art, kan plantes hele året rundt, med undtagelse af perioder med dagfrost.Hvordan planter man ligusterhæk?
Barrodede planter leveres i en sæk, der er lukket med en syning, eller de kan leveres med en pose om rødderne, der så er bundet sammen. Barrodsplanter skal anbringes køligt og skyggefuldt efter modtagelse og sækkene åbnes først når de plantes. Barrodsplanter udenfor kølehus, kvalitetsforringes efter kort tid - derfor skal de plantes hurtigst muligt og helst inden for få dage.
Barrodsplanter må ikke tørre ud, men må heller ikke være våde i lang tid. Læg derfor aldrig barrodsplanter oven på jorden, men tag bundterne ud enkeltvis, og først når du er klar til at plante dem med det samme.
- Først og fremmest skal du sørge for, at jorden, du planter i, er optimal, og at der ikke er problemer med stående vand. Er din jord af mindre god kvalitet, kan du med fordel anvende jordforbedring, eller du kan tilkøbe decideret hækmuld.
- Grav en rende til liguster hækplanterne. Renden skal være mindst 40 cm. bred og lige så dyb. Som tommelfingerregel skal hullet være af mindst samme dybde og bredde, som rødderne, når de er bredt ud.
- Tag bundterne op af posen enkeltvis og luk posen igen. Skær båndene om bundterne op og læg det løse bundt i en plastpose, så rødderne her holdes fugtige. Forekommer planternes rødder dig at være tørre, når du åbner posen, kan du med fordel dyppe rødderne i en tynd vælling af jord og vand - en såkaldt opslæmning.
- Placér nu hækplanterne i hullet og fyld til med jord. Rødderne skal bredes ud, og planten skal efter plantning stå i samme dybde, som den har gjort tidligere. For dyb eller for overfladisk plantning sinker etableringen. Træd jorden til på hver side af planterne.
- Vand hækken godt igennem, så jorden vandes til omkring rødderne. Det er vigtigt, at du passer de nyplantede ligusterplanter med vand, så de kommer godt fra start. Vær især opmærksom på at nyplantede Liguster fordamper meget vand fra toppen, i tørt, varmt eller blæsende vejr.
Hvordan passer man sin ligusterhæk?
Ligusterhækken er en hårdfør og modstandsdygtig hæk. Det er dog vigtigt, at hækken ikke mangler hverken næring eller vand - og at den ikke skal konkurrere med græs eller ukrudt om næringen.
Særligt i de første par år, kan udtørring sætte planterne meget tilbage. Her vil det være en god idé at benytte en siveslange til formålet.Gødskning bør ikke foretages senere end 1. august, med mindre der anvendes en decideret efterårsgødning. Derfor er det ikke strengt nødvendigt, at du gøder din ligusterhæk, når du planter den i efteråret. Når foråret melder sig, er det dog vigtigt, at du gøder din ligusterhæk med eksempelvis bio hækgødning i april, maj og juni.
En etableret hæk vil oftest kunne klare sig med det vand og næring, som allerede er til stede fra naturens side. Hækken kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning, ligesom man på især udsatte pladser kan se gavn af en decideret efterårsgødning.Hvordan klipper man ligusterhæk?
En ung ligusterhæk bør ikke klippes, før de enkelte skud har nået den højde/bredde, som du ønsker, at hækken skal have. De første år, kan det derfor udmærket være, at du blot skal klippe enkelte skud eller toppe med en håndsaks. Lange sideskud kan med fordel flettes ind i hækkens forløb, i stedet for at klippe dem tilbage.
Liguster har mange og tynde grene, hvilket gør den let at klippe. Af hensyn til snetryk bør man klippe sin hæk, så den er bredest forneden og smallest foroven. Hermed sikrer man også at der kommer lys til bunden af hækken, så at den forbliver frisk og grøn helt ned til jorden.
Når du klipper din ligusterhæk, er det en god idé at tjekke hækken for fuglereder. Liguster er en meget tæt hæk, hvor fuglene holder af at yngle. Derfor anbefaler vi at du klipper udenfor yngleperioden.
Komplet opbindingsgrej til hækplantning 5 m.
Komplet opbindingsgrej til hækplantning 5 m. 2 pæle ø5 150 cm., 20 m. 3,5mm. tråd